Det er vigtigt, når du skal vælge et kreditkort, at du vælger det rigtige. Rejser du aldrig med fly, er Bank Norwegians kort nok ikke det rigtige for dig. Bor du derimod tæt på en Magasin, eksempelvis i Århus, er det ikke en dårlig idé, at anskaffe dig et Magasin kort. Dermed kan du nemlig shoppe lidt billigere, når du skal have nyt tøj, sko eller boliginteriør.
Tag et kig på hvert kort, og se om du kan bruge alle fordelene, samt hvad det koster, og vurdér, om du egentlig har brug for det. Det kan nemlig være dyrt, at have et kreditkort, hvis du ikke får det brugt. De fleste kreditkort koster nemlig et årligt gebyr at have, så hvis du alligevel ikke får det brugt, er det ikke værd at have det. Har du et kreditkort, kan du med fordel kigge på, hvor meget du har brugt fordelene efter 6 måneder. Hvis du ikke har fået det brugt optimalt, kan du vurdere om du overhovedet har brug for det. Hvis du ikke har det, kan du ligeså godt afmelde det.
Husk også, inden du anskaffer dig kreditkortet, at undersøge om du har plads i dit budget til at betale gebyrerne på kortet til tiden. Hvis du ikke har plads i dit budget til et kreditkortgebyr, skal du under ingen omstændigheder få dig et. Er du i tvivl om, hvordan du bedst stiller dit budget op, har vi her på Samlino.dk, lavet en
udførlig guide til hvordan du gør det med tilhørende Excel-ark. I Excel-arket kan du nemt skrive dine udgifter og indtægter ind og danne dig et overblik over, hvor dine penge forsvinder hen hver måned