Som regel fokuserer man udelukkende på, hvor hurtig ens internethastighed er. Ofte overser man de problemer, der kan være med selve computeren eller ens router. Derfor giver vi dig herunder 8 råd til en hurtigere internethastighed.
1. Kortlæg internetsignalerne i din bolig
Du tænker sikkert ikke over det, men der kan faktisk være forskel i styrken på signalerne i din bolig. Hvis du har placeret din router i den ene ende af boligen, og signalerne er svage i den anden, kan det være en god idé at flytte din router. Du kan nemt kortlægge signalerne ved at teste din internethastighed flere forskellige steder i hjemmet.
Du kan også teste, om du får, hvad du betaler for – altså hvad den rigtige hastighed er. Dette kan du gøre ved at tilslutte din computer direkte til routeren og derefter køre endnu en hastighedstest. På den måde sikrer du dig, at ingen router eller noget andet udstyr forstyrrer testen.
2. Placer routeren rigtigt
Det er ikke helt lige meget, hvor du placerer din router. Den bør helst placeres frit i rummet, og helst ikke på murstensvægge, og samtidig bør den også placeres så højt som muligt. Det dummeste, du kan gøre, er at placere den bag TV-bænken – specielt hvis signalerne skal give net til flere rum. De fleste routere har indbyggede antenner, men der findes også nogle med to eller flere antenner, som kan pege i forskellige retninger.
Husk, at antennesignalerne ikke sender de stærkeste signaler i samme retning, som antennerne peger. Dette betyder, at antenner, som peger opad, sender de stærkeste signaler vandret, hvor dem som peger vandret, kan sende signaler over flere etager.
3. Brug ikke gammelt trådløst udstyr
I følge eksperterne bør du skifte dine trådløse enheder ud efter tre til fem år. Dette skyldes, at den teknologiske udvikling går hurtigt, for det er nemlig ikke bare din gamle router, der kan påvirke din internethastighed. Din gamle tablet, computer eller telefon kan ikke udnytte den hastighed, som en ny trådløs router kan give.
4. Brug den rette browser til at surfe
En browser er det program, du bruger til at surfe på internettet. Der kan være forskel, på hvordan browseren fungerer, alt efter, hvilket styresystem det er. Nogle er gode til hastighed, mens andre er bedre til brugervenlighed.
Har du en Apple-computer, så anbefales det at bruge deres egen browser, som er Safari eller Chrome.
Bruger du en Windows-computer, så burde du styre uden om Internet Explorer. Dette er Microsofts egen browser, men browseren bliver kritiseret på grund af de mange sikkerhedshuller, der findes i programmet. Vil du gerne have en brugervenlig browser, så er Chrome det bedste bud. Foretrækker du derimod ekstra indstillinger og hastighed, er Firefox måske browseren for dig.
5. Installer adblocker
Du kender det sikkert godt. Du surfer på nettet, og din browser svømmer i reklamer, som stod du på Rådhuspladsen. Dette kan du undgå ved at installere en adblocker, hvilket er et program, som blokerer reklamer i at poppe op på de hjemmesider, du besøger. Dette gør, at hjemmesiderne kan loade hurtigere, da reklamer ofte er billeder og videoer, som udnytter nogle af computerens ressourcer. Samtidig slipper du for at blive generet af en masse reklamer. Dette kan derfor give din en hurtigere internethastighed.
6. Slet cookies
Du tænker sikkert ikke over det, men hver gang du besøger en ny hjemmeside, skal du acceptere cookies. En nem forklaring er, at cookies fungerer som små brødkrummer, som browseren lagrer for at kunne huske, hvilke sider du har været inde på. De hjælper blandt andet til at huske, hvor langt du er nået i din serie på Netflix eller dit password til din Google account. Problemet med cookies er, at de kan gøre internettet langsommere, så derfor skal du huske at slette dem en gang om måneden.
7. Husk at opdatere dine elektroniske enheder
Du har hørt det før. Det er altid en god idé at opdatere din smartphone, computer eller tablet til den nyeste softwareversion. Opdateringerne indeholder oftest både nye funktioner, og dette kan optimere enhedens hastighed. Opdateringer kan ydermere have en positiv indflydelse på dit WiFi og din hastighed, når du surfer på nettet.
8. Få hurtigere internethastighed med den rigtige type internet
Der er tre basis typer af bredbånd, og din hastighed på internettet afhænger meget af, hvilken teknologi du vælger. Du kan læse vores bredbåndsguide via knappen herunder.
Har du haft det samme bredbåndsabonnement i mange år, bør du dog undersøge markedet for at sikre, at du har den bedste løsning til den bedste pris. Herunder kan du sammenligne bredbåndsmarkedet og få det bedste tilbud.