Bredbånd

Hvad er de forskellige typer internetforbindelser og hastigheder i Denmark?

• ADSL bredbånd

  Langt de fleste danske husstande har i dag en ADSL-forbindelse i hjemmet. Grunden til at de fleste husstande har ADSL bredbånd er, at den stort set er landsdækkende, derudover har det i mange år været det billigste alternativ. ADSL forbindelsen har en høj download hastighed i forhold til upload hastighed. Til almindelige private internetforbrugere, som ikke skal uploade særlig meget data, vil dette ikke være et problem, men til andre brugere, vil det være værd at overveje en anden type bredbånd. Begrænsningerne ved ADSL forbindelsen er dog, at jo flere brugere som er på forbindelsen, desto mere vil forbindelsen blive belastet.

• Mobilt bredbånd

  Mobilt bredbånd har ikke noget med mobiltelefoner at gøre, men henviser blot til, at der er tale om et transportabelt bredbånd, som dog bruger det samme netværk som mobiltelefoner. Det er derfor oplagt til bærbare enheder som bærbare computere, tablets og mobiltelefoner. Man benytter en lille router som man kan koble sin telefon, bærbar eller tablet. Alternativt har man et USB-stik, en såkaldt Dongle, som man stikker i sin bærbare og derved har man skabt forbindelse til internettet. Mobilt bredbånd er oplagt til fx sommerhuset, hvor du ikke vil betale for fast bredbånd.

• COAX

  COAX-teknologien er blevet kaldet en væsentlig teknologi i fremtiden. COAX er terminologien der bruges i forbindelse med at benytte sig direkte af kabel-TV-stikket, så du både kan modtage TV og internet igennem samme kabel. Potentialet for, hvor høj en hastighed COAX-nettet kan levere, er utrolig stort, og det vil på sigt blive muligt at kunne levere symmetriske hastigheder langt over 1000 Mbit/s med COAX-teknologien. COAX har dog også sine udfordringer, idet her er tale om delt båndbredde, hvorfor hastigheden nedsættes efterhånden som flere og flere benytter sig af internettet. Derudover er COAX-teknologien ikke tilgængelig for alle i hele Danmark.

• Fibernet

  Flere og flere udbydere i Danmark satser efterhånden på at kunne levere fibernet, også kaldet fiberbredbånd, til deres kunder. Dette gør de, fordi man med fibernettet opnår meget høje hastigheder og en særdeles stabil forbindelse. Ved fiberbredbånd bliver der brugt nedgravede lyslederkabler til at levere internetsignalet, som kan køre noget højere hastigheder end traditionelle bredbåndskabler, idet internettet transporteres med lysets hastighed. Fibernettet påvirkes derudover ikke mere af, at flere er koblet til internettet på samme tid. Ulempen ved fibernet er dog, at det ikke er alle steder i Danmark, der er adgang til fibernettet. Derfor skal du altid huske at undersøge, om fibernettet dækker dit område, inden du tegner et abonnement.

• Hvad skal jeg bruge for at komme på internettet?

  For at kunne komme på internettet skal du have adgang til følgende:

  • Et aktivt telefonkabel
  • En router (routeren er typisk gratis når man bestiller bredbånd)
  • Et mikrofilter for hver telefon kontakt (til ADSL)
  • En internet-kombatibel enhed som f.eks. en computer, mobiltelefon eller en tablet
  • Din enhed skal endvidere have:
    • Adgang til trådløst internet eller en ethernet port;
    • En internetbrowser installeret

  Hvis du har brug for hjælp til at forstå begreber, kan du tage et kig på vores bredbånds ordliste med forklaringer på de tekniske termer

• Hvad er en router?

  Routere giver dig mulighed for at tilslutte flere enheder til internettet gennem enten et kabel (LAN) eller gennem en trådløs forbindelse (WLAN). Uden routere skulle alle enheder have hver deres internetadgang.
  
  Der findes to typer routere:

  • Routere kan være udelukkende med fast forbindelse, hvilket betyder at man skal tilslutte enheder med et kabel.
  • Den anden type router er den trådløse, som klart er den mest udbredte. Man tilslutter enhederne til den trådløse router gennem et trådløst signal, som gør at enheden kan få forbindelse til netværket.

  Når du bestiller bredbånd, vil udbyderen som regel sende en router (typisk gratis) med som en del af oprettelsespakken. Da routeren kommer direkte fra udbyderen, kan du vide dig sikker på at routeren er kompatibel. Hvis du ikke får tilsendt en router ved oprettelse, skal du sikre dig at routeren har mulighed for at tilslutte sig internettet

• Hvor mange enheder kan jeg tilføje til mit netværk?

  Man kan tilslutte flere enheder til netværket. Det præcise tal afhænger af hvilken udbyder man vælger. Hvis du derfor har mange enheder du ønsker at tilslutte netværket, er det noget du bør undersøge inden du tager din beslutning

• Hvad findes der af bredbåndspakker?

  Nogle udbydere tilbyder bredbånd i en form for pakke, som også inkluderer forskellige andre services. Det kan være fastnet telefoni og kabel-tv som også hører under den pakke man køber. På den måde kan man få flere regninger samlet et sted. Typisk vil der være penge at spare ved denne løsning i forhold til at tegne forskellige abonnementer til TV, internet og fastnet telefon. Det er dog ikke alle udbydere der kan tilbyde det hele, men hvis du også leder efter en TV-pakke, kunne det være en måde at spare nogle penge.
  
  Hvis du skal bruge mere hjælp til at finde det rigtige bredbånd, så tag et kig på vores guide til valg af bredbånd

• Hvordan kan jeg opgradere til en bedre aftale?

  Hvis bindingsperioden hos din internetudbyder er slut, kan det være en mulighed at undersøge markedet for nye udbydere. At forblive kunde i det samme firma kan virke som den lette udvej, men hvis du vil undersøge markedet, er der måske mulighed for at få mere service for pengene og måske også penge at spare?
  
  Vores gratis bredbåndssammenligner gør det muligt for dig at sammenligne produkter på månedlig udbetaling, pakkespecifikationer, datamængde, hastighed og bindingsperiode. På den måde kan du finde produkter som passer perfekt til dine behov.

• Min bindingsperiode er ikke slut, og jeg vil gerne skifte udbyder - kan jeg opsige mit abonnement?

  Det kommer an på betingelserne i dit nuværende abonnement. Her er nogle faktorer, som kan spille ind:

• Hvor lang er bindingsperioden?

  Hvis din bindingsperiode er 6 måneder og du har ombestemt dig efter tre måneder, kan du godt risikere at skulle betale for den resterende bindingsperiode. Det betyder altså tre måneder, hvor du skal betale for et internet du ikke bruger, hvilket umiddelbart ikke er hensigtsmæssigt. Prøv derfor at undersøg mulighederne for at ændre den pakke du har bestilt, til én der passer bedre til dine behov.

• Er der fortrydelsesret på dit abonnement?

  Hvis der er fortrydelsesret på købet, har du mulighed for at fortryde købet inden for den periode der er aftalt. I nogen tilfælde vil der være 14-dages fortrydelsesret på denne type køb, hvilket giver mulighed for at afbryde aftalen. Der kan dog være tilfælde, hvor der skal betales et gebyr i denne sammenhæng.

• Er der et fortrydelsesgebyr?

  I nogen tilfælde kræver internetudbyderen et gebyr hvis man vælger at opsige abonnementet inden afslutningen af bindingsperioden. Det kan variere fra udbyder til udbyder, så det kan du læse i den internetaftale du har lavet.

• Skal jeg give besked hvis jeg vil skifte abonnement?

  Lige så snart du har besluttet dig for at skifte abonnement, bør du kontakte din internetudbyder. Man kan typisk give denne form for beskeder over telefon eller e-mail – internetudbyderen kan dog også kræve at indsender en opsigelse med posten. Det kan du undersøge hos din internetudbyder.

• Fandt du svar på dine spørgsmål? Du kan se vores bredbånds ordliste hvis du er i tvivl om nogen af begreberne.
  
  Du kan finde alt hvad du skal vide om internet i Denmark med vores let læselige bredbånds guide, som kan hjælpe dig med de overvejelser du har, inden du vælger en bredbåndsløsning.
  
  Hvis du vil sammenligne produkterne, så tag et kig på vores bredbånds sammenligningsværktøj som kan give dig et overblik over de forskellige produkter på markedet.

• Kilder

  • Digitaliseringsstyrelsen
  • Styrelsen for IT og læring