Her får du mest valuta for pengene

|Posted by | Mobilabonnement, Sparetips

Mest Valuta

Dagligt oversvømmes vi af rejse- og feriebilleder fra rejseblogs, avisernes rejsesektioner og venner på Facebook, der lader de bare cocktailpølseben grille i solen på en eksotisk strand et sted i verden. For verden ligger lige rundt om hjørnet, og vi elsker at rejse! De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at 22% af de rejsende danskere foretrækker at drage på sol- og badeferie, men det er ikke kun hvide sandstrande og solhatte der lokker os i lufthavnen. Hvis du lige nu overvejer, hvor din næste rejse skal gå hen, er det en god idé at lade valutaen spille en rolle i din beslutning. Vi har undersøgt, hvilken valuta du skal veksle de danske kroner til for at få mest for pengene netop nu.

Valutaen svinger i værdi

Kunsten at rejse handler ikke kun om at have lysten. For de fleste har lyst til at rejse ud i verden og gå på opdagelse, men det koster også. Derfor er det ikke nogen helt dum idé, at overveje hvor ens hårdttjente lønkroner rækker længst. For der er stor forskel på hvordan de forskellige landes valuta ser ud i forhold til den danske krone. De fleste mønter svinger i værdi fra år til år, men ser man på udviklingen over et par år, kan man danne sig et tydeligere billede af, hvor pengene er på vej hen.

Prisfordeling i valuta

Kaffeelskeren har god grund til at tage til Brasilien. Her får man nemlig en cappuccino for 5,19R$, hvilket svarer til 9 kr. Kilde: www.numbeo.com/cost-of-living

Ser man på udviklingen over de seneste tre år, er det især valutaens udvikling i USA, Rusland og Brasilien, der springer i øjnene. Den amerikanske Dollar er blevet 15% dyrere over de sidste 3 år, mens både den brasilianske Real og den russiske Rubel er blevet markant billigere. Hvis man udelukkende ser på valutaens udvikling de sidste tre år, lader det til at både Rusland og Brasilien er gode rejsemål i den kommende tid. Til gengæld er det overordnet blevet dyrere at rejse i USA, selvom Dollaren faktisk er faldet i pris i løbet af de sidste seks måneder.

Vil du vide hvor du kommer længst for pengene i forhold til din bilforsikring, så kan du altid sammenligne den hos Samlino. Skulle have udfordringer med at få enderne til at mødes alligevel, så kan du også finde lån med de mest favorable vilkår. 

Her kommer du længst for pengene

Gå en tur i Livingstones fodspor, tæl elefanterne i Kruger Nationalpark eller blæs til havs på Kap Det Gode Håb. For tiden er det Sydafrika, der topper listen over lande i verden, hvor danske rejsende har størst købekraft. Det viser valutaindekset over de lande, som danskerne typisk vælger at rejse til. Indekset er udarbejdet af Spar Nord til Ritzau Fokus. Når danskerne lige nu har ekstra købekraft i Sydafrika, skyldes det, at den Sydamerikanske rand er faldet 22,3 procent i værdi det sidste år.

Der en god idé, at rejse efter valutaen, hvis man skal på ferie. Specielt hvis man skal bo på hotel og spise sine måltider på restauranter. Det kan nemlig blive til rigtig store besparelser, hvis man rejser efter købekraften. Fx er kaffen i USA næsten tre gange så dyr som i Brasilien. Så er man to uger på ferie og drikker to cappuccinoer dagligt, bruger man 700 kr alene på cappuccino, når man rejser i USA, men kun 252 kr., når man rejser i Brasilien. Det lyder måske ikke af meget, men når det gælder priserne på alle måltider, kaffepauser, hotelpriser og transportudgifter, så løber det hurtigt op.

De 10 billigste rejsedestinationer lige nu

Hvis du er ved at planlægge din sommerferie, er det en god idé at overveje hvor du får mest valuta for pengene.

Valuta i verden

Top 10 billigste rejsedestinationer. Valutaindeks pr. 31/3 2016. Ændringer over det sidste år. Kilde: Spar Nord for Ritzau Fokus.

Den ovenstående liste viser, hvor du lige nu får mere for pengene end tidligere. Så uanset om du er til storbyferie, røde dobbeltdækkerbusser og lommerne proppede af pund; soltempler, tequila og pesos i pungen; eller zartidens kulturskatte, vodka og rubler i rygsækken, er der økonomiske fordele ved at gøre det nu.

Tag mobilen med på rejsen

Inden du pakker kufferten og rejser ud i det blå, så tjek lige dit mobilabonnement igennem. Selv om markedet har udviklet sig inden for udlandstelefoni, kan det stadig være forbundet med store omkostninger at bruge sin mobil, når man rejser. Det er forholdsvist nyt, at teleudbyderne er begyndt at inkludere udlandsforbrug i deres mobilabonnementer. Udviklingen hænger sammen med at selskaberne ikke længere kan presse hinanden på pris, hvorfor de må finde andre parametre at konkurrere på. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dit behov, inden du køber et mobilabonnement med udlandstelefoni. Priserne på mobilabonnementer ændrer sig hyppigt, så hvis du vil sikre dig de bedste priser, er det nyttigt at sammenligne priserne med jævne mellemrum. Det kan man heldigvis nemt gøre på vores sammenligningsportal Samlino.dk. Her sammenligner vi selskaber såsom 3, OiSTER, Greentel og mange flere. 

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 3 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *