Vent venligst, mens vi søger efter de bedste tilbud...

Din nabo har allerede fået en højrentekonto gennem os

Danmarks største sammenligningsportal

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

100% gratis
Hurtigt og nemt
Uvildig og neutral

Samlino.dk er stedet, hvor du kan sammenligne priser på mange finansielle ydelser, såsom bilforsikring, bredbånd, mobilabonnement og forbrugslån.

Skrevet af Tobias Mølgaard Sørensen

Hvad er en højrentekonto?

En højrentekonto er en indlånskonto, hvor du binder dine penge i en længere periode. Som belønning for dette tilbyder banken dig en højere rente end normalt, og du har således mulighed for at få den bedste rente på markedet.

Hos nogle selskaber skal man ikke engang binde pengene over længere tid, men en god tommelfingerregel er, at man opnår en bedre rente, desto længere tid man binder sig. Renten kan være både variabel og fast, og man kan oprette kontoen hos de fleste banker.

Hvem er en højrentekonto for?

Denne kontotype er perfekt for dig, der har brug for en opsparingskonto med en lang tidshorisont. Eftersom man, for at få den bedste rente, typisk binder sine penge i længere tid, vil man naturligvis heller ikke kunne tilgå dem, men dette vil også være fint for mange, der vil opbygge en opsparing.

En højrentekonto kan dog også fungere som en almindelig bankkonto, såfremt du vælger én uden binding. På den måde får du en lidt højere rente end normalt. Du skal dog være opmærksom på, at det kan koste ekstra at hæve penge fra kontoen, hvilket fremgår af udbyderens vilkår.

Sammenlign hurtigt indlånsrenter på højrentekonto

Nu kan du sammenligne bankernes indlånsrenter på en højrentekonto med Samlino.dk. Vi indhenter renter og vilkår fra banker i hele Danmark, så du kan være sikker på at få den højeste rente til din opsparing.

Det eneste du skal gøre er, at vælge hvor mange penge du vil have stående på din opsparingskonto, og hvor længe du vil have dem stående. Du kan derfor sidde i ro og mag og finde banken med de bedste vilkår, og derefter ansøge direkte gennem Samlino.dk.

Dermed slipper du for at skulle besøge alle bankernes hjemmesider for at finde den bedste rente til din situation. Samlino.dk har klaret det kedelige og besværlige indsamlingsarbejde for dig, så du hurtigt kan få et overblik over markedet.

Hvad hvis man hæver sine penge før tid?

Hos de fleste udbydere er det altid muligt at hæve sine penge før tid. Dette kommer dog mod et gebyr kaldet dekort, som er en strafrente. Det betyder i praksis, at banken trækker en vis procent fra det beløb, som du hæver fra din højrentekonto, før tid. Derudover skal du typisk varsle din hævning en måned i forvejen.

Find den bedste bank til din opsparingskonto

Skal du have et stort beløb stående i mange år, eller kan du kun undvære et mindre beløb i et enkelt år? I begge tilfælde kan Samlino.dk hjælpe dig med at finde den bedste løsning med de højeste renter. Det eneste du skal gøre er, at vælge hvor mange af dine penge du kan undvære, og hvor længe du kan undvære dem.

Bankerne i Danmark tilbyder mange forskellige typer af højrentekonti. Der kan være forskellige krav til, hvem der kan få en konto, hvor mange penge man som minimum skal indsætte på sin højrentekonto, og hvor længe man skal binde pengene - altså hvor lang tid der går, før man kan hæve pengene. Som hovedregel kan man sige, at man får en højere rente i disse tre tilfælde:

- Hvis man indsætter et højt beløb på sin højrentekonto
- Hvis man binder pengene i en længere periode
- Hvis man bruger banken i andre sammenhænge end sin højrentekonto

De tre kriterier er selvfølgelig vejledende for, hvad der kan have effekt på, hvor høj rente du kan få på din højrentekonto. Du skal derfor kun finde ud af, hvor stort et beløb der skal stå på din højrentekonto og så sammenligne produkterne med Samlino.dk.

Højrentekonto: Find den bedste til netop dig

Hvis du er på udkig efter en højrentekonto, er der nogle ting, som du bør være opmærksom på, inden du tager kontakt til banken. Brug god tid på at sætte dig ind i de forskellige tilbud og vilkår, inden du vælger, så du sikrer dig, at du ikke fortryder valget senere hen.

Hvilken højrentekonto skal jeg vælge?

Hvilken højrentekonto, der passer bedst til dig, afhænger først og fremmest af, hvordan din økonomi ved siden af opsparingen ser ud. Du kan altid risikere at få uforudsete udgifter i dagligdagen, hvor pengene fra opsparingen kunne være belejlige at have til rådighed. Der er som hovedregel én ting, du skal tage stilling til: skal pengene fastlåses på kontoen gennem hele perioden, eller vil du have mulighed for at hæve dem før tid?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du får brug for pengene inden for den nærmeste fremtid, kan du med fordel vælge en konto, hvor pengene ikke er fastlåst. På den måde har du mulighed for at hæve dit indestående, hvis der skulle opstå uforudsete udgifter. Fordelen ved denne løsning er, at aftalen er mere fleksibel, men ulempen er, at du får en lavere rente.

Hvis du på den anden side har en solid økonomi ved siden af opsparingen, vil den mest optimale løsning være at fastlåse opsparingen. På den måde vil du få en højere rente, men omvendt også mindre fleksibilitet.

Hvilke krav er der for at få en højrentekonto?

Der kan også være forskellige krav fra bank til bank. Nogle banker kræver, at du er kunde i banken, før de vil oprette en højrentekonto til dig. Det kan betyde, at du skal have dit realkreditlån, din lønkonto eller et andet aktiv i banken, før du kan få en højrentekonto.

Du skal også være opmærksom på, at der er et minimumsbeløb for, hvor mange penge du skal indsætte for at få en vis rente. Renten vil typisk være højere desto flere penge, du vil indsætte på kontoen. Her på Samlino.dk kan du kun se tilbud fra de banker, hvor minimumbeløbet er lavere end det beløb, som du vælger i filtret.

Hvordan får jeg en højrentekonto?

For at få en højrentekonto kan du med fordel bruge Samlino.dks sammenligningsoversigt til højrentekonto. Her kan du vælge hvor mange penge, som du vil sætte ind på din konto, og hvor lang tid du vil spare dem op. Derefter kan du sammenligne de forskellige tilbud fra bankerne på rente og krav og finde den højrentekonto som passer bedst til dine behov. Når du har besluttet dig for en konto du kunne tænke dig, kan du ansøge direkte gennem Samlino.dk ved at trykke på Ansøg nu-knappen.

Skal jeg vælge en låst eller ikke-låst periode?

Det kommer an på dine behov. Hvis du har en solid økonomi ved siden af opsparingen, giver det god mening at låse pengene. På den måde kan du få en højere rente for dit indestående og ligeledes en større gevinst.

Hvis din økonomi er mindre stærk over for uforudsete udgifter, giver det mere mening at gøre det muligt at trække pengene ud. I det tilfælde vil du få en lavere rente, men omvendt også mere fleksibilitet.

Hvor meget skal jeg minimum indskyde for at få en højrentekonto?

Det varierer fra bank til bank. Nogle banker kræver et beløb af en vis størrelse for at oprette en højrentekonto til dig. Det skyldes, at bankerne typisk kan tilbyde dig en højere rente, desto højere indestående du har. På Samlino.dks sammenligningsværktøj kan du kun se de konti, som er relevante for dig. Hvis du har 10.000 stående, vil du derfor kun se konti hvor dette beløb er fyldestgørende - det betyder, at du kun får relevante resultater gennem vores sammenligningsværktøj.

Kan jeg blive ved med at indsætte penge på min højrentekonto?

På de fleste typer højrentekonti er det muligt at indsætte penge efter, at du har oprettet den. Der er dog mange banker, som kun åbner for indbetalinger to gange om året. Det er typisk en gang om sommeren og en gang om vinteren.

Er min opsparing garanteret?

Danske pengeinstitutter er i stort set alle tilfælde dækket af indskydergarantifonden, også kaldet GII, som dækker kontante indlån op til 750.000 kroner pr. indskyder. Du vil altså have sikret en væsentlig del af den opsparing, såfremt din bank skulle gå konkurs eller lignende.
Nogle banker er imidlertid dækket af et andet lands garantiformue. Dette gælder eksempelvis Santander, der dækkes af Norges fond, der garanterer 745.000 danske kroner. Vil du læse mere om, hvad en opsparingskonto er?

Lad Samlino.dk hjælpe dig med en højrentekonto til din næste opsparing

Bankerne i Danmark tilbyder mange forskellige løsninger, når det kommer til en højrentekonto til opsparing eller andre formål. Derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at du finder den løsning, der passer bedst til dit behov og formue.

Jeg ønsker at vide mere om:

Læs mere om de populære låneformål

Kilder: