Hvad er skrotpræmien for en bil?

|Posted by | Alle opslag, Tips til bilen
Tags: ,
Siden 2020 har skrotningsprocessen været digital. (Foto: Canva).

Når du skrotter din bil, har vi i Danmark designet en skrotordning, der fremmer miljøvenlig bortskaffelse af udtjente køretøjer, og sin sikrer, at køretøjerne bliver ophugget på en ansvarlig måde.

Hele processen fra ansøgning til udbetaling af skrotpræmie er siden 2020 blevet digitaliseret og gjort nem – lige på nær selve skrotningen, der trods alt stadig foregår hos en autoophugger lidt endnu…

Bli klogere på, hvordan du skrotter din bil, og hvad du kan få udbetalt i skrotpræmie i 2024, ved at læse videre.

Hvordan skrotter man en bil? 

Ligesom så meget andet, så er vejen til at skrotte din bil også blevet digitaliseret de seneste år.

Det, du først skal gøre, er at logge på Borger.dk. Her kan du vælge den bil, der skal skrottes, og den autoophugger, der skal stå for skrotningen. Hos FDM anbefaler de, at du altid benytter dig af en autoophugger, som er godkendt til at udøfre miljørigtige skrotninger.

Du kan få et overblik over godkendte autoophuggere her.

Derefter afleverer du bilen hos autoophuggeren og afmelder bilens nummerplader til Motorregistret. Motorregistret tager 60kr. for afmelding af nummerplade.

De fleste ophuggere tilbyder også at stå for det praktiske med afmelding til Motorregistret, men de tager ofte op til 200kr for at afmelde plader, så spar hellere pengene, og gør det selv! Det er meget simpelt.

Antal skrottede biler i Danmark  
2023 75.276 biler 
2022 80.385 biler  
2021 97.985 biler  
2020 75.080 biler  
Kilde: Dansk Producentansvar  

Du kan afmelder nummerpladerne på din bil her. Se også vores nye funktion, hvor du kan tjekke en nummerplade.

Til sidst bliver din skrotningsattest sendt digitalt til din digitale post fra det offentlige, og skrotningsgodtgørelsen overføres til din NemKonto. 


Du kan som bilejer gratis aflevere din skrotbil hos de ophuggere, som bilimportørerne har indgået aftale med. Ifølge dansk producentansvar pålægges bilimportørerne nemlig at sikre, at bilejere kan skrotte deres biler uden at pådrage sig omkostninger. Dette ansvar betyder, at bilejere gratis kan aflevere deres skrotbiler hos de autoophuggere, der har indgået en aftale med bilimportørerne. Denne mulighed for gratis aflevering gælder for alle biler – uanset deres alder og tidspunktet for deres afmelding i motorregisteret. Derfor kan enhver aflevere sin skrotbil gratis ved en ophugger, der deltager i bilimportørernes fælles ordning. .

Hvad er skrotpræmien for en bil?

Der ligger ret faste udbetalinger, når du skrotter din bil. Du kan således forvente få en skattefri godtgørelse på 2.200 kr.

For at være berettiget til skrotpræmien skal følgende betingelser ifølge Motorstyrelsen være opfyldt: 

  • Bilen skal være afmeldt i Motorregistret efter den 31. marts 2000. 
  • Du får således ikke udbetalt skrotpræmie, hvis bilen er afmeldt før d. 1. juli 2000.
  • Bilen skal være indleveret til en ophugger, der er godkendt af Miljøstyrelsen. 
  • Forhandlere og autoværksteder kan også fungere som indleveringssteder, hvis de har en aftale med en godkendt ophugger. 
  • Bilen må ikke efterfølgende eksporteres eller indregistreres i et andet land, og der må ikke være opnået godtgørelse for registreringsafgift. 
  • Du skal være den sidst registrerede ejer af bilen for at kunne modtage godtgørelsen. 
  • Du får ikke udbetalt skrotpræmie, hvis bilens totalvægt er over 3.500 kg.
  • Du får ikke udbetalt skrotpræmie for køretøjer, der er indrettet til mere end 9 personer inkl. føreren.

Hos Samlino er vi førende i at skaffe vores kunder den bedste bilforsikringvejhjælp, Tesla forsikring eller Skoda forsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *