Inkasso: Her er alt, du skal vide om inddrivelsen af fordringer

Skylder du penge for et produkt eller en service, du har modtaget, vil sælgeren forsøge at inddrive dine penge – denne proces kaldes inkasso.

I denne artikel giver vi dig den fulde forståelse for inkasso, gældsinddrivelsesprocessen og alt, hvad det indebærer, så du kan undgå at ende i det berygtede RKI: Danmarks største register for dårlige betalere.

Indholdsfortegnelse:

1. Hvad er inkasso? Få styr på begrebet
   1. Kort ordforklaring – kend din inkasso
2. Sådan inddriver selskaberne gæld (eksempel)
3. Undgå RKI ved at betale regningerne til tiden
4. FAQ: Ofte stillede spørgsmål til gældsforløbet

Hvad er inkasso? Få styr på begrebet

Inkasso handler om at drive gæld ind. Sendes en sag til inkasso/incasso, vil de penge, du skylder, blive forsøgt inddrivet af enten sælgeren selv eller et eksternt inkassofirma såsom f.eks. Debito.

Når der tales om inkasso, er det vigtigt at have styr på forskellen mellem en debitor og en kreditor, der er hinandens modsætninger og groft sagt kan ses som henholdsvis køber og sælger.

Mere præcist er en kreditor en person eller virksomhed, som har penge til gode hos en debitor. En debitor er omvendt personen – eller virksomheden – der skylder penge til kreditoren.

Det kan være en tung og sej proces for en kreditor at modtage de penge, debitoren skylder.

Her kommer inkassoforløbet ind i billedet: Et inkassoforløb er med til at sikre, at der er en klar proces / et klart system at følge for både skyldner og tilgodehaver, når der skal tilbagebetales penge. På den måde opstår der ikke uoverenstemmelser, og begge parter får sværere ved at omgås loven.

Kort ordforklaring – kend din inkasso

Inkassoforløbet kan være uoverskueligt og fyldt med besværlige begreber, fagtermer med mere.

I nedenstående tabel har vi derfor listet en række forskellige ord op inklusiv en kortforklaring.

Alle er ord, du kan støde på, hvis du ender – eller er endt – i et gældsforløb.

I samme rækkefølge uddyber vi termerne herunder:

• Fordring

En fordring er typisk et krav eller et tilgodehavende, som et selskab eller en person (kreditor) har mod en anden part (debitor). En fordring er typisk et pengebeløb, men kan også være en arbejdsydelse.

• Betalingspåkrav

Betalingspåkrav er en blanket, som kreditor, advokat eller inkassobureau skal fremsende til fogedretten, der oplyser retten om dine krav. Når fogedretten modtager et betalingspåkrav, vil det blive kontrolleret og vurderet, om den kan godkendes.

• Inkassovarsel

Inkassovarsel er den juridsike varsel, som en skyldner skal have, før de egentlige inkassomæssige handlinger må og kan påbegyndes. Det betyder også, at der ikke må påbegyndes inkasso mod en debitor, hvis han/hun ikke er varslet om dette.

• Forfaldsdato

Forfaldsdato er den dato, hvor en faktura forfalder til betaling. Med andre ord er det den dato, hvor sælgeren senest ønsker betaling. Man må som kreditor selv bestemme, hvor lang betalingsfrist man giver en kunde. Det er altid en god idé at betale regningen, inden forfaldsdatoen rammer.

• Rykkerskrivelse

Rykkeskrivelser gør opmærksom på, at der endnu ikke er sket en betaling og kan være nødvendige, når betalinger fra debitorer ophører eller udebliver fra kortere eller længere periode. Der er ingen krav om, hvor mange rykkeskrivelser der må udsendes til deboitorer og dårlige betalere, men de må maksimalt indeholde 3 rykkergebyr:

• Rykkergebyr

Gebyr til debito grundet manglende betaling. Hvis kreditor vil pålægge skyldner rykkergebyr, er der en række krav. For eksempel må man kun udsende 3 rykkere med pålagt rykkegebyr. Derudover må man maksimalt pålægge 100 kroner i rykkergebyr.

• Beløbsgrænse

Beløbsgrænsen blev i 2011 forhøjet til 100.000 kr for forenklet inkasso. I dette beløbe er der ikke medregnet renter og omkostninger. Det vil altså sige, at du kan frasige dig den del af kravet, som overstiger 100.000 kr.

• Fogedretten

Fogedretten er en institution, som kan tvangsgennemføre betaling om økonomiske krav. En tvangsgennemførelse vil typisk være en udbetaling af pengekrav eller udlevering af fysiske ting. Fogedretten er den eneste institution i Danmark, der kan lave en tvangsgennemførelse.

• Betalingspåmindelse

Det kan være en rigtig god idé at benytte sig af betalingspåmindelse, hvis betaling fra skyldner udebliver. En betalingspåmindelse kan også blive kaldt for en “rykker” eller en “rykkerskrivelse”, som vi har været inde på ovenover.

Sådan inddriver selskaberne gæld (eksempel)

“Franke… Du skylder mig 230.000!”

Ovenstående citat er fra den landskendte komedie “Pusher”, hvor karakteren Frank (Kim Bodnia) er i problemer, da han har svært ved at betale af på 200.000 kroner heroin, der tilhører en jugoslav.

Det ender mildest talt ikke godt – se klip på https://www.youtube.com/watch?v=cc0UmGNMmVg.

Komedien er en herlig reference til, hvor vigtigt det er at betale af på regninger, der kan opstå i forbindelse med optag af gæld (som desværre er tilfældet hos mange unge – (det er muligt at tjekke de forskellige muligheder for at låne).

I virkeligheden forholder inkassoforløbet sig lidt anderledes – det kommer vi ind på her.

Hvis du har gæld og skylder et firma penge, siger man, selskabet har en fordring på dig.

I praksis betyder det, at selskabet vil sende rykkeskrivelser – inklusiv eventuelle rykkergebyrer – ud for at få pengene tilbage.

Rykkergebyrerne må samlet set ikke overstige 300 kr., og må maksimalt være 100 kr. per styk. Rykkergebyrerne er valgfrie at opkræve og ikke et krav – selskaberne behøver ikke vedhæfte gebyrer, når de forsøger at inddrive dine penge.

Hvis ikke de økonomiske lussinger virker, kan et selskab sende sagen videre til inkasso, som typisk vil blive varetaget af et firma specialiseret i at inddrive penge fra skyldnere, så det hele foregår så gnidningsfrit som muligt.

Inden inkassoforløbet, dvs. forløbet, hvor du og en pengeinddriver går i dialog om din gæld, begynder, SKAL du have modtaget et såkaldt inkassovarsel / inkassobrev / påkravsskrivelse.

Varslet om inkasso må først sendes, når følgende betingelser er opfyldt:

• Du skal som minimum have haft en betalingsfrist på 10 dage.
• Kreditoren, f.eks. låneudbyderen eller elektroniksælgeren, skal oplyse om gældens størrelse, herunder hvad den dækker over / indebærer. Normalvis vil du derfor modtage en faktura med dit inkassobrev
• Kreditoren skal oplyse sit navn (typisk virksomhedsnavn), CVR-nr. samt konto- og registreringsnummer.
• Såfremt kreditoren vil overdrage sagen til en anden part (fx. et inkassofirma/bureau), skal det oplyses i inkassobrevet.

Når inkassoforløbet begynder, skal du være forberedt på en dialog med de, der står for at inddrive pengene, du skylder. De kan – i første omgang med en simpel varsel – i bogstaveligste forstand troppe op foran din dør.

Her er det generelt god skik at være samarbejdsvillig, da dette vil give dig større line at løbe på. Selvom inddriverne ikke kommer i den hyggeligste kontekst, vil de som regel dig det bedste. De kommer netop med henblik på at fjerne din gæld på bedst mulig vis.

Mener du ikke, du skylder penge, er det vigtigt, at du melder det ud i god tid. Samtidig skal du være sikker i din sag. Taber du sagen, dvs. findes det retfærdigt, at du skylder penge, kan du nemlig risikere at skulle betale udgifterne til den samlede sag (det kan godt blive dyrt).

Betaler du ikke dine penge, kan du blive indberettet til RKI, der er Danmarks største register for dårlige betalere. Det vil have negative konsekvenser for dig og særligt din privatøkonomi, da blandt andet banker benytter registeret i forbindelse med vurdering af dig som kunde.

Du vil først komme ud af RKI igen, når du har indfriet din gæld.

Lykkeligt eksempel på inkassoforløb (med afsæt i et lån via Samlino.dk)

Lad os antage, du har taget et lån på Samlino.dk (se billedet ovenfor), men du har endnu ikke fået betalt af på det samlede beløb inden for den låneperiode, du havde bestemt dig for – her leger vi med perioden “36 måneder”.

I så fald har låneudbyderen, for eksempel Basisbank, mulighed for at sende dig rykkerskrivelser. Rykkerskrivelserne kan være alt fra venlige “reminders” til breve indeholdende mere aggressive og offensive ordvalg.

Per rykkergebyr kan låneudbyderen opkræve et gebyr på maksimum 100 kr. For selskabet er dette VALGFRIT, ikke et KRAV, men du skal som skyldner betale gebyrerne. Udover disse rykkergebyrer kan låneudbydere tillæge yderligere renter til hovedstolen (dvs. det beløb, du skulle betale tilbage på). Dem skal du også betale, så det gør du naturligvis.

Lad os dog antage, at du ikke magter opgaven.

I den forbindelse sender låneudbyderen et inkassobrev, hvori de fremlægger, hvad du skylder, og hvorfor du skylder.

Inkassospecialister går i dialog med dig, og I finder sammen til en fælles løsning, der indebærer, at I skruer her og der på lånet, så du kan få betalt tilbage på dit lån indenfor en overskuelig fremtid.

Du betaler stille og roligt tilbage på lånet og de ekstra renter, udbyderen kan have pålagt lånet. Du slipper for at ende i RKI, og historien ender lykkeligt.

Det er naturligvis ikke alle inkassosager, der ender som ovenstående, hvorfor vi på det kraftigste anbefaler dig at gå i dialog med inkassorådgiverne i stedet for at skærme dem af – på den måde kan I sammen finde frem til den bedste mulige løsning på din gældsknibe.

Undgå RKI ved at betale regningerne til tiden

Opskriften lyder simpel: For at undgå at ende i det mytiske og meget kedelige RKI, skal du blot betale dine regninger i god tid. Det er ikke altid så simpelt. Desværre lander et stigende antal danskere dog i Experian, som i daglig tale kaldes for RKI eller Ribers.

Du kommer ikke i RKI uden videre, men hvis du ikke betaler dine regninger eller ikke betaler til tiden, kan du risikere, at virksomheden går videre til inkasso, og derefter kan du ende i RKI.

RKI benyttes af banker og andre finansielle institutioner, når de skal bedømme din økonomiske profil og dig som mulig kunde. De kan afvise af servicere dig, hvis du står i RKI. Derfor er det vigtigt ikke at ende i RKI.

Er du kommet i klemme i en inkassosag, anbefaler vi dig at kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjælpenummer: 70 13 13 30.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål til gældsforløbet

• Hvor mange rykkere kan jeg modtage, inden jeg ryger i inkasso?

Som udgangspunkt må kreditor sende sit krav til inkasso uden at sende dig rykkere, hvis du vel og mærket skylder penge. Dog skal kreditor have gjort dig opmærksom på sit krav og have givet dig 10 dage til at betale beløbet. Ellers må der maksimalt blive sendt 3 rykkere, hvor der går 10 dage mellem hver rykker.

• Hvad koster inkasso?

Inkasso kan være rigtig dyrt. Først og fremmest kan der på dine rykkere blive pålagt et rykkegebyr. Erhvervsdrivende må maksimalt pålægge et gebyr på 100 kr., hvor offentlige myndigheder må pålægge 250 kr. i gebyr. Derudover må inkassofirmaet også opkræve et inkassogebyr.

Inkassogebyret afhænger af regningens størrelse. Hvis regningen lyder på mindre end 1.000 kr., må inkassofirmaet kræve inkasso-omkostninger på 350 kr. Skulle det ende med en retssag, så vil der blive pålagt et retsafgift. Hvis gælden er på mere end 50.000 kr., vil der blive pålagt et retsafgift på yderligere 1,2% af hovedestolen.

• Hvordan sendes regning til inkasso?

Din regning sendes først til inkasso, når du har modtaget minimum en rykker med varsel om inkasso. Herefter vil inkassoselskabet kontakte dig, hvis de har overtaget indrivelse af din gæld.

• Hvad er retslig inkasso?

Grundlæggende er retslig inkasso alle de handlinger, som foregår i civilretten eller fogedretten. Retslig inkasso udføres både af inkassoadvokater og inkassofirmaer. Det modsatte af retslig inkasso er udenretlig inkasso, som er inkasso uden rettens indblanding.

Sammenlign lån på Samlino.dk

Denne artikel er lavet af Samlino.dk, Danmarks førende sammenligningstjeneste for finansielle ydelser såsom blandt andre (men ej begrænset til) forbrugslån, bredbånd, mobilabonnement og bilforsikring.

Det er vigtigt at forstå, at vi ikke sælger, men udelukkende formidler produkter. Derfor vil det aldrig være os, du skylder penge til, men i stedet de selskaber, hvis produkter vi sammenligner.

Du kan sammenligne ÅOP på lån via knappen herunder: