RKI: Lær alt om RKI registret

|Posted by | Alle opslag, Lån
Tags: , , , , , ,
En sparegris der vender på hovedet ved siden af Samlino.dk's logo

Mange tusind danskere bliver hvert år registreret i RKI, hvilket forårsager, at deres privatøkonomi bliver begrænset af forskellige udbydere. Du bør læse hele denne artikel, hvis du vil forstå alt omkring RKI, og hvordan du undgår at lande i RKI.

Du vil i denne artikel lære, hvordan du finder ud af, om du er i RKI, hvilke rettigheder man har ift. RKI og generelt få et godt overblik over, hvad RKI indebærer.

Klik dig frem til det du søger:

Hvad er RKI?
Find ud af om du er i RKI
Tips til at komme ud af RKI
Gældssanering
Sådan kontakter du RKI
Sådan undgår du RKI
Konsekvenser af RKI
Kan man låne trods RKI?

Hvad er RKI?

De fleste har nok hørt om RKI, men hvad er det egentligt?

RKI (Ribers kreditinformation) er det største register over dårlige betalere, og RKI er ejet af firmaet Experian. Det andetstørste register i Danmark over dårlige betalere er Debitor Registeret.

RKI registrerer hvert år tusindvis af danskere i deres register, hvilket forårsager, at de ikke kan bruge kredit hos de fleste større virksomheder i Danmark.

En registrering i RKI kan udfordre en person i forbindelse med alt, der kræver tillid fra en virksomhed i forhold til betaling.

Så mange danskere er i RKI
I 2020 var antallet af danskere i RKI på hele 195.000 mennesker. I alt skyldte de ca. 12,6 milliarder kroner væk i misligholdt gæld. Dette tal er et fald fra toppen i 2014 på 233.000 mennesker.

Danskerne er altså blevet bedre til at betale deres gæld, dog er der stadig plads til forbedring.

RKI tjek: Sådan finder du ud af om du er i RKI registret

Hvis du har en mistanke om, at du er registreret i RKI, er det vigtigt at finde ud af præcis, hvorfor du er registreret hos dem.

Når du ved, om du er regsitreret i RKI, kan du begynde at danne dig en plan for, hvordan du kommer ud igen. Det er nemlig vigtigt at komme ud af RKI, da der er mange ubehagelige konsekvenser ved at være registreret hos RKI.

Det er nemt at finde ud af, om du er registreret i RKI, da Experian har en webportal, hvor du kan tjekke, om du er registreret i RKI. Her logger du bare ind med dit NemID.

På Experians webportal kan du se, hvem der har registreret dig, og hvor meget de har registreret dig for. Du kan dog ikke se dit skyldige beløb pr. dags dato. Så her skal du spørge din kreditor direkte.

Hvis du er uenig i den gæld, du har registreret hos RKI, er det vigtigt, at du kontakter Experian hurtigst muligt, da du i dette tilfælde kan få gælden fjernet fra registeret. Dette skal du dog ikke misbruge, da gælden i dette tilfælde vil blive godkendt af en dommer. Derudover ville det også være ulovligt.

Tips til at komme ud af RKI

Når du er blevet registreret i RKI, har du typisk haft gæld, som du ikke kunne betale over længere tid. Det er selvfølgelig aldrig nemt at tilbagebetale gæld, som man har svært ved at betale, men man skal alligevel give det et forsøg. Det kan du se nogle tips til her:

Få en oversigt fra RKI

For at komme ud af RKI skal du først have en oversigt over, hvor stor din gæld er o RKI.

Dette kan du nemt gøre på dininfo.dk.

Tag kontakt til dine kreditorer

Hvis du tager kontakt til dine kreditorer og siger, at du gerne vil betale, kan de typisk hjælpe dig med en personlig tilbagebetalingsplan, som passer til din indkomst.

Denne tilbagebetalingsplan vil typisk være billigere end selve lånet. Så på den måde kan du hurtigere og billigere komme ud af gælden.

Tilbyder de dig ikke en tilbagebetalingsplan eller et afslag på gælden, bliver du nødt til bare at betale, så meget du kan, hver måned. Til dette er der nogle gode strategier, du kan følge.

Se her en oversigt over tilbagebetalingsstrategier.

Søg råd og vejledning

Vi kan alle bruge noget råd og vejledning engang imellem. Dette gælder specielt, når man er havnet i RKI.

Du kan altid få en gratis samtale med din sagsbehandler hos kommunen, hvor personen kan hjælpe dig med at slippe ud af den knibe, du er havnet i.

Dette er selvfølgelig helt gratis.

Undgå at låne mere

Selvom det kan virke fristende at optage mere gæld, er dét, det værste man kan gøre, når man vil ud af RKI.

Man har typisk som RKI-registreret ikke adgang til traditionelle låneudbydere, hvilket vil sige, at man kan ende hos låneudbydere, som tager meget høje gebyrer.

Generelt er man jo havnet i RKI ved at optage gæld, og derfor giver det selvfølgelig aldrig mening at optage mere gæld for at slippe ud af kniben.

Gældssanering

Hvis du ikke har mulighed for at betale din gæld, kan gældssanering hjælpe dig med at få nedsat din gæld, så det bliver muligt for dig at tilbagebetale.

