Overblik: Disse banker er bedst ifølge kunderne

|Posted by | Alle opslag, Højrentekonto, Kreditkort, Lån
Tags: , ,

To nye analyser ser nærmere på, hvor tilfredse kunderne er i de danske banker. Læs med og se, hvilken bank er bedst, og hvor din bank er placeret på listerne.

Leder du efter finansiering, ny rådgiver eller tænker du måske på at skifte bank, men er du usikker på dit næste valg?

Der er natuligvis flere faktorer, der bør have indflydelse på, hvordan du vælger din næste finansielle partner, men en af de parametre, som du kan vælge at se nærmere på, er den generelle kundetilfredshed og det image, som bankerne har hos kunderne.

Hvert år bliver der foretaget temperaturmålinger af analyseinstitutterne EPSI og Voxmeter blandt udvalgte banker og deres kunder. Og de viser, at der er stor forskel på, hvor tilfredse bankernes kunder er.

Sparekasse har flest tilfredse kunder

Analyseinstituttet EPSI har i september 2023 offentliggjort deres omdømmeundersøgelse, og her er det Sparekassen Kronjylland, der topper listen over de banker, som har deltaget i undersøgelsen.

Tilfredsheden bliver vurderet ud fra fem områder og fungerer som drivkræfter for, hvad der gør bankkunderne tilfredse. De fem områder er: image, forventninger, produktkvalitet, service og værdi for pengene.

Sammenlign billån her Billån til dine behov

Resultatet opgøres på en skala fra 0 til 100. Jo højere indeksværdi, desto bedre oplever kunderne deres bank.

Gennemsnittet for bankerne findes normalt i området fra indeks 60 til 75. Virksomheder, som har et indeks på over 75, har en stærk position blandt deres kunder, mens virksomheder, som har et indeks under 60, har en risiko for at miste sit kundegrundlag.

I EPSI’s seneste analyse af kundetilfredsheden inden for den finansielle sektor kan man altså se, at det er Sparekassen Kronjylland, som topper blandt privatkunderne med en EPSI-score på 73,7.

Selvom sparekassen topper listen, rammer de altså ikke de 75 point, som EPSI måler som det bedste grundlag for at have en stærk position blandt deres kunder.

Data: Epsi. Data er senest opdateret 18. september 2023.

Sparekassen Kronjylland er efterfulgt af Arbejdernes Landsbank med en score på 73,4 og Nykredit Bank med en score på 73,2.

I den mere kedelige ende af listen finder man de helt store banker. Jyske bank og Sydbank har fået tildelt en score på hhv. 65,4 og 62,0.

Helt nederst befinder Danske Bank sig med en score på 60,1 og har ifølge EPSI en position, hvor de skal kæmpe for at holde på kunderne.

Ringkjøbing Landbobank topper Voxmetermåling

Ser man på analyseinstituttet Voxmeters måling, er konlusionen en anelse anderledes.

Analyseinstituttet Voxmeter har i september 2023 offentliggjort deres image/omdømme-undersøgelse, og i deres måling er det Ringkjøbing Landbobank, som indtager en 1. plads.

Voxmeters imagemåling baserer sig på 20 image-parametre, der hver især evalueres af 39.000 bankkunder. Hvert af de 20 parametre udløser et antal point, der samlet kan tælle op til maksimalt 3.000 point.

Svarene er sat sammen til en pointscore. Scoren kan højst være på 3.000 point. Jo højere score, jo større tilfredshed.

Data: Voxmeter. Senest opdateret september 2023.

Efter Ringkjøbing Landbobank placerer Arbejdernes Landsbank sig på en 2. plads med en score på 2.156 point, mens Nykredit Bank placerer sig på en 3. plads med 1.790 på Voxmeters måling. Dermed placerer to banker sig begge flot på begge analyseinsitutters målinger.

Nederst på listen befinder Vestjyst Bank med 1.310 point, Nordea Bank med 1.305 og Danske Bank med en score på 946.

Vestjysk Bank har bedste Trustpilot-score

Vil man se ud over de to analyseinstitutters målinger, kan man også se på kritik fra brugerne selv på platformen Trustpilot. Her kan kunderne selv anmelde og bedømme bankerne ud fra egne oplevelser og, hvis ønsket, efterlade kommentarer til bankerne.

Bankkunderne kan rangere bankerne fra 1-5, og virksomhedens samlede score, som går fra 1-5, repræsenterer samtlige forbrugeres rangeringer. 1 er dårligt og 5 er bedst.

Vestjyst Bank har på platformen den bedste Trustpilot-score med 4.7.

Nykredit er endnu engang i toppen med en score på 4.5, mens Lunar Bank, der ikke er medregnet i de større målinger, får en flot Trustpilot-scorepå 4.5.

BankTrustpilot-score
Vestjysk Bank4.7
Nykredit Bank4.5
Lunar Bank4.5
Danske Bank4.4
Sparekassen Danmark4.4
Lån og Spar Bank4.4
Danske Andelskassers Bank4.2
Ekspress Bank4.2
Resurs Bank4.2
Ikano Bank4.1
Sparekassen Kronjylland4.1
Middelfart Sparekasse4.0
Basisbank3.9
Sparekassen Sjælland-Fyn3.7
Coop Bank3.5
Spar Nord Bank3.2
Santander Consumer Bank3.2
Sydbank2.8
Nordea2.6
Ringkjøbing Landbobank2.3
Djurslands Bank2.3
Arbejdernes Landsbank1.6
Jyske Bank1.5

Danske Bank får på Trustpilot lidt mere medvind, da de her placerer sig i toppen af listen over bankerne med en score på 4.4.

I den anden ende af listen har brugerne efterladt de dårligste bedømmelser til Djursland Bank med en score på 2.3, mens Arbejdernes Landsbank, som ellers har fået flotte bedømmelser i EPSI og Voxmeter-målingerne ligger i den dårlige ende med en Trustpilot-score på 1.6.

Nederst på listen placerer Jyske Bank sig med en Trustpilot-score på 1.5.

Find flere gode tilbud på lån, bilforsikringer og kaskoforsikring hos Samlino.

Sammenlign banklån her Lån til dine behov

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 6

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Daniel Selde

Daniel Selde er CMO hos Samlino.dk med over 10 års erfaring inden for marketing for SaaS og e-handelsvirksomheder. Han har tidligere haft ledende roller hos Contribe, Penneo A/S, Zenfit, Moodings.com og COWI. Daniel er kendt for sin ekspertise i global markedsudvidelse.

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *