Runa bilforsikring kan være en attraktiv udbyder af bilforsikring, hvis du tilhører én af de udvalgte fagorganistioner, som Runa målretter sig mod. Det omfatter eksempelvis ansatte i Forsvaret, medlemmer af Arkitektforeningen, AC-akademikere og en række andre faggrupper. Med fokus på fællesskab og medlemmers unikke behov, tilbyder Runa fordelagtige bilforsikringer, der giver tryghed på vejene, til en overskuelig pris.
Fokus på medlemmer af akademiske og faglige organisationer
Som en del af LB Forsikring er Runa særligt rettet mod medlemmer af fagforeninger og akademiske organisationer. Medlemmer får adgang til loyalitetsfordele, rabatter og en forsikring, der matcher de værdier, der prioriteres inden for disse sektorer: troværdighed, gennemsigtighed og fællesskab.
Loyalitetsrabat
Det er værd at notere sig, at Runa er et medlemsejet forsikringsselskab. Det betyder, at eventuelle overskud føres tilbage til kunder - eksempelvis i form af loyalitetsrabat til de mest trofaste kunder. Bemærk dog, at der er særlige relger for hvornår du kvalificerer dig til at optjene rabat som loyal kunde. Hvorvidt der udbetales rabat et givent år besluttes på bestyrelsesniveau.
Fokus på fællesskabet
Som en del af LB Forsikring prioriterer Runa fællesskabets styrke. Medlemmer deler værdier som tillid og gennemsigtighed, hvilket gør forsikringen til mere end bare en praktisk løsning – det er en fælles investering i tryghed.
Enkel og effektiv skadesanmeldelse
Som forsikringstager hos Runa nyder du godt af enkle og effektive skadesprocesser. Du kan anmelde skader digitalt via hjemmesiden eller kontakte kundeservice, der står klar til at hjælpe dig.
Tilvalgsdækninger hos Runa
Runa tilbyder flere tilvalgsdækninger, der kan tilpasses individuelle behov:
- Vejhjælp: Dækning ved motorstop, punktering eller uheld i Danmark og Europa.
- Parkeringsskade uden selvrisiko: Beskyttelse mod skader på din parkerede bil, op til 15.000 kr.
- Udvidet glasdækning: Omfatter reparation og udskiftning af ruder, spejle og lygter uden selvrisiko.
- Førerulykkesforsikring: Giver økonomisk støtte ved personskade på bilens fører.
Alle medlemmer er stillet lige
Runa går op i, at alle medlemmer skal stå lige. Derfor gør de ikke brug af samlerabat eller -fordele, hvis du supplerer din bilforsikring med andre forsikringer. Uanset, om du skal have 1 eller 10 forsikringer hos Runa, er prisen på den enkelte forsikring altså ens for alle. Det ændrer dog ikke på, at dækning og pris er skruet så godt sammen, at Runa i 2023 vandt “Bedst i test” på en samlet forsikringspakke med de 4 store forsikringer - indbo-, hus-, bil- og ulykkesforsikring.