Hvert år den 31. oktober fejrer vi Halloween. En begivenhed med uhygge, kostumer og dekorationer. Men vidste du, at International Sparedag fejres samme dag, som en stor kontrast. En interessant tradition for dig, der gerne vil spare flere penge eller i hvert fald blive bedre til det. Og hvem vil ikke gerne det? Hos Samlino har vi undersøgt begivenheden, så læs med her for at finde svaret.
Hvad er International Sparedag?
International Sparedag blev grundlagt den 31. oktober 1924 under den første internationale sparekongres afholdt i Milano, Italien. På kongressens sidste dag valgte den italienske professor Filippo Ravizza at udråbe denne dag “World Savings Day”. Mange lande var med på idéen og fejrede i en lang årrække den økonomiske tradition. I dag er der stor forskel på, hvor betydningsfuld begivenheden er i landene verden over. Nogle lande har ligefrem helt valgt at afskaffe den.
Idéen bag begivenheden var at gøre opmærksomhed på vigtigheden af opsparing samt økonomiske besparelser. Det har til formål at beskytte mod uventede krisesituationer. Dermed hjælper det dig også til at forstå og blive bevidst om dit forbrug. Desuden opfordrer traditionen til at oprette en opsparingskonto i sin pågældende bank.
Næsten overalt afholdes dagen hvert år den 31. oktober. Dagen fejres med et hovedtema, som er forskelligt hvert år. Særligt er temaerne centreret omkring penge, investeringer samt besparelser. Desuden er fælles for alle temaer, at de hjælper med at formidle budskabet om at spare penge. Temaet for 2021 er endnu ikke offentliggjort, og mange lande verden over venter i spænding på tilkendegivelsen. Til dagen vil der yderligere forekomme kreative aktiviteter og konkurrencer med mere, som hjælper forbrugerne til at spare på bedst mulig måde.
Danskernes opsparings tilgang
I Danmark hører vi ofte, at vi gerne vil spare vores penge, og i takt med corona pandemien samt de mange nedlukninger, er danskernes adfærd ændret markant, herunder vores tilgang til at spare op. Jf. Danmarks Statistik endte danskernes opsparingsandel – den andel der spares op efter betalte udgifter – i første kvartal af 2021 på 11,9 pct. af disponibel indkomst første kvartal af 2021, hvilket er en ny historisk rekord. Nu hvor pandemien har lagt sig, ses det tydeligt, at pengene så småt hives op af pungen igen. I andet kvartal af 2021 lå danskernes opsparingsandel på 6,3 pct. af disponibel indkomst. Dermed er hverdagen ved at vende tilbage til normal, og opsparingen er lagt på hylden igen. Netop derfor er International Sparedag interessant for den danske befolkning. Det er nu, vi skal holde hovedet koldt og fast i de gode vaner, som opstod under corona pandemien.
Men hvordan? Mange af de danske banker har indført negative renter, så bare at lade penge stå på bankkontoen kommer til at koste dig penge. At miste penge på sin opsparing er lige præcis det modsatte af World Savings Day, som har til formål at optimere forbrugernes opsparings tilgang.
Hvordan kan du undgå de negative renter?
- Banker uden negativ rente: Hvis du gerne vil have din opsparing stående i en bank, findes en række banker, som ikke har negative renter.
- Afvikling af gæld: Du kan med fordel begynde at betale af på din eventuelle gæld, så den kommer ud af verden hurtigere.
- Samling af gæld: Har du flere lån, vil det være en mulighed at samle dem i ét samlelån. Herved har du muligheden for at minimere renterne. Desuden er det ligeledes nemmere at holde styr på ét lån frem for flere små. Hos Samlino.dk er hjælper vi dig med at finde det bedste og billigste samlelån til dit behov.
- Investere penge: Hvis du ikke har tænkt dig at anvende din opsparing foreløbigt, kan du med fordel vælge at investere din opsparing. Dog skal du ved denne mulighed være opmærksom på, at der er en risiko forbundet med at investere sine penge. Det er en overvejelse op til hver enkelte person, hvor risikovillig man er.
- Tidsoptimistisk: Står du og skal bruge din opsparingen inden for kort tid, vil det eventuelt være en bedre mulighed at lade dine penge blive stående i en bank med negative renter på kort sigt.
Vil du gerne blive bedre til at spare penge?
- Minimer dine udgifter: Kig alle dine udgiftsposter igennem. Måske du finder nogle, du kan skære ned; forsikring, internet, TV mm. Du har muligvis mange forskellige abonnementer og tjeneste, du ikke bruger; mobil, streaming mm. Samlino.dk kan hjælpe dig med sammenligning.
- Læg et budget: En nem måde at spare penge på er ved at lægge et budget. På denne måde bliver du ligeledes opmærksom på dit forbrug, og hvor du muligvis kan spare. Desuden vil du nemt kunne overskue de dyre poster, som eventuelt skal skæres ned.
- Sæt mål: Ved at sætte specifikke mål for dine besparelser, vil du have lettere ved at spare dine penge. Det kan være kort- såvel som langsigtede mål. Herved opnår du større engagement i din tilgang. Du kan desuden vælge at visualisere dit mål, eksempelvis med et billede, som du dagligt kan kigge på.
Vi håber, at du blev klogere på, hvad International Sparedag er. Og ikke mindst at du har fået lysten til at spare dine penge.