Bilsyn: Sådan foregår det

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Billån
Tags: , ,
Der er fire mulige udfald for bilsynet
Hvis din bil dumper bilsynet, skal den til omsyn. (Foto: Canva)

Hvis du er bilejer, kan du ikke undgå at skulle have din bil synet regelmæssigt i en autoriseret synshal. Men har du egentlig styr på, hvornår det er tid til at sende din bil til syn, hvad et bilsyn koster, og hvordan du sikrer dig en godkendt synet bil? Læs med her, så du med god samvittighed hurtigt kan drage ud på vejene med et godkendt stempel.

Hvornår skal bilen synes?

Som bilejer er du forpligtet til at få din bil synet hos en godkendt synshal med jævne mellemrum. Er din bil helt ny, så går der 4 år, før skal den til sit første syn. Efterfølgende skal den ind til syn hvert andet år.

Dette regelmæssige bilsyn kaldes også det periodiske bilsyn.

Det periodiske bilsyn er et krav, der sikrer, at bilerne på de danske veje opfylder minimumsstandarderne i forhold til sikkerhed og miljø.

Omkring 2 måneder før fristen for at få synet bilen, vil du som regel modtage en synindkaldelse via e-Boks. Herefter er det faktisk op til dig selv at arrangere selve synet ved at tage kontakt til en godkendt synsvirksomhed. På din e-boks-indkaldelse vil der ofte være en liste over godkendte synsvirksomheder i dit nærområde, som du kan kontakte.

Men du må helt selv bestemme, hvem der skal stå for at afholde synet, så længe synsvirksomheden blot er autoriseret og godkendt til at udføre bilsynet. Du kan altså ikke selv stå for synet eller få et familiemedlem til at gøre det, da synstjekket skal udføres i overensstemmelse med de gældende synsregler.

Færdselsstyrelsen har gjort det nemt for dig at finde synshaller i dit område. Det kan du gøre her.

Færdselsstyrelsen har samtidig lavet en smileyordning, der vurderer de forskellige synsvirksomheder i landet. På den måde undgår du at vælge en synsvirsomhed, som ikke har kontrollen i orden. Det kan du læse mere om i linket nedenfor.

Det er udelukkende dig selv, der har ansvaret for at få din bil synet i tide. Du vil dog altid modtage en indkaldelse otte uger inden synsfristen, så du bliver opmærksom på, hvornår bilen skal synes.

Er din bil over 40 år gammel og registreret som en veteranbil, skal den dog først synes efter hvert ottende år.

Hvordan foregår et bilsyn?

Når du har du fået læst synindkaldelsen og kontaktet en autoriseret synshal – hvad sker der så herefter?

Under et bilsyn bliver forskellige dele af bilen tjekket for at sikre, at den opfylder de tekniske standarder. Under synet bliver bl.a. bilens styretøj, dæk, bremser, belysning og andre vitale dele undersøgt.

Hvis disse dele ikke møder sikkerhedskriterierne, skal de udbedres for at sikre, at bilen er sikker at køre i.

Fra et miljømæssigt perspektiv undersøges bilens emissioner, herunder udstødning, kulilteudslip og støjniveau.

Hvor lang tid tager et bilsyn?

Bilsynet tager blot omkring 20 minutter og kan ende med ét af fire mulige udfald: ‘Godkendt’, ‘betinget godkendt’, ”kan godkendes efter omsyn’ eller ‘afslået’.

Hos Færdselesstyrelsen kan du læse eksempler på, hvordan synsrapporterne ser ud. Det kan du læse mere om her.

Hvad koster et bilsyn?

Som udgangspunkt skal du regne med, at et periodisk syn koster i omegnen af 350-600 kroner. Prisen for et bilsyn ligger som regel ret fast. Men nogle steder vil du faktisk kunne opleve, at konkurrencen er så stor, at der kan være prisforskelle, som er værd at undersøge nærmere.

Udfald for bilsyn

Det er ikke kun selve bilsynet, som afgør, hvormeget du kan skal have op ad lommen. Prisen for dit bilsyn afhænger også af, om din bil overhovedet bliver godkendt i første omgang. Du skal nemlig selv betale for de omsyn, der i sidste ende skal få din bil godkendt.

Der kan derfor absolut være penge at spare ved først og fremmest at sørge for, at bilen er i god nok stand til at blive godkendt i første omgang. Samtidig bør du altså også undersøge markedet for billigste synsvirksomheder, før du sender din bil til en tilfældig synvirksomhed.

Hvordan fungerer et omsyn?

Du har en frist på 33 kalenderdage til at opnå godkendelse af din bil ved omsyn. Dagen, hvor bilen oprindeligt blev synet, indgår i denne tidsberegning. Vær opmærksom på, at der i nogle få tilfælde kan være behov for flere omsyn for at få bilen godkendt. Den angivne 33-dages periode omfatter også tid til eventuelle ekstra omsyn.

Et omsyn er typisk hurtigere end et regelmæssigt periodisk bilsyn. Under et omsyn undersøges det, om de anmærkninger, der blev noteret på den oprindelige synsrapport, er blevet rettet, så de nu overholder de gældende lovkrav.

Det er ikke et krav, at du får dit køretøj omsynet ved den samme synshal, som det periodiske syn blev lavet i. Men det kan være en god ide at sørge for at medbringe din synsrapport til synsmedarbejderen. Du kan finde din bils synsrapporter her.

Bilsyn kan have indflydelse på din bilforsikring

Ud over sikkerheden på vejene, er vigtigt at holde bilen i orden, fordi resultatet af dit bilsyn også kan spille en rolle for præmien på din bilforsikring. Forsikringsudbydere anvender ofte bilsynsrapporten som en indikator for risikoen ved at forsikre din bil.

En bil, som uden problemer består bilsyn, kan føre til en reduktion i forsikringspræmien, fordi det antyder, at bilen er velholdt og derfor har mindre risiko for at være involveret i en ulykke.

Modsat kan flere fejl ved bilsynet resultere i højere forsikringspræmier.

Vi har samlet de billigste bilforsikringer Sammenlign og find den billigste bilforsikring.

Kan jeg klage over afgørelsen?

Hvis du er uenig i synsresultatet af din bil, eller forløbet generelt hos synsvirksomheden, kan du rette klage til Færdselsstyrelsen. Du har fire ugers tidsrum fra den dag, du modtager synafgørelsen, til at sende klagen.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside er der en formular med titlen ’Klager over syn og omsyn’. Planlægger du at udfordre beslutningen, bør du undlade at lave reparationer, før din klage er behandlet, da det kan komplicere processen.

Det er dyrt at overskride synsdatoen

Hvis du overser datoen for dit køretøjs syn, kan du forvente følgende forløb:

Fire uger efter den missede synsdato vil Færdselsstyrelsen sende dig en påmindelse. Brevet vil opfordre dig til enten at få dit køretøj inspiceret og godkendt eller at udmelde det fra Motorregistret inden for de næste fem uger.

Overser du denne fem-ugers deadline, vil der lande en bøde på 2.000 DKK i din postkasse for manglende overholdelse af syn. Du vil blive bedt om at enten få dit køretøj godkendt eller udmelde det fra Motorregistret inden for en tre-ugers periode.

Hvis denne tre-ugers frist ikke overholdes, vil du modtage en yderligere bøde på 2.000 DKK for ikke at have afmeldt køretøjet.

Bare en uge efter denne bøde vil Færdselsstyrelsen bede politiet om at tage nummerpladerne på dit køretøj.

Så ved ikke at overholde synsdatoen kan det ende med at koste op til 4.000 DKK i alt. Så det kan betale sig at holde styr på dine synsdatoer og at tjekke meddelelser fra Færdselsstyrelsen i din e-boks. Yderligere information om bøder kan findes på Færdselsstyrelsens officielle hjemmeside.

Synger bilen på sidste vers, og kræver det mange reperationer at få den gennem det næste syn, så er det måske tid til at finde din næste bil. Hos Samlino har vi gjort det hårde arbejde med at finde lån og billån til din næste bil. Det kan du læse mere om her:

Find din næste bil med det billigste billån Sammenlign og find det bedste billån

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *