Hvad koster en elbil? 

|Posted by | Alle opslag, Tips til bilen
Tags: ,
Flere og flere elbiler kan nu fås i en prisklasse på omkring 200.000 kr. (Foto: Canva).

Måske overvejer du selv at bytte din fossilbil ud med en elbil, men føler dig afskrækket af de høje priser. Heldigvis har priserne på elbiler faktisk været på en nedadgående kurve de seneste år, hvilket gør det muligt for flere danskere at deltage i elbilfesten.

Og det er faktisk ikke kun anskaffelsesprisen, du bør se på. Over hele elbilens levetid, vil mindre opladningsomkostninger, mindre vedligeholdelse og smartere biler og køreassistancer ifølge flere biløkonomer faktisk reducere eller potentielt helt eliminere de større prisforskelle, der er i anskaffelsespriserne.  

Vi har dykket ned i, hvad sådan en elbil egentlig kan koste.

Hvad koster en elbil?

Elbiler er generelt stadig dyrere end fossile biler, særligt på grund af deres højere anskaffelsespriser. Men forskellen bliver markant mindre år for år.

Det seneste eksempel så man, da elbilproducenten Tesla barberede over 100.000 kr. af anskaffelsesprisen på danskernes mest populære bil, Model Y, mellem januar 2023 og januar 2024. I januar 2023 kostede Model Y således ca. 450.000 kr., mens samme model i januar 2024 kostede 345.000 kr.

Og meget tyder på, at tiden, hvor en elbil var uden for økonomisk rækkevidde for de fleste, er ved at være slut.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Hvad er den billigste elbil?

Med de seneste års priskrig på elbilmarkedet og forøget produktion af mellemklasseelbiler er det nu faktisk muligt at finde nye billige elbiler med fin rækkevidde til under 200.000 kr. Det er lidt af en prisudvikling end for blot få år siden.

Senest har Citroen ifølge Bilmagasinet været ude at proklamere, at de sender deres ë-C3-model på markedet for en pris på kun 179.990.

Det er markant billigere end den nuværende billigste elbil på det danske marked, kinesiske MG 4, der har en rækkevidde på 350 km., og som ifølge Avisen.dk koster lige præcis én krone under 200.000 kr.

Den billigste elbil på det danske marked, ë-C3. Foto: Citroen.dk

Og helt generelt er der kommet mange elbiler på markedet, som cirkulerer omkring de 200.000 kr. i anskaffelsespris.

En hurtig gennemgang hos FDM, som løbende tager temperaturen på elbilpriserne, viser, at i marts 2024 kan du fx også købe en Madza MX-30 e-SKYACTIV med en rækkevidde på op til 200 km. til omkring 213.000 kr.

I den anden – og dyreste – ende af skalaen kan du få en Mercedes-Maybach EQSDe. Den koster over 3 millioner kr., hvilket gør den til den dyreste elbil på markedet.

Hvad koster det at lade en elbil?

Selvom benzin- og dieselpriserne også stiger og falder i løbet af året, kender mange ejere af en fossilbil deres bil nok til at vide, hvad det ca. koster at fylde tanken helt op.  
 
Prisen for at lade elbilen er modsat en lidt mere kompliceret beregning og varierer afhængigt af dine abonnementsløsninger, og om du oplader bilen hjemme, eller mens du er ude. Derfor vil vores regneeksempel være vejledende.

For en elbil med et 80kWh batteri og en rækkevidde på 450 kilometer, vil omkostningerne se nogenlunde således ud:

  • Opladning hjemme vil koste ca. 211 kr. for en fuld opladning
  • Opladning hjemme med refusion af elafgift vil koste ca. 133 kr.
  • Opladning ude (sværere at beregne, men med en antalgelse om en dyrere elpris og yderligere gebyrer) vil det som udgangspunkt koste mellem 250 – 400 kr. for en fuld opladning.

Beregningen er baseret på den gennemsnitlige elpris i 2023 på 2,64 kr. pr. kWh, som er i tråd med Forsyningstilsynets seneste elprisstatistik for sidste kvartal i 2023. En fuld opladning af en 80 kWh elbil vil derfor koste omkring 211 kr.

Hvis du samtidig har adgang til refusion af elafgift på 94,625 øre pr. anvendt kWh, vil det justerede regnestykke se ud som følger: 211,2 kr. – (80kWh x 0,94625 kr.) = ca. 133,3 kr. for en fuld opladning.


  • Bedre for miljøet og klimaet
  • Lave afgifter
  • Automatgear og støjsvag kørsel
  • Mindre service
  • Stærk motor og acceleration
  • Fordelagtige parkeringsaftaler i byerne (er dog ved at blive udfaset i de fleste byer)
.


  • Stort elforbrug ved højere hastigheder
  • Begrænset rækkevidde – du skal op i højere prisklasse for at få meget rækkevidden, men det bliver hele tiden billigere at få en elbil med god rækkevidde
  • Kortere rækkevidde i koldt vejr
  • Dyrere anskaffelsespris end fossilbiler
  • Batteriet mister kapacitet med tiden
  • Begrænsede lademuligheder og lang ladetid
  • Begrænset udvalg af biler
  • Svingende elpriser.
.

Vil du spare penge på bilkontoen? Husk at tjekke din bilforsikring, kaskoforsikring og beregn bilforsikring.

Hvad koster en elbil om måneden? 

Købspriserne for elbiler er blevet meget mere tilgængelige for de fleste danskere de sidste par år, men det er én ting at købe elbilen - noget andet er, hvad den så koster at have kørende på vejene hver måned.

ElbilTotale omk. pr. måned
BMW ix1 Xdrive 30 9.297 kr. 
Mach-e RDW SR 9.345 kr. 
Mercedes EQA 250 9.115 kr. 
Tesla Model Y Long Range 8.611 kr. 
Audi Q4 E-tron progress 458.657 kr. 
Priser pr. måned. Kilde: Elbilviden.dk 

Elbilviden.dk, som hjælper private, erhvervsliv og det offentlige med overblikket over elbilmarkedet i Danmark, har tidligere i 2023 fået lavet en udførlig beregning på de mest populære elbiler i Danmark. Her har de set på elbilernes totale omkostninger og beregnet de forventede månedlige omkostninger ud fra følgende parametre:

  • En 36 måneders periode
  • Et årligt kilometertal på 15.000 km.
  • En rente på 6,95%
  • Strømpris pr. kWh på 2,2 kr.

I deres beregninger ses det, at det koster det over 9.000 kr. om måneden, når alle omkostninger er taget i betragtning, at køre i nogle af de mest populære elbiler. 

ElbilTotale omkostninger
pr. måned
BMW ix1 Xdrive 30 9.297 kr. 
Mach-e RDW SR 9.345 kr. 
Mercedes EQA 250 9.115 kr. 
Tesla Model Y Long Range 8.611 kr. 
Audi Q4 E-tron progress 458.657 kr. 
Priser pr. måned for nogle af de mest populære elbiler. Kilde. Elbilviden.dk 

Hvad koster det at køre en kilometer?

For traditionelle fossilbiler bestemmes kørselsudgifterne af brændstofprisen og køretøjets brændstoføkonomi målt i kilometer per liter. Det samme gælder for elbiler, men her er omkostninger per kilometer målt per kilowatt-time (kWh).

Ligesom fossilbiler, kan det dog være svært at afgøre, hvor meget det koster at køre en kilometer, da flere ting kan spille en rolle i elbilens effektivitet. Dine kørevaner, vejforhold og vejrforhold er blot få faktorer, der påvirker prisen per kilometer. Fx vil en elbils effektivitet i koldere vejr typisk have en kortere rækkevidde.

I 2023 udarbejdede Danmarks største interesseorganisation for bilister, FDM, en beregning over udgifterne per kørte kilometer i el- og benzinbiler inden for prisniveauet 300.000 kr. Og resultatet bekræftede, at der er penge at spare i driften.

Undersøgelsen viste nemlig, at de samlede omkostninger ved at køre i en elbil var 3,83 kr. per kilometer, mens det for en benzinbil var 4,18 kr. pr. kilometer. 

Også på bilferien viste undersøgelsen, at elbilen var den billigste løsning. Sammenlignet med brændstofomkostningerne for en benzinbil, var det nemlig i gennemsnit 28% billigere at køre 3.000 kilometer i en elbil. 

Hvilke afgifter er der på elbiler i 2024? 

Elbilerne har været genstand for meget diskussion, når det kommer til afgifter. Mens Danmark altid har været kendt for afgifter i den høje ende på fossilbiler, har elbiler hidtil været afgiftsfrie som en del af strategien for at fremme overgangen til grønnere transportformer.

Som en del af strategien har man dog indført en ‘trappemodel’, der har til formål at udfase afgiftsfriheden for elbiler gradvist frem mod 2030. 

Det betyder, at det for de lidt dyere elbiler typisk bliver næsten 12.000 kr. dyrere i 2024 på grund af stigende afgifter.
 
For året 2024 gælder det, at elbiler, der koster over 450.000 kr. har faste afgifter på 11.699 kr. Ifølge FDM betyder afgiftshoppet i 2024, at for en elbil til 650.000 kroner stiger afgiften fra 75.395 kroner til 87.094 kroner. Du kan se FDM's oversigt for afgifter for elbiler nedenfor.

Pris i 2023Beregnet pris i 2024Afgift i 2023Afgift i 2024Forskel i afgift
250.000 kr.250.000 kr.- kr.- kr.- kr.
350.000 kr.350.000 kr.- kr.-kr.- kr.
450.000 kr.461.699 kr.395 kr.12.094 kr.11.699 kr.
550.000 kr.561.699 kr.37.895 kr.49.594 kr. 11.699 kr.
650.000 kr.661.699 kr.75.395 kr.87.094 kr. 11.699 kr.
750.000 kr.761.699 kr.112.895 kr.124.594 kr. 11.699 kr.
Oversigten er forudsat en elbil med batteri på mindst 44 kWh. Kilde: FDM

Hvorfor elbiler dyrere at forsikre?

Selvom elbiler som udgangspunkt er billigere i drift, er der stadig et sted de halter efter fossilbilerne. Og det er på forsikringsområdet.

Elbiler har nemlig vist sig generelt at være dyrere at forsikre end traditionelle benzin- eller dieseldrevne biler. Og det er der flere årsager til.

Danskernes foretrukne elbil, Tesla Model Y. Foto: Tesla.com

For det første har reparationsomkostningerne for elbiler vist sig at højere; nye tal fra forsikrings- og pensionsbranchen (F&P) fra 2023 viser, at reparationsregningen for elbiler kan være op til 30% højere sammenlignet med fossilbiler.

Eksempelvis koster reparationer for en elbil i gennemsnit 15.300 kr., mens det for en nyere benzinbil ligger på omkring 11.700 kr.

Og særligt for Tesla-modeller ligger gennemsnitsomkostningerne for reparationer endda endnu højere.

Samlinos egen undersøgelse har også vist, at elbiler oplever 38% flere skader end fossilbiler, primært fordi elbiler ofte er involveret i mindre uheld forårsaget af pludselige accelerationer.

Antale af uheld og dyrere reparetioner fører ifølge vores seneste analyse til, at regningen sendes videre til elbilejerne som højere forsikringspræmierne.

Faktisk er det i gennemsnit 1.716 kr dyere at forsikre en elbil sammenlignet med en fossilbil på landsplan.

Leder du efter spare på de månedlige omkostninger, så kan du få det store overblik over markedet billigste og bedste bilforsikringer. Tryk neden for, så sparer du penge på blot få minutter.

Husk, hos Samlino kan du også spare penge på din Tesla forsikring eller vejhjælp.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *