Vi bevæger os ind i en tid, hvor dårligere vejr og mørkere dage sætter vores egenskaber bag rettet på prøve. Vi har kigget nærmere på Vejdirektoratets statistik for registerede trafikulykker i Danmark for at se, hvor trafikulykkerne i Danmark sker, og under hvilke omstændigheder de opstår.
Færre dødsfald og personskader i 2022
Trafikmønstrene har været mere usædvanlige i årene efter Corona-tiden. Coronabegrænsninger og en ændring i danskernes kørselsadfærd har haft den betydning, at der generelt har været mindre trafik på vejene – og derfor også færre ulykker.
Ifølge Vejdirektoratet var den samlede trafikmængde i 2022 næsten tilbage til samme niveau som før pandemien, men antallet af dræbte og skadede i trafikken fulgte heldigvis ikke med. Året 2022 så nemlig en reduktion på 13% i antallet af dødsfald og personskader i forhold til den femårige periode før pandemien.
(Accepter cookies for at se infografikken)
I 2022 blev i alt 154 dræbt i trafikken. Dette tal er kun overgået af året 2021, hvor antallet af trafikofre var det laveste med 130 omkomne.
I 2022 var der i alt et fald på 7% i antallet af trafikrelaterede dødsfald og skader i forhold til gennemsnittet fra 2017-2021.
Denne positive nedgang kan skyldes flere ting, men ifølge Vejdirektoratet har særligt en stigende inflation og højere brændstofsomkostninger gjort, at danskerne har tænkt mere over deres hastighed på vejene for at kunne forbedre brændstofseffektiviteten.
I 2022 var der i alt 14.049 trafikulykker på de danske veje. 2.763 af dem involverede personskader.
Hvor er der flest trafikuheld?
Der har i alt været 14.049 ulykker på de danske veje i 2022, men de er ikke jævnt fordelt over hele landet.
Københavns politkreds registerede i 2022 i alt 1.902 trafikulykker og topper dermed den uheldige liste. Omregner man tallene for pr. 5.000 indbyggere, har Københavns politikreds 12 trafikuheld for hver 5.000 indbyggere. Sydøstjyllands politkreds registerede i alt 1.625 trafikuheld, hvilket giver 17 trafikuheld pr. 5.000 indbygere, mens Østjyllands politikreds i alt registerede 1.532 ulykker på vejene. Omregnet har der her været 13 trafikuheld pr 5.000 indbyggere.
Modsat har Bornholms politikreds og Sydsjæl. og Lolland-Falster politkreds registeret færrest trafikulykker med hhv. 839 og 86 ulykker i alt. Det betyder, at der er sket 10 ulykker for hver 5.000 indbyggere i begge politikredse.
Selvom København står for de fleste ulykker, kan man, ved at læse ind i statistikkerne fra Vejdirektoratet, se, at farten er lavere i hovedstaden.
Antallet af dræbte i København var sidste år 6, mens tallet i Midt- og Vestjylland er hele 26 omkomne. Farten og vejtyperne er altså afgørende for, hvor voldsomme ulykkerne er.
Hvornår sker der flest trafikulykker?
Der skete flest trafikuheld i juni måned i 2022. Her blev der i alt registeret 1.291 trafikuheld. Juli måned stod derimod for de færrest registerede ulykker med 998 ulykker.
Made with Visme Infographic Maker
Trafikuheld i Danmark har en tendens til at følge bestemte mønstre, især når det kommer til tidspunkter på dagen, hvor risikoen er højere. Ifølge Vejdirektoratet er fredag eftermiddag mellem klokken 15 og 17 et særligt kritisk interval.
Her oplever vejene en stor stigning i trafikmængden, da mange pendlere forlader arbejde samtidigt og begiver sig hjem eller på weekendaktiviteter. Kombinationen af mange biler på vejene og forventningen om at komme hjem til weekend bidrager til flere uheld på vejene.
Har du mulighed for det, kan du som bilist med fordel forsøge at undgå spidsbelastningstidspunkter og ellers være ekstra opmærksom i trafikken i disse tidsrum.
Hvilke veje sker der flest ulykker?
De fleste uheld i Danmark sker på byveje. I 2022 blev der registeret 9.104 trafikulykker på byvejene, og 1.612 af dem involverede personskader. Disse veje er ofte højtrafikerede og kan have komplekse kryds og sammenfletninger, som øger risikoen for uheld. Farten er som regel mindre, og ulykker på byvejene står derfor mest for mindre materielle skader på bilerne – omend der altså stadig er registeret mange alvorlige tilfælde af skader.
På landevejene blev der registeret 3.318 tilfælde at trafikulykker, hvor 1.080 involverede personskader. Dykker man ned i statistikken taler ulykkerne på landevejene sit eget sprog. Her er farten højere og kollisionskaden større.
Selvom der var tre gange mange samlede ulykker på byveje som på landevejene, så står landevejene iføge Vejdirektoratet for dobbelt så mange omkomne i trafikken end i byerne. 47 omkom på byveje, 86 omkom på landeveje.
Selvom farten er høj på motovejene, er der altså ikke her, at danskerne laver de fleste alvorlige uheld. Blot 158 pådrog sig personskader fra ulykker på motorvejene.
De fleste alvorlige ulykker sker via eneulykker, som står for 540 ulykker. Ulykker, hvor bilister kører i samme retning står for næstflest, mens ulykker, hvor bilerne krydser ind i hinanden, står for tredjeflest ulykker.
Hvem kører mest galt i trafikken?
Hvert år peger ulykkesstatistikkerne næsten altid på den samme demografiske gruppe, som er involveret i de fleste alvorlige trafikulykker.
Og året 2022 var ikke anderledes.
Mænd i aldersgruppen 18-44 år stod for 791 ud af 2917 ulykker, der var voldsomme nok til at forårsage personskader. Det er 27% af alle ulykker med personskader.
Mænd udgjorde også en større del af de trafikrelaterede dødsfald. 118 mænd og 36 kvinder omkom i 2022 i trafikulykker.
Er du ung bilist, som skal købe en bilforsikring, vil du derfor også opleve, at din forsikring er dyrere, end hvis du var ældre og en mere erfaring. Forsikringsselskaberne kigger nøje på bl.a. statistikker som disse og bruger dem som argument for højere bilforsikringspriser for netop denne demografiske målgruppe.
Er du i tvivl om du betaler for meget? Sammenlign priser på ansvarsforsikring, kaskoforsikring og beregn bilforsikring.
