Hvis du overvejer at skifte bredbåndsudbyder, behøver du ikke bekymre dig. Det er en enkel proces, og vi guider dig trin for trin, så du kan finde det billigste bredbånd hos dig.
Det er ganske simpelt at skifte bredbånd. Her har vi listet, hvad du skal være opmærksom på og guider dig nemt og problemfrit igennem processen.
Trin 1: Tænk over dine behov
Før du går i gang med at skifte bredbånd, er det vigtigt at tænke over dine behov. Spørg dig selv, hvor meget internet du bruger, hvilken hastighed du har brug for, om du streamer film eller surfer på nettet, og hvor mange personer og enheder der vil være tilsluttet bredbåndet.
Ser du på dit forbrug, kan du nemmere vælge den bedste og billigste bredbåndsudbyder til netop dine behov.
Trin 2: Gør din research
Undersøg de forskellige bredbåndstilbydere i dit område. Find ud af, hvilke typer bredbånd de tilbyder, f.eks. ADSL, kabel (COAX), mobilt bredbånd eller fibernet. Sammenlign priser, hastigheder og fordele ved hver udbyder.
Trin 3: Tjek tilgængeligheden
Det er også vigtigt at tjekke, om internettet er tilgængeligt på din adresse. Nogle bredbåndstilbydere er ikke tilgængelige i alle områder, så det er vigtigt at dobbelttjekke, om de kan levere internet til dig.
Du kan bruge vores søgefunktion til at se, hvilke muligheder du har for internet på din adresse. Når du bruger søgefunktionen, kan du hurtigt og nemt se og sammenligne de konkrete internetudbydere.
Med vores søgefunktion får du vist priser og pakker fra de forskellige udbydere. Tjek om der er nogen indledende tilbud eller kampagner, der kan gøre skiftet mere økonomisk attraktivt.
Husk, at være opmærksom på eventuelle skjulte gebyrer eller bindinger i kontrakterne.
Trin 4: Bestil det nye bredbånd
Når du har valgt den nye bredbåndstjeneste, der passer bedst til dig, er det tid til at bestille og underskrive den nye aftale. Du kan gøre det ved at kontakte bredbåndsudbyderen direkte eller bruge vores Samlino.dk.
Når du har gjort det, behøver du ikke gøre mere – din nye udbyder vil tage sig af resten. De vil kontakte din gamle udbyder og sørge for, at du bliver skiftet til den nye aftale.
Du bliver muligvis bedt om at give oplysninger som din adresse, kontaktinformation og foretrukne installationsdato, men ellers er det lige så let og problemfrit at skifte bredbånd som at skifte elselskab.
Du kan tjekke hvilke udbydere, der tilbyder internet på din adresse lige herunder.
Husk det med småt
Dét du skal være opmærksom på, når du ønsker at skifte bredbåndsudbyder, er om din bindingsperiode er udløbet eller ej. De fleste udbydere har en binding på seks måneder, hvorefter du kan skifte kvit og frit.
Sørg desuden for at læse betingelserne igennem hos din gamle, såvel som din nye udbyder.
Læs mere
Du kan finde svar på alle dine spørgsmål vedrørende bredbånd på vores ofte stillede spørgsmål side