Gældssanering er en ordning, der hjælper folk, som ikke kan betale deres gæld, med at få gælden nedsat, udskudt eller få den på en ny afdragsordning.

Grundbetingelserne for gældssanering er:

  • Du skal kunne dokumentere, at du ikke har mulighed for at betale gælden
  • Gældssaneringen skal medføre en forbedring af dine økonomiske forhold

Efter retspraksis spiller nogle andre forhold også ind, når man søger om gældssanering:

  • Det hjælper at have fast arbejde og bolig
  • Hvis du ejer noget af værdi, kan skifteretten kræve, at du sælger det

Hvis du opfylder disse krav,eller vil prøve gældssanering alligevel, kan du ansøge om det her.

RKI kontakt: Sådan kontakter du RKI

I flere forskellige tilfælde kan du være nødsaget til at kontakte RKI. Dette kan både være i forbindelse med en uenighed omkring din registrerede gæld eller af en anden grund.

Experian, som står bag RKI, kan kontaktes på følgende måder:

  • Brev til Experian A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø
  • Email: dk.debitorservice@experian.com
  • Telefon: 87 46 56 10 (mandag – fredag fra 10 – 12)

Vi anbefaler kun at kontakte Experian, hvis du har problemer med at tilgå dine oplysninger, eller hvis du mener, der er en fejlregistrering. De kan nemlig ikke bare fjerne din gæld eller på anden måde hjælpe dig rent økonomisk.

Sådan undgår du RKI

Det smarteste, du kan gøre i forhold til RKI, er at undgå det helt fra starten. Dette er dog ikke altid nemt, så her er nogle gode tips til, hvordan du undgår RKI fra starten af:

Tag et samlelån

Hvis du ikke er havnet i RKI, har du nogle gange mulighed for at optage et samlelån efter en individuel kreditvurdering.

Samlelån er i de fleste tilfælde billigere end at have flere forskellige lån, da man her får samlet alt sin gæld hos kun én låneudbyder.

Dette betyder, at man kun betaler omkostninger, renter osv. til ét lån og ikke til flere forskellige, hvilket tit kan være meget dyrt.

Du kan ansøge om et samlelån fra flere forskellige samlelånsudbydere på én gang her:

Sammenlign samlelån i dag Få flere tilbud med én ansøgning

Hav altid overblik over din økonomi

At have et overblik over din økonomi kan i mange tilfælde være, det der gør, at du ikke ender i RKI.

Mange danskere har svært ved at danne sig et overblik over deres økonomi, og det er der god grund til. Man lærte det typisk ikke i skolen, og hvis man gjorde, var undervisningen meget begrænset.

En god måde at danne sig et overblik over ens økonomi er ved at lægge et budget. Dette kan man nemt gøre vha. et budgetskema.

Hvis du udfylder dette budgetskema, kan du nemt se, hvilke af dine omkostninger der fylder mest, og hvilke du bør skære ned på.

Formindsk dine omkostninger

Hvis du har lagt et budget, kan du nemt se, hvilke omkostninger du bør skære ned på.

Typisk er der nogle omkostninger, som kunne bruge en tur med sparekniven.

Vi har hos Samlino.dk brugt mange timer på at samle de bedste sparetips i hele Danmark, så hvis du vil læse dem, kan du det her: 13 Sparetips der kan redde dit budget.

Det nok mest populære sparetip i artiklen er, at man skal skære ned på sine faste omkostninger. Dette sparetip kan du læse om her. (Her sparer du op til 6.300 kroner om året!)

Konsekvenser af RKI

Der er mange forskellige konsekvenser af RKI, som kan være uventede, når man bliver registreret i RKI.

Du kan her se en let oversigt over de største konsekvenser ved RKI:

  • Man kan ikke låne penge
  • Man kan ikke købe ting på afbetaling
  • Man kan ikke få et mobilabonnement
  • Man kan ikke bruge et benzinkort
  • Nogle håndværkere arbejder ikke for folk i RKI
  • Man kan ikke lease en bil
  • Man kan ikke få et kreditkort
  • Nogle optikere kan ikke give et linseabonnement
  • Mange forsikringer vil have, at du skal betale længere ud i fremtiden (et kvartal/halvår i stedet for hver måned)

Der er altså en bred vifte af konsekvenser, hvis man havner i RKI registret.

Nogle gange kan alle disse restriktioner dog være en god ting.

Dette er fordi, man jo typisk havner i RKI, hvis man ikke har været god til at forvalte sin økonomi. Her kan disse konsekvenser hjælpe med at få ens privatøkonomi tilbage på rette spor.

Kan man låne trods RKI?

I langt det fleste tilfælde kan man ikke låne trods RKI. Dog kan man i nogle tilfælde komme ud for, at man er i stand til at optage et lån, hvis man f.eks. kan få en person til at kautionere for én. Du kan låne penge her.

I dette tilfælde hæfter man ikke kun selv for sin gæld, men det gør ens kautionist også. Dette betyder, at man har et stort ansvar ift. ens kautionist. Så man bør gøre alt, man kan, for at efterkomme dette ansvar.

Generelt er det aldrig anbefalet at optage mere gæld, hvis man er havnet i RKI, da vejen ud af RKI aldrig starter med mere gæld til kreditorer.

Læs mere om bilforsikring og Tesla forsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3.3 / 5. Antal bedømmelser 3

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *