Du kender det sikkert. Langsomt internet, der er flere minutter om at loade film eller indlæse hjemmesider. Det er vanvittig irriterende. Et langsomt internet med lav hastighed eller dårlig forbindelse kan få det værste frem i os. Hvor hurtigt (eller langsomt) er dit internet? Her er, hvad du kan gøre ved langsomt internet.
Vi bruger internettet hver dag. For både på arbejdet og derhjemme er internettet blevet en del af hverdagen. Så når internettet driller eller er langsomt, får det mange af os op i det røde felt.
WiFi bliver ofte brugt af mange enheder, da både mobiler, computere og måske fjernsyn er koblet til internettet. Men der er faktisk forskel på WiFi og internet. WiFi er nemlig kun et led i en lang kæde, der forbinder dig med internettet.
Her kan du se, hvordan du tester hastigheden på dit internet, og hvordan du slipper af med langsomt internet. Du får også mulige årsager til, hvorfor dit internet måske får dig op i det røde felt.
Sådan tester du internettet
Test dit internets hastighed med Samlino.dks hastighedstest. Det er en af de bedste måder at teste dit internets hastighed på.
Du tjekker nemlig om dit internet er hurtigt nok til dit forbrug, og om du får den hastighed, du betaler for. Brug hastighedstesten til tjekke om dit trådløse netværk (WiFi) og internetforbindelse via kabel er stærkt nok. Forskellen mellem hastigeden på internet via kabel eller WiFi er i mange tilfælde ikke så stor.
Test af internetforbindelse
- Brug et lan kabel til at forbinde din router med computeren.
- Sørg for at slukke eller koble andre enheder (computere, fjernsyn, mobiler mv.) af WiFi.
- Luk alle programmer og kobel dig af på WiFi på din computer.
- Tryk dig ind på hastigedstesten og start testen af internetforbindelsen.
- Lever internetforbindelse ikke op til det, du betaler for eller er langsomt, bør du finde et bedre tilbud.
Test af trådløst netværk på router (WiFi)
- Luk for alle programmer, hjemmesider mv. på din computer og mobil.
- Tryk dig ind på hastigedstesten og start testen ca. en meter fra routeren.
- Tag testen igen, men længst væk fra routeren i dit hjem.
- Vurder om faldet er stort. Har du langsomt WiFi, bør du købe en stærkere router.
Hvis du vurderer, at din reelle internethastighed er hurtig, men at du blot har en langsom router, bør du stadig overveje at købe med en bedre router (især hvis du dagligt bruger WiFi).
Hvornår bør jeg skifte internet?
Det er meget normalt, hvis din internethastighed er lavere, når du bevæger dig langt væk fra routeren. For både afstanden, forstyrrelser og den enhed (computer eller mobil), du tager testen på, har alle en påvirkning internethastigheden.
Usikkerhed ses også, når du tester dit trådløse netværk. Målingen af din internethastighed på WiFi er nemlig ikke altid lige så præcist, som hvis du tester hastigheden via et lan kabel. Dog giver hastighedstesten af dit trådløse netværk en indikation af, hvor hurtigt eller langsomt dit internet er.
Får du ikke det, du betaler for, eller er dit WiFi langsomt, kan du overveje en bedre WiFi-router. Er dit internet via kabel derimod dårligt, kan problemet ligge hos din teleudbyder ift. dit område eller din computer/mobil. Du kan her overveje at skifte til en anden udbyder med stærkere internet.
Hvad kan gøre dit internet langsomt?
Det er normalt, at din internetforbindelse er dårligere, jo længere væk du er fra routeren. Har du et stort hjem, kan det være en af grundene til langsomt WiFi. Som tommelfingerregel, kan routeren strække sig til 15-25 meter (med frit udsyn) med et nogenlunde internet.
Har du en ældre router, kan det også være en af grundene til langsomt internet. De fleste routere i dag (og alle routere du lejer af bredbåndsudbydere) er WiFi 6 eller WiFi 802.11ac, der kan give dig mellem 400-600 Mbit/s.
Har du en langsom WiFi-router eller et stort hjem, kunne den nyeste WiFi 6 eller WiFi 802.11ax være en løsning på problemet. Den kan nemlig i praksis give mellem 600-1000 Mbit/s.
Endelig kan mange enheder, der er koblet på dit WiFi, også gøre internettet langsomt. Har I mange på nettet med flere computere, fjernsyn, højtalere og mobiler mv., kan en ny WiFi 6 router klare op til 25-30 enheder. Ældre routere kan typisk kun klare mellem 5-10 enheder.
Hvis din internethastighed er lav, kan du sammenligne dit resultat fra testen med bedre tilbud på internet fra 20 udbydere lige her på Samlino.dk. Internethastigheden varierer fra adresse til adresse. Derfor kan du hos os indtaste din adresse og få et overblik over hastighedsmuligheder på netop din adresse.
Hos Samlino kan du sammenligne en lang række finansielle ydelser, heriblandt også din bilforsikring og lån.
Adam fra Samlino.dk står også klar til at hjælpe dig på 70 60 58 88.