Fradrag på a-kasse, fagforening og lønsikring

Fradrag på a-kasse: En komplet spareguide

  • Få en komplet sammenligning af a-kasserne med ét klikHelt gratis
  • Sammenlign 100% gratis og find den bedste a-kasse til dit behovHurtigt og nemt
  • Over 800.000 har allerede sammenlignetUforpligtende

Skrevet af Anders

Data verificeret af Jeppe

Godkendt af Christian

chevron ikon

Ekspert verificeret:

Hvordan har vi verificeret denne side?

Hos Samlino tager vi ansvar for det indhold vi lægger op.
Ekspert verificeret betyder at:

  • Vores ekspert inden for emnet har sikret, at indholdet og rådgivningen er korrekt og har bidraget med undersøgelsen.
  • Vores data analytiker har tjekket interne tal og sikret at ekstern data er valid og retvisende.
Læs mere om vores redaktionelle retningslinjer
22. aug. 2025

Hvis du er medlem af en a-kasse, fagforening eller har en lønsikring, kan du få skattefradrag for dine kontingentbetalinger. Dette betyder, at en del af dit medlemskab bliver billigere, da du får en del af pengene tilbage via din skat.
  • Kan jeg få fradrag for a-kasse og fagforening?

    Ja, du kan få fradrag for dine betalinger til a-kasse og fagforening. SKAT registrerer som regel automatisk dine indbetalinger, men det er en god idé at tjekke din årsopgørelse for at sikre, at oplysningerne er korrekte.

    Fradrag for a-kasse

    Der er intet loft for, hvor meget du kan få i fradrag for dit a-kassekontingent.


    Hvis du fx betaler 444 kr. om måneden til Akademikernes A-kasse, svarer det til 5.328 kr. om året, som du kan trække fra i skat.


    Fradraget sker automatisk, men du bør dobbelttjekke din årsopgørelse.

    A-kasseMånedligt kontingentPris efter fradrag
    DSA485 kr.324 kr.
    AKA499 kr.332 kr.
    Lærernes A-kasse503 kr.335 kr.
    FTFa503 kr.335 kr.
    Min A-kasse524 kr.349 kr.
    Business Danmark518 kr.344 kr.
    Det Faglige Hus511 kr.340 kr.
    Krifa538 kr.358 kr.
    CA A-kasse543 kr.462 kr.
    3F552 kr.368 kr.

    Fradrag for fagforening

    Du kan maksimalt få fradrag for 6.000 kr. årligt.

  • Hvor meget sparer jeg med fradrag?

    Værdien af et fradrag er typisk omkring en tredjedel af det fradragsberettigede beløb.

    Eksempel på fradrag for fagforening:

    • Krifa Fagforening koster 1.800 kr. årligt.
    • Værdien af fradraget er ca. 600 kr.
    • Du betaler reelt kun 1.200 kr. årligt efter skat.

    Eksempel på fradrag for a-kasse:

    • Krifa A-kasse koster 6.060 kr. årligt.
    • Værdien af fradraget er ca. 2.020 kr.
    • Du betaler reelt kun 4.040 kr. årligt efter skat.

    Eksempel på fradrag for lønsikring

    • Krifa lønsikring koster 588 kr. årligt.
    • Værdien af fradraget er ca. 196 kr.
    • Du betaler reelt kun 392 kr. årligt efter skat.
  • Hvordan får jeg fradrag på mine kontingentbetalinger?

    For at sikre, at du får dit fradrag, skal dine kontingentbetalinger fremgå af din forskudsopgørelse og årsopgørelse. SKAT modtager som regel disse oplysninger automatisk, men det er dit eget ansvar at kontrollere dem.

    Sådan finder du dine fradragsposter:

    • A-kassekontingent: Felt 439 på din forskudsopgørelse.
    • Fagforeningskontingent: Felt 458 på din forskudsopgørelse.

    Hvis du melder dig ind, skifter a-kasse eller fagforening, eller melder dig ud, skal du huske at opdatere din forskudsopgørelse.

    Eksempel på hvordan fradraget beregnes:

    Hvis du melder dig ind i en a-kasse pr. 1. maj og betaler 542 kr./md., ser beregningen sådan ud:

    • 8 måneder tilbage af året.
    • 8 x 542 kr. = 4.336 kr.
    • 4.336 kr. er det beløb, du kan trække fra i skat.
  • Fradrag på lønsikring

    Dit lønsikringsbidrag er fradragsberettiget.

    SKAT registrerer det automatisk, men du skal sikre, at oplysningerne stemmer.

    Udbetalinger fra lønsikring beskattes som almindelig indkomst, på samme måde som dagpenge.

    Læs mere om lønsikring her, og hvordan den kan sikre dig en højere sats ved arbejdsløshed

  • Vigtige pointer

    • Dit kontingent til a-kasse, fagforening og lønsikring er fradragsberettiget.
    • Der er intet loft på fradrag for a-kasse, men der er et loft på 6.000 kr. for fagforening.
    • Tjek din årsopgørelse for at sikre, at du får det korrekte fradrag.
    • Opdater din forskudsopgørelse, hvis du skifter a-kasse, fagforening eller melder dig ud.

    Ved at holde styr på dine fradrag sikrer du, at du ikke betaler mere i skat end nødvendigt. Husk at logge ind på SKAT.dk og kontrollere dine oplysninger mindst én gang om året.

Hvorfor bruge Samlino.dk?

Samlino maskot
  • +800.000

    Kunder hjulpet

  • +312 mio. kr

    Penge sparet

  • 100%

    Gratis at bruge

Samlino maskot
  • Kilder

    [1]Andelen af mennesker i beskæftigelse i Danmark i 2025 er hentet fra Danmarks Statistik. [2]Tal for antal medlemmer i fagforeninger og a-kasser til analyse af hvad folk vælger mest af a-kasse eller fagforening kombineret er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings rapport om A-kassernes afregning af medlemsbidrag [3] Data for antal klager per 1.000 medlemmer for a-kasser er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings report om Årsstatistik for CKA 2023.
  • Metode

    Denne analyse af a-kassepriser er baseret på data indsamlet fra både offentlige indberetninger og interne data fra Samlino.dk. De interne data er genereret, når vores besøgende indtaster deres oplysninger og søger i vores prisdatabase. Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering har bidraget med tal til relative udregninger udarbejdet internt i Samlino.dk.

Relaterede artikler