Smart Grid: Fremtidens Intelligente Elnet

Skrevet af Anders

|

|

Samlino '10 år som Danmakrs førende prisportal' ikon

Hovedpunkter

  • success ikon Smart Grid er et intelligent elnetværk der bruger digitale teknologier til at overvåge og styre strømproduktion og -forbrug i realtid.
  • success ikon I modsætning til traditionelle elnet kan Smart Grid sende strøm begge veje og giver forbrugere mulighed for at spare penge.
  • success ikon Fremtiden bringer flere elbiler og hjemmebatterier der kan levere strøm tilbage til nettet som del af den grønne omstilling.

Læsetid: 4 minutter

Artikels primære foto
Smart Grid er fremtidens elnetværk, der bruger digitale teknologier til at overvåge og styre strømforsyningen mere effektivt. Dette intelligente elsystem gør det muligt at optimere både produktion og forbrug af elektricitet.

Det lyder måske en anelse kompliceret, men fortvivl ej. Vi gennemgår begrebet bid for bid i denne artikel.

Hvad er Smart Grid?

Smart Grid - eller det intelligente elnet - har til formål at optimere produktion og distribution af el til gavn for både producenter og forbrugere. Helt konkret er Smart Grid et moderne elnet, der bruger computere og sensorer til at indsamle data, kommunikere og reagere på ændringer i elnettet i realtid.


Det kan være en hjælp at forstå Smart Grid i kontrast til det traditionelle lenet, der blev bygget for over 100 år siden. Dengang var ambitionen "kun" at levere strøm fra store kraftværker til en masse husstande. Det traditionelle elnet var altså designet til at sende strøm én vej.


I dag kalder det moderne samfund på et mere fleksibelt system.


Du kan faktisk sammenligne udviklingen med forskellen mellem en gammel fastnettelefon og en smartphone. Hvor den gamle telefon kun kunne bruges til at ringe fra én person til en anden, kan en smartphone meget mere og tilpasses til forskellige behov, du måtte befinde dig i.


I dag kan du eksempelvis online følge dit strømforbrug og planlægge, hvornår på døgnet din husstand skal bruge strømmen. På samme måde kan elproducenter overvåge forbruget og tilpasse, hvor meget strøm der skal leveres.


Ved strømafbrydelse vil det også være nemmere at omdirigere strøm til mørklagte områder hurtigt, fordi elnettet ikke kun kommunikerer én vej - men hele tiden er overvåget fra producent til forbruger.

  • Sådan fungerer et smart grid-system

    Et smart grid system består af forskellige komponenter, der arbejder sammen for at skabe et mere intelligent elnet. Nedenfor kan du danne dig et overblik over nogle af de vigtigste.

    • Smart målere: Smart målere er digitale elmålere, der registrerer dit strømforbrug time for time. De sender automatisk data til elselskabet, så du slipper for at aflæse måleren selv. Med en smart måler kan du også følge dit forbrug via en app eller hjemmeside. Du kan se, hvornår du bruger mest strøm, og hvornår elprisen er lavest.
    • Sensorer og automatisering: Rundt omkring i elnettet placeres sensorer, der måler strømflow, spænding og andre vigtige data. Disse sensorer sender information til kontrolcentre, hvor computersystemer kan reagere hurtigt på ændringer. Hvis en del af nettet bliver overbelastet, kan systemet automatisk omdirigere strømmen for at undgå strømafbrydelser. Det betyder færre og kortere afbrydelser for dig som forbruger.
    • Vedvarende energiintegration: Et af de vigtigste formål med smart grid er at gøre det lettere at bruge grøn strøm. Solceller og vindmøller producerer ikke altid strøm, når vi har brug for den. Smart grid kan hjælpe med at balancere udbud og efterspørgsel. Når solen skinner, eller vinden blæser, kan overskydende strøm lagres i batterier eller bruges til at opvarme vand.
  • Smart grid i Danmark

    Hvor langt er vi så kommet i Danmark? Danmark er et af de førende lande inden for smart grid teknologi. Vi har høje ambitioner om at gøre vores elnet mere intelligent og fleksibelt.

    Energinet, som er ansvarlig for det danske elnet, arbejder målrettet med at udvikle smart grid-løsninger.

    I Danmark har vi allerede:

    • Installeret smart målere i næsten alle hjem
    • Indført dynamiske elpriser, så du kan spare penge ved at bruge strøm, når den er billig
    • Etableret et marked for fleksibelt elforbrug, hvor store virksomheder kan tjene penge på at reducere deres forbrug, når der er mangel på strøm

    Det forventes, at elselskaberne vil tilbyde flere og flere smart grid-relaterede produkter i de kommende år.

Fordele ved smart grid for dig som forbruger

Smart grid giver dig mulighed for at blive mere aktiv i dit strømforbrug. Du kan spare penge og samtidig hjælpe miljøet.
  • Økonomiske fordele

    Med et smart grid kan du udnytte de varierende elpriser og bruge strøm, når den er billigst. Det kan du gøre ved at:
    • Oplade din elbil om natten
    • Tænde vaskemaskinen, når strømmen er billig
    • Bruge smart home-teknologi til at styre dit forbrug automatisk
  • Miljømæssige fordele

    Ved at bruge strøm, når der er meget vedvarende energi i nettet, hjælper du med at reducere CO2-udledningen. Du bidrager også til, at vi kan bruge endnu mere vindenergi i fremtiden.

    Et smart grid gør det muligt at bruge den grønne strøm mere effektivt og reducere behovet for fossile brændstoffer som backup.

Fremtiden for smart grid

I fremtiden vil smart grid blive endnu mere avanceret. Vi kan forvente:

  • Flere elbiler, der kan levere strøm tilbage til nettet, når de ikke bruges
  • Flere hjemmebatterier, der kan lagre strøm, når den er billig
  • Mere automatisering, så dit hjem automatisk bruger strøm, når den er billig og grøn

Udviklingen af smart grid er en vigtig del af den grønne omstilling. Det gør det muligt at bruge mere vedvarende energi og samtidig sikre en stabil strømforsyning.


Vil du vide mere om, hvordan du kan spare penge på din elregning? Sammenlign elpriser time for time og find det billigste elselskab på Samlino.dk.

Relaterede guides