Værdiforringelse af bil: Sådan forholder du dig

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring
Tags: ,

værdiforringelseDet kan desværre ske, at man kommer ud for en færdselsulykke. Ulykken kan i større eller mindre grad have betydning for din bils værdi. Har du styr på, hvem der står med regningen, når der er tale om værdiforringelse af bil? Vi fortæller i dette indlæg, hvordan du skal forholde dig til en værdiforringelse af din bil. 

I det tilfælde, at din bil får en større eller mindre skade, kan det muligvis betyde, at værdien af bilen bliver væsentligt forringet – også selvom skaden bliver udbedret.

Om du kan få dækket dit tab afhænger af, hvem der har ansvaret i uheldet. Derudover kan din forsikringsaftale selvfølgelig også have betydning for, om du kan få dækket dit tab – og i så fald, i hvor høj grad.

Sammenlign bilforsikringer Spar i gennemsnit 3.000 kr. om året

Hvad er en værdiforringelse af bil egentlig?

Din bil bliver hele tiden forringet i værdi, desværre. Dette skyldes almindelig slid, når du bruger maskinen. En bil, der har kørt 200.000 kilometer, har selvfølgelig en lavere værdi end en, der har kørt 50.000 kilometer.

Dog falder din bil også i værdi efter en skade – også selvom bilen bliver repareret. Bilen har altså mindre værdi efter skaden er sket og repareret. Denne værdiforringelse af bil bliver tit forklejnet, da den er svær at forholde sig til, men den har stor betydning for den endelige pris, du får, hvis du en dag vælger at sælge bilen.

Betaling af værdiforringelse af bil

Hvem skal betale for værdiforringelsen af din bil? Det er træls at stå målløs efter et uheld og være vidne til en skade og værdiforringelse, der ikke bliver betalt på en ordentlig måde. Desværre oplever mange bilejere, at de ikke får en retfærdig erstatning, og det skyldes til dels, at den involverede bilejer ikke kender til sine egne handlemuligheder i situationen, dels at bilejeren ikke bliver guidet ordentligt af sit tilhørende forsikringsselskab.

Hvis du står i et uheld, og dit forsikringsselskab betaler for reparation af skaden på din bil, men ikke den tilhørende værdiforringelse, skal du skrive til skadevolderens forsikringsselskab. Her skal du bede dem betale for værdiforringelsen af din bil via skadevolderens ansvarsforsikring.

Hvis du har tilkøbt en dækning af værdiforringelse på din egen bilforsikring, kan du få dækket dit tab delvist eller helt, alt afhængigt af dit forsikringsselskabs retningslinjer. Hvis du har sådan en forsikring, bør du ligeledes have en værdiforringelse in mente, når du kontakter dit selskab i forbindelse med en skade. 

Modpartens ansvarsforsikring

Hvis du mener, at det er modpartens ansvarsforsikring, der skal dække for værdiforringelsen af din bil.  I så fald er det en forudsætning, at modparten delvist eller helt er skyld i uheldet. Derudover skal din bil typisk være under 3 år gammel. Hvis der er tale om en ældre bil, skal der kunne påvises et værditab, før der kan ydes erstatning. Endvidere skal der også være tale om en større skade, som typisk har haft en reparationsudgift på 20% af bilens handelsværdi på tidspunktet inden skaden.

Få en førerulykkesforsikring 

Det er relativt almindeligt at tegne en førerulykkesforsikring (eller ulykkesforsikring), og her hos Samlino.dk anbefaler vi da også, at du tegner denne forsikring for at opnå større tryghed på vejene. Førerulykkesforsikringen dækker skader på føreren af bilen, hvor den ansvarlige modpart ikke har mulighed for at erstatte de selvsamme skader, der kan være sket ved ulykken. Med denne forsikring dækker du altså bogstaveligt talt dig selv, din krop og dit fysiske velvære.

Førerulykkesforsikringen dækker også soloskader. Det kunne være, at du er faldet i søvn bag rattet og støder ind i autoværnet, at du er kørt i grøften eller på anden vis har bragt dig selv i en ulykke. I sådanne situationer vil dit forsikringsselskab udbetale erstatning afhængig af graden af konstaterede varigt mén. Begrebet mén bruges, når der vurderes, at en person har fået ulemper i hverdagen at slås med som følge af en skade.

På Samlino.dk kan du finde den bedste bilforsikring, som giver dig tryghed og dækning, når uheldet er ude. Du kan sammenligne hele markedet for bilforsikringer med vores sammenligningsværktøj ved at klikke på nedenstående knap:

Se også hvor du får den billigste kaskoforsikring eller bilforsikring til unge – Det tager kun få minutter

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *