Ulykkesforsikring – erstatning og udbetaling

|Posted by | Alle opslag, Forsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , , , ,
udbetaling, erstatning, ulykkesforsikring

Ved du hvornår du får udbetalt erstatning fra din ulykkesforsikring, og hvordan det foregår?

Det er vigtigt at have en ulykkesforsikring, hvis du skulle komme til skade, da du i så fald kan få udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet, med andre ord en økonomisk kompensation. Men hvordan bliver erstatningen egentlig opgjort, og hvordan foregår udbetalingen? Det gør vi dig klogere på her!

I disse situationer får du erstatning 

Dækningen på din ulykkesforsikring vil variere, alt efter hvilket forsikringsselskab du har tegnet forsikring hos. Det betyder også, at det kan være forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab i hvilke situationer, der udbetales erstatning. Dog vil du typisk få erstatning på følgende områder:

Varige mén
Hvis du kommer ud for en ulykke, som resulterer i varige mén, så vil din erstatning udregnes ud fra din méngrad. Skaden skal dog som minimum have påført dig en méngrad på 5 %, for at du vil få udbetalt erstatning. Varigt mén skal forstås som, at du har fået en varigt nedsat funktion, som ikke kan genoptrænes. Størrelsen på beløbet, du vil få udbetalt i erstatning, bliver fastsat af Arbejdsskadestyrelsens méntabel, som anvendes af samtlige forsikringsselskaber. Tabellen inddeler skaderne efter hvor alvorlige, de er på en skala fra 0 til 100 %.

Dobbelterstatning
Hvis skaden udregnes til at have påført dig en méngrad på 30 % eller derover, så vil du få dobbelterstatning. Hvis du eksempelvis har en forsikringssum for varige mén på 1 million kroner og får en méngrad på 30 %, vil du få udbetalt 600.000 kroner i erstatning (2 x 300.000 kroner).

Tandskader
Forsikringen dækker dine tandskader, hvis de er opstået som følge af en dækningsberrettiget ulykke.

Behandlinger ved fysioterapeut eller kiropraktor
Rimelige og nødvendige fysiske behandlinger, for eksempel hos kiropraktorer og fysioterapeuter, som følge af en dækningsberettiget ulykke, vil blive betalt af forsikringsselskabet.

Tab af syn, hørelse eller legemsdel
Hvis du taber syn, hørelse eller en legemsdel, kan du få erstatning. Beløbets størrelse afhænger af, hvor stort et tab du har lidt.

Sådan foregår udbetalingen

I tilfælde af invaliditet vil udbetalingen ske til dig selv, og ved dødstilfælde vil udbetalingen ske til de nærmeste pårørende. De nærmeste pårørende rangeres i denne rækkefølge:

1. Ægtefælle
2. Samlever (I har fælles bopæl og har/ venter barn sammen)
3. Livsarvinger (Børn, børnebørn og oldebørn)
4. Efter testamente
5. Efter Arveloven

Du har mulighed for at ændre rækkefølgen ved at indsende en begunstigelseserklæring til dit forsikringsselskab.

Husk også at sammenligne bilforsikring og se om du kan spare penge. Klik her, hvor vi sammenligner bilforsikring fra hele markedet blandt andre Alka og Nykredit Forsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *