Overblik: Disse banker er bedst ifølge kunderne

Skrevet af Anders

|

|

Samlino '10 år som Danmakrs førende prisportal' ikon
Overblik: Disse banker er bedst ifølge kunderne
To nye analyser ser nærmere på, hvor tilfredse kunderne er i de danske banker. Læs med og se, hvilken bank er bedst, og hvor din bank er placeret på listerne.

TL;DR: Sådan ligger bankerne på kundetilfredshed

  • Sparekassen Kronjylland topper EPSI's kundetilfredshedsmåling med en score på 73,7 (kilde: EPSI, september 2023 - senest offentliggjorte opgørelse).
  • Ringkjøbing Landbobank fører an på Voxmeters imagemåling, foran Arbejdernes Landsbank (2.156 point) og Nykredit Bank (1.790 point) (kilde: Voxmeter, september 2023).
  • Vestjysk Bank har den højeste Trustpilot-score blandt bankerne med 4,7 ud af 5, tæt fulgt af Nykredit og Lunar Bank med 4,5.
  • Danske Bank ligger konsekvent i bunden på tværs af både EPSI's og Voxmeters målinger.
  • Tallene er de senest offentliggjorte fra EPSI og Voxmeter. Vi opdaterer artiklen, så snart nye undersøgelser bliver offentliggjort.

Sådan har vi vurderet bankernes kundetilfredshed

Vores vurdering bygger udelukkende på tal fra anerkendte, uafhængige kilder - vi laver ikke vores egne målinger. EPSI's omdømmeundersøgelse vurderer bankerne på fem områder: Image, forventninger, produktkvalitet, service og værdi for pengene, opgjort på en skala fra 0 til 100. Voxmeters imagemåling baserer sig på 20 image-parametre, besvaret af 39.000 bankkunder, og omregnes til en samlet pointscore på op til 3.000 point. Derudover inddrager vi Trustpilots samlede brugerscore fra 1 til 5, som afspejler kundernes egne anmeldelser. Ingen bank kan betale sig til en bedre placering i nogen af de tre målinger - de er alle baseret på uafhængige kundebesvarelser. Vi opdaterer denne artikel, når EPSI, Voxmeter eller Trustpilot offentliggør nye tal, og angiver altid dato for den seneste opgørelse ved hvert datapunkt.

Leder du efter finansiering, ny rådgiver eller tænker du måske på at skifte bank, men er du usikker på dit næste valg?

Der er natuligvis flere faktorer, der bør have indflydelse på, hvordan du vælger din næste finansielle partner, men en af de parametre, som du kan vælge at se nærmere på, er den generelle kundetilfredshed og det image, som bankerne har hos kunderne.

Hvert år bliver der foretaget temperaturmålinger af analyseinstitutterne EPSI og Voxmeter blandt udvalgte banker og deres kunder. Og de viser, at der er stor forskel på, hvor tilfredse bankernes kunder er.

Sparekasse har flest tilfredse kunder

Analyseinstituttet EPSI har i september 2023 offentliggjort deres omdømmeundersøgelse, og her er det Sparekassen Kronjylland, der topper listen over de banker, som har deltaget i undersøgelsen.

Tilfredsheden bliver vurderet ud fra fem områder og fungerer som drivkræfter for, hvad der gør bankkunderne tilfredse. De fem områder er: Image, forventninger, produktkvalitet, service og værdi for pengene.

Sammenlign billån her Billån til dine behov

Resultatet opgøres på en skala fra 0 til 100. Jo højere indeksværdi, desto bedre oplever kunderne deres bank.

Gennemsnittet for bankerne findes normalt i området fra indeks 60 til 75. Virksomheder, som har et indeks på over 75, har en stærk position blandt deres kunder, mens virksomheder, som har et indeks under 60, har en risiko for at miste sit kundegrundlag.

I EPSI’s seneste analyse af kundetilfredsheden inden for den finansielle sektor kan man altså se, at det er Sparekassen Kronjylland, som topper blandt privatkunderne med en EPSI-score på 73,7.

Selvom sparekassen topper listen, rammer de altså ikke de 75 point, som EPSI måler som det bedste grundlag for at have en stærk position blandt deres kunder.

Data: Epsi. Data er senest opdateret 18. september 2023.

Sparekassen Kronjylland er efterfulgt af Arbejdernes Landsbank med en score på 73,4 og Nykredit Bank med en score på 73,2.

I den mere kedelige ende af listen finder man de helt store banker. Jyske bank og Sydbank har fået tildelt en score på hhv. 65,4 og 62,0.

Helt nederst befinder Danske Bank sig med en score på 60,1 og har ifølge EPSI en position, hvor de skal kæmpe for at holde på kunderne.

Ringkjøbing Landbobank topper Voxmetermåling

Ser man på analyseinstituttet Voxmeters måling, er konlusionen en anelse anderledes.

Analyseinstituttet Voxmeter har i september 2023 offentliggjort deres image/omdømme-undersøgelse, og i deres måling er det Ringkjøbing Landbobank, som indtager en 1. plads.

Voxmeters imagemåling baserer sig på 20 image-parametre, der hver især evalueres af 39.000 bankkunder. Hvert af de 20 parametre udløser et antal point, der samlet kan tælle op til maksimalt 3.000 point.

Svarene er sat sammen til en pointscore. Scoren kan højst være på 3.000 point. Jo højere score, jo større tilfredshed.

Data: Voxmeter. Senest opdateret september 2023.

Efter Ringkjøbing Landbobank placerer Arbejdernes Landsbank sig på en 2. plads med en score på 2.156 point, mens Nykredit Bank placerer sig på en 3. plads med 1.790 på Voxmeters måling. Dermed placerer to banker sig begge flot på begge analyseinsitutters målinger.

Nederst på listen befinder Vestjyst Bank med 1.310 point, Nordea Bank med 1.305 og Danske Bank med en score på 946.

Vestjysk Bank har bedste Trustpilot-score

Vil man se ud over de to analyseinstitutters målinger, kan man også se på kritik fra brugerne selv på platformen Trustpilot. Her kan kunderne selv anmelde og bedømme bankerne ud fra egne oplevelser og, hvis ønsket, efterlade kommentarer til bankerne.

Bankkunderne kan rangere bankerne fra 1-5, og virksomhedens samlede score, som går fra 1-5, repræsenterer samtlige forbrugeres rangeringer. 1 er dårligt og 5 er bedst.

Vestjyst Bank har på platformen den bedste Trustpilot-score med 4.7.

Nykredit er endnu engang i toppen med en score på 4.5, mens Lunar Bank, der ikke er medregnet i de større målinger, får en flot Trustpilot-scorepå 4.5.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kårer I bankernes kundetilfredshed?

Vi laver ikke vores egne målinger. I stedet samler vi resultater fra tre uafhængige kilder: EPSI's omdømmeundersøgelse, som vurderer bankerne på fem parametre som image og produktkvalitet på en skala fra 0-100, Voxmeters imagemåling baseret på 20 parametre og svar fra 39.000 kunder, samt Trustpilots samlede brugerscore fra 1-5. Vi sammenholder de tre kilder for at give et bredere billede, end én enkelt måling kan give, og angiver altid kilde og dato ved hvert tal.

Kan en bank betale sig til en bedre placering hos jer?

Nej. Placeringerne i denne oversigt kommer udelukkende fra EPSI, Voxmeter og Trustpilot, som er uafhængige analyseinstitutter og en brugeranmeldelsesplatform. Ingen bank - uanset samarbejde med Samlino - kan købe sig til en højere score eller en bedre plads på listen. Vores egen indtjening fra sammenligning af lån og andre produkter har ingen indflydelse på, hvilke banker der fremhæves som mest tilfredsstillende for kunderne.

Er den bank med de billigste produkter altid den bedst vurderede?

Nej, der er ikke nogen automatisk sammenhæng. Kundetilfredshed handler om oplevet service, produktkvalitet, image og værdi for pengene - ikke kun om laveste pris. En bank kan have konkurrencedygtige renter og samtidig score lavt på kundetilfredshed, hvis rådgivning eller service halter, og omvendt. Brug derfor kundetilfredshedsmålingerne som ét blandt flere parametre, når du vælger bank - kombinér dem gerne med at sammenligne konkrete vilkår og priser.

Hvor ofte opdaterer I tallene i denne artikel?

Vi opdaterer artiklen, når EPSI og Voxmeter offentliggør nye undersøgelser, hvilket typisk sker en gang årligt. Trustpilot-scoren tjekker vi løbende, da den ændrer sig i takt med nye kundeanmeldelser. Ved hvert datapunkt i artiklen angiver vi kilden og datoen for den seneste opgørelse, så du altid kan se, hvor aktuelle tallene er.

Gælder resultaterne alle typer bankkunder?

Målingerne fra EPSI og Voxmeter er baseret på besvarelser fra privatkunder og afspejler derfor primært den almindelige forbrugers oplevelse - ikke nødvendigvis erhvervskunders. Din egen oplevelse kan afvige fra gennemsnittet, afhængigt af hvilken filial, rådgiver eller produkttype du bruger. Brug derfor tallene som en generel pejling af bankernes omdømme og kundetilfredshed, og suppler gerne med egne research og anbefalinger, før du vælger bank.

Læs også

Beregn dit lån

Læs også

Billån fra banken

Relaterede guides