A-kasse

Sammenlign a-kasser fra alle 22 udbydere - Spar op til 6.000 kr.

  • Komplet sammenligning af markedet på 30 sek.Helt gratis
  • Sammenlign 100% gratisHurtigt og nemt
  • Over 800.000 har allerede sammenlignetUforpligtende

Find den bedste a-kasse for din branche

Med din branche kan vi vise specifikke a-kasser med skrædersyede services og ekspertise i dit felt

Samlino maskot

Sorter efter:

Filtrer


Lønsikring

Månedlig indkomst

35.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Dækningsperiode

Vent et øjeblik, mens vi henter priser til dig

Skrevet af Anders

Data verificeret af Jeppe

Godkendt af Didar

chevron ikon

Ekspert verificeret:

Hvordan har vi verificeret denne side?

Hos Samlino tager vi ansvar for det indhold vi lægger op.
Ekspert verificeret betyder at:

  • Vores ekspert inden for emnet har sikret, at indholdet og rådgivningen er korrekt og har bidraget med undersøgelsen.
  • Vores data analytiker har tjekket interne tal og sikret at ekstern data er valid og retvisende.
Læs mere om vores redaktionelle retningslinjer
12. feb. 2026

Hvordan sammenligner du a-kasser?

  • how-it-works-step

    Filtrér efter branche

    Det er hurtigt og nemt

  • how-it-works-step

    Sammenlign tilbud

    Du får tilbud med det samme

  • how-it-works-step

    Vælg den bedste a-kasse

    Spar op til 6.000 kr.

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse (arbejdsløshedskasse) er din indgang til at modtage dagpenge, hvis du en dag står uden job.

Et medlemskab i en a-kasse er en slags forsikring, der giver økonomisk understøttelse, når din primære indtægt forsvinder. Det er nemlig din a-kasse, der administrerer udbetaling af dagpenge.

Det er frivilligt, om du ønsker at være medlem i en a-kasse, men det er et krav for at modtage dagpenge. Ud over dagpenge kan a-kassen også hjælpe på andre måder. Det kan blandt andet være kompetenceudvikling og karriererådgivning.

Du kan læse meget mere om hvad en a-kasse er i vores guide her
  • Hvorfor blive medlem af en a-kasse?

    Der er tre primære årsager til, at du bør være medlem af en a-kasse.
    • Økonomisk sikkerhed: Dagpenge ved ledighed
    • Personlig karriererådgivning: Sparring med vejledere, så du kan komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
    • Kompetenceudvikling: Deltag i kurser og workshops, der styrker dine færdigheder på arbejdsmarkedet.
  • Hvorfor er det en god idé at sammenligne a-kasser?

    Selvom dagpengesatsen er ens på tværs af alle a-kasser, varierer medlemskontingentet og de ekstra services, a-kasserne tilbyder. Ved at sammenligne a-kasser kan du sikre dig, at du får mest muligt ud af dit medlemskab både økonomisk og fagligt.
  • Faktorer at overveje ved sammenligning af a-kasser

    Når du vælger a-kasse, er det en god idé at se ud over prisen. Overvej blandt andet om a-kassen passer til dit fagområde, tilbyder relevante ekstra services som rådgivning og kurser samt om lokal tilstedeværelse er vigtig for dig.
  • Infografik der viser 4 faktorer, man bør overveje ved valg af a-kasse
  • Hvor meget kan jeg få i dagpenge?

    Dagpengesatsen er ikke bestemt af den enkelte a-kasse. Den afhænger af din tidligere indkomst og kan maksimalt udgøre 90% af din tidligere løn.

    For fuldtidsforsikrede er den højeste dagpengesats i 2025 dog 21.092 kr. pr. måned. For at opnå denne sats skal du have haft en gennemsnitlig månedlig indkomst på mindst 25.070 kr.

    Det er værd at bemærke, at du i de første tre måneders ledighed er berettiget til et beskæftigelsestillæg, hvilket kan øge din månedlige dagpengesats til 25.070 kr. Det er vigtigt at bemærke, at dagpenge er skattepligtige, og det beløb, du får udbetalt, vil derfor være efter skat.

Dagpengeregler

Dagpenge er for lønmodtagere og selvstændige, der er medlem af en a-kasse og opfylder tre overordnede krav. Bemærk, at der er særlige dagpengeregler for nyuddannede (dimmitendvilkår) og ikke har haft fultidsarbejde endnu.

  • Du skal være meldt ledig på jobnet.dk, der er jobcenterets digital platform. Det betyder, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

  • Du skal have været medlem af en a-kasse i mindst 12 sammenhængende måneder.

  • Du skal have haft en indkomst på mindst 273.504 kr. (2025) inden for de seneste 3 år samtidig med, at du har været medlem af en a-kasse. Du kan maksimalt medregne 22.792 kr. pr måned (2025).

Hvorfor bruge Samlino.dk?

Samlino maskot
  • +800.000

    Kunder hjulpet

  • +312 mio. kr

    Penge sparet

  • 100%

    Gratis at bruge

Samlino maskot

Hvad koster en a-kasse? Kontingent og priser

Prisen på et medlemskab i en a-kasse - uden fagforening og lønsikring - ligger i omegnen af 500 kr. om måneden

Forskellen mellem det billigste og dyreste medlemskab er cirka 70 kr. om måneden.

Det løber op i en økonomisk besparelse på knap 1000 kr. om året. Vælger du at tilkøbe fagforening og/eller lønsikring kan der være markant større prisforskel. Sammenlign her på siden ud fra dine kriterier for det mest præcise resultat.

Når det er sagt, anbefaler vi ikke at du udelukkende vælger a-kasse ud fra pris. Det er fornuftigt at overveje, hvilke andre fordele der betyder noget for dig. Er det eksempelvis vigtigt for dig, at du har en fagspecifik a-kasse?
  • Hvad består kontingentet af?

    Prisen du betaler for dit a-kasse-medlemskab består af to poster:
    1. Statsbidrag og ATP: Faste bidrag der går til staten og er ens for alle a-kasser. I 2025 ligger statsbidraget og ATP på samlet 396 kr. pr. måned.
    2. Administrationsbidrag: Det er den del af dit kontingent, der dækker a-kassens egne driftsomkostninger som løn og kundeservice. Det er op til den enkelte a-kasse at fastsætte administrationsbidraget, og det afgør den samlede medlemspris, du skal betale.
  • Hvilken a-kasse er den billigste?

    Det er svært at udpege én enkelt a-kasse som den billigste, da prisen afhænger af tilvalg som fagforening og lønsikring.

    Kigger man isoleret på a-kassekontingentet er DSA (Din Sunhedsfaglige A-kasse) den billigste med en pris på 485 kr. pr. måned.

    DSA, der har cirka 90.000 medlemmer, er målrettet sundhedsfagligt personale. Du kan læse mere om billigste a-kasser her.
  • Hvilken a-kasse er den dyreste?

    Kigger man udelukkende på a-kassekontingentet uden nogle tilvalg ligger FAK (Din Faglige A-kasse) i toppen af prislisten med 568 kr pr. måned.

    Det skal dog nødvendigvis ikke afskrække dig. Den månedlige prisforskel fra FAK til den billigste er "kun" 70 kr., og der er andre faktorer end prisen, der er værd at overveje. Det kan du læse mere om højere oppe på siden.
  • Gratis a-kasse for studerende

    Som studerende kan du blive gratis medlem af en a-kasse og dermed sikre dig ret til dagpenge straks efter endt uddannelse. Det kan være en stor fordel, hvis du ikke får job med det samme.
    Læs alt om a-kasser for studerende i vores guide her

  • Prisudvikling i a-kasser

    Den gennemsnitlige pris på a-kasser er steget i 2025 som konsekvens af et højere stats- og ATP-bidrag end i 2024. Prisstigningen er omkring 15 kr. om måneden.

A-kasserne tilbyder høj sikkerhed og tryghed

Antallet af klager mod a-kasserne er generelt meget lavt. Den højeste klagefrekvens ses hos Frie A-kasse med 1,61 klager pr. 1.000 medlemmer i 2023, mens de laveste ligger omkring 0,83. Forskellen er altså minimal, hvilket peger på en generel tilfredshed blandt medlemmerne.

Didar Ahmad

A-kasseekspert

Didar Ahmad A-kasseekspert

Klagesager imod de danske A-kasser

Generelt er klagetallet for a-kasser meget lavt, med et gennemsnit på under 1 per 1.000 medlemmer, der har indgivet en klage imod deres a-kasse. Den højeste klagefrekvens ses hos Frie A-kasse med 1,61 klager pr. 1.000 medlemmer, mens de laveste ligger omkring 0,53. Forskellen kan virke markant, men de lave tal afspejler tydeligt den høje tryghed man er sikret med de danske a-kasser. Nedenfor finder du et overblik over klagesager mod de respektive a-kasser.

Frie A-kasse

1,61

pr. 1.000 medlemmer

MA A-kasse

1,31

pr. 1.000 medlemmer

NNF A-kasse

1,15

pr. 1.000 medlemmer

Ase A-kasse

1,13

Per 1.000 medlemmer

Min A-kasse

1,12

Per 1.000 medlemmer

Dansk Metal

1,02

Per 1.000 medlemmer

TL A-kasse

1,01

Per 1.000 medlemmer

Det Faglige Hus

0,95

Per 1.000 medlemmer

AJKS

0,89

Per 1.000 medlemmer

HK A-kasse

0,83

Per 1.000 medlemmer

Tallene er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings report om Årsstatistik for CKA 2023.

Læs mere om forskellige emner inden for a-kasse

A-kasse for selvstændig

A-kasse for selvstændig

En a-kasse sikrer dig dagpenge, hvis din virksomhed lukker eller indtjeningen svigter. Du får også adgang til juridisk rådgivning, regnskabshjælp og støtte til opstart eller afvikling.

A-kasse for selvstændig
A-kasse for studerende

A-kasse for studerende

At melde sig ind i en a-kasse som studerende sikrer dig økonomisk tryghed efter studiet - helt gratis! Du får også karriererådgivning og andre værdifulde fordele.

A-kasse for studerende
Lønsikring

Lønsikring

Forståelse af arbejdsløshedsforsikring er vigtig for din økonomiske tryghed. Denne guide besvarer de mest almindelige spørgsmål og hjælper dig med at finde den rette a-kasse.

Lønsikring
Fradrag for A-kasse

Fradrag for A-kasse

Medlemskab af en a-kasse, fagforening eller lønsikring giver skattefradrag, hvilket gør dit kontingent billigere, da du får en del tilbage via skat. Læs præcis hvordan du kan få det fulde fradrag for din kontingent.

Fradrag for A-kasse
A-kasse anciennitet

A-kasse anciennitet

Anciennitet i en a-kasse refererer til din medlemsperiode og er afgørende for din ret til dagpenge. For at modtage dagpenge ved ledighed skal du have været medlem i mindst 12 måneder.

A-kasse anciennitet
Billig a-kasse

Billig a-kasse

Danmark har over 21 a-kasser med kontingenter fra ca. 500-550 kr. om måneden. Selv små prisforskelle kan påvirke din økonomi. Sammenlign alle a-kasser i vores prisberegner eller læs vores guide her og find den bedste pris.

Billig a-kasse
A-kasse og fagforening

A-kasse og fagforening

A-kasse og fagforening forveksles ofte, men har forskellige formål. Det er vigtigt at kende forskellen for at træffe det rette valg for din jobsituation og økonomiske sikkerhed. Forstå den konkrete forskel her.

A-kasse og fagforening
Efterløn

Efterløn

At have styr på efterlønnen i Danmark er vigtigt for din økonomiske tryghed – uanset om du er lønmodtager eller selvstændig. Find svar på alt om efterløn, så du nemt kan finde den aftale, der passer bedst til dig.

Efterløn

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om a-kasser.
  • Hvordan melder jeg mig ind i en a-kasse?

    Når du har fundet en a-kasse, der passer til dine behov, kan du klikke dig videre fra denne side. Du bliver ført direkte videre til en indmeldelsesformular.

    De fleste a-kasser kræver, at du er i beskæftigelse eller under uddannelse for at kunne blive medlem. Når din ansøgning er behandlet, vil du modtage en bekræftelse på dit medlemskab.
  • Kan jeg skifte a-kasse, og hvordan gør jeg det?

    Ja, du kan til hver en tid skifte a-kasse. Processen indebærer, at du melder dig ind i den nye a-kasse, hvorefter de sørger for at overføre dit medlemskab og din anciennitet fra din nuværende a-kasse. Det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår huller i dit medlemskab, da det kan påvirke din ret til dagpenge.
  • Hvad vil det sige at stå til rådighed for arbejdsmarkedet

    Et af kravene for at modtage dagpenge er, at du skal stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Men hvad betyder det konkret?

    Det betyder, at du skal kunne påtage dig nyt arbejde med én dags varsel, aktivt skal søge fuldtidsjob, opholder dig i Danmark og har et CV på Jobnet.dk.
  • Er der særlige regler for selvvalgt ledighed?

    Vælger du selv at opsige din nuværende stilling, får du karantæne i dagpengesystemet (typisk 3 uger).

    Der er dog nogle undtagelser. Siger du op på baggrund af sygdom eller flytning, vil det være muligt at få dagpenge fra første ledighedsdag. Vi anbefaler, at du altid tjekker med din a-kasse, inden du opsiger din stilling.
  • Hvordan er processen, når jeg bliver arbejdsløs?

    1. Meld dig ledig på Jobnet og opret et CV på platformen
    2. Ansøg om dagpenge ved at udfylde en ledighedserklæring.
    3. Du bliver indkaldt til en velkomstsamtale hos din a-kasse.
    4. Søg fuldtidsjob i henhold til aftalen med din a-kasse (typisk minimum to stillinger om ugen)
    5. Følg retningslinjerne der udstikkes af din a-kasse løbende.
  • Hvad er forskellen på a-kasse og fagforening?

    En a-kasse og en fagforening varetager forskellige funktioner:

    • A-kasse: Sikrer dig økonomisk gennem dagpenge ved ledighed og tilbyder hjælp til jobsøgning.
    • Fagforening: Fokuserer på dine arbejdsforhold, såsom løn, arbejdsmiljø og rettigheder på arbejdspladsen. De forhandler overenskomster og yder juridisk bistand i arbejdsrelaterede sager.
    Du kan vælge at være medlem af begge for en komplet beskyttelse, men det er ikke et krav. Læs mere om forskellen mellem a-kasser og fagforening her

  • Hvad er "gule" og "røde" a-kasser?

    Du har måske hørt a-kasser eller fagforeninger omtalt som "gule" eller "røde".

    Kort fortalt er gule a-kasser apolitiske og forhandler ikke overenskomster. Eksempler på gule a-kasser er: Frie, Krifa, Det Faglige Hus.

    Modsat er røde a-kasser dem, der er forbundet med fagforeningerne i deres pågældende fag.

    Du kan læse mere om røde og gule fagforeninger her.
  • Kilder

    [1]Andelen af mennesker i beskæftigelse i Danmark i 2025 er hentet fra Danmarks Statistik. [2]Tal for antal medlemmer i fagforeninger og a-kasser til analyse af hvad folk vælger mest af a-kasse eller fagforening kombineret er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings rapport om A-kassernes afregning af medlemsbidrag [3] Data for antal klager per 1.000 medlemmer for a-kasser er indhentet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruterings report om Årsstatistik for CKA 2023.
  • Metode

    Denne analyse af a-kassepriser er baseret på data indsamlet fra både offentlige indberetninger og interne data fra Samlino.dk. De interne data er genereret, når vores besøgende indtaster deres oplysninger og søger i vores prisdatabase. Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering har bidraget med tal til relative udregninger udarbejdet internt i Samlino.dk.

Relaterede artikler