Hvordan sparer man penge med sin roomie? Hvis du endnu ikke bor med roomies, så skal du også læse med her. Roomies giver nemlig ikke kun sociale gevinster, det er også økonomisk fordelagtigt at bo med andre – for alle parter!
Du får en hel masse sociale fordele ved at bo sammen med andre – hverdagssnakke, nogen som kan handle for dig, hvis du bliver syg, festmakkere og selvfølgelig selskab, når tømmermændene så har ramt om søndagen. Der er lidt af det hele. Mennesker er sociale væsner, og roomies er guld værd i den forbindelse – I kan stadig få alenetid på værelset, men I er ikke længere væk fra hinanden end en dør eller to.
Roomie-konstellationen er især populært blandt studerende, men det kan være aktuelt for alle aldre og alle livsscenarier. Du kan f.eks. bo i kollektiv som familie med andre familier – her gælder der selvfølgelig andre rammer end for studerende i start 20’erne, men grundprincipperne er de samme: det er hyggeligt og besparende!
Det giver sig selv, at man sparer på regninger, fordi man deler – men hvordan kan man ellers spare penge med roomies?
Hvor mange skal I bo sammen?
Første step er selvfølgelig rent faktisk at have roomies. Jo flere I er, jo billigere kan det blive. Måske I har plads til en til? I skal selvfølgelig finde den gyldne balance med hvor mange I rent faktisk kan fungere sammen – taget gruppedynamik, rutiner og praktiske rammer i betragtning.
Ifølge BoligPortal er det dyrest at bo i mindre lejligheder, hvis man kigger på kvadratmeterpris – det kan man se i en undersøgelse, hvor de viser gennemsnitlige kvadratmeterpriser for 1- til 4-værelses lejligheder i Danmarks 10 største byer udbudt på BoligPortal i perioden januar-maj 2020.
Du kan statistikken for f.eks. KBH her:
Find ud af hvor meget I vil være fælles om
Bagefter kan I finde ud af, hvor meget I vil være fælles om. Det kan være en god idé at betale til en samlet pulje, hvorfra I kan købe faste ting såsom toiletpapir, opvaskemiddel og lignende. Så kommer der system i det, og det er nemmere at planlægge sit individuelle budget. Det er både nemmere og billigere at dele udgifter på dén måde, fremfor at skulle betale sit eget hver for sig.
Yderligere kan I have fælles eller delvist fælles madbudget. Måske I kan spise sammen x antal dage om ugen? Det er nemt og billigt at lave dobbeltportion, når man allerede er i gang med gryderne!
Udnyt hinanden (…på den gode måde)
Studierabatter, medarbejderrabatter, familiegoder og andre fordele man måske kunne have, er noget man kan dele med sin roomie. Måske du får billige forsikringer gennem din fagforening, eller streamingtjenester med i dit mobilabonnement – og så kan det ligeledes være, at din roomie får overskydende mad med hjem fra sit caféjob eller har en familie, som tilfældigvis har et cykelværksted. Spørg din roomie, om de kender nogen som kender nogen! I kan udnytte hinanden og jeres netværk til at spare penge.
Find roomies og spar penge
Listen kan fortsætte og varieres alt efter, hvem man er, og hvem man bor med. Alt i alt er det i hvert fald et grundlæggende sparetip i sig selv at få en roomie, så hvad venter du på? Afsted og find din næste roomie!
Du kan flytte sammen med nogen du kender i forvejen, eller du kan finde din nye roomie via sider som:
Har du selv et godt råd til at spare penge med roomies? Del det med os!
Vil du have flere sparetips i din indbakke? Tilmeld dig vores nyhedsbrev her: