Hvad dækker en ulykkesforsikring?

|Posted by | Alle opslag, Forsikring, Tips og tricks
Tags: , , , , , , , , ,

Ulykkesforsikring, fritidsdækning, heltidsdækning

Når du tegner en ulykkesforsikring, kan du vælge mellem en heltidsdækning og en fritidsdækning. Men hvad er egentlig forskellen på de to typer dækninger? Det gør vi dig klogere på her, så du kan vælge den rette type ulykkesforsikring til dine behov.

Heltidsdækning vs. fritidsdækning 

Med en heltidsdækning er du dækket af din ulykkesforsikring døgnet rundt, således både i fritiden og på arbejdet. Kommer du ud for en ulykke på arbejdet, som giver dig varige mén, kan du derfor få erstatning fra både din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring og fra din egen heltidsforsikring.

Har du derimod valgt en fritidsdækning, er du kun dækket af din ulykkesforsikring i i fritiden. Hvis du kommer til skade uden for arbejdet, har du altså krav på erstatning. Kommer du derimod til skade på arbejdet og får varige mén, kan du få udbetalt erstatning fra din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring.

Læs også: Ulykkesforsikring – erstatning og udbetaling

Sådan vælger du den rette ulykkesforsikring

Hvis du har et fast job, er du dækket af din arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og du kan godt nøjes med en fritidsulykkesforsikring, afhængigt af i hvilke situationer, du ønsker at være dækket.

Er du derimod arbejdsløs, selvstændig, hjemmegående, studerende eller lignende, er du ikke dækket af nogen arbejdsskadeforsikring, og det vil derfor være en god idé at tegne en heltidsulykkesforsikring.

Det dækker ulykkesforsikringen

Kommer du ud for en ulykke, som giver dig varige mén, vil du få udbetalt erstatning fra ulykkesforsikringen. Hvor stor, méngraden skal være, for at du kan få udbetalt erstatning, står på forsikringspolicen.

Nogle forsikringsselskaber betaler erstatning allerede ved en méngrad på 5 %, mens andre først udbetaler erstatning ved en større méngrad. Forsikringen kan desuden indeholde en nærmere aftalt forsikringssum, som udbetales ved død efter et ulykkestilfælde.

Du får dog ingen (eller begrænset) erstatning, hvis årsagen til ulykken er en af følgende:
• sygdom
• du var beruset
• du var påvirket af euforiserende stoffer
• du lavede ulykken med vilje
• ulykken skyldes grov uagtsomhed

Du kan selv vælge, om ulykkesforsikringen udelukkende skal dække dig eller hele familien. Dette skal du blot aftale med forsikringsselskabet, så alle, der skal være omfattet af forsikringen, skrives på forsikringspolicen. Ønsker du desuden, at dit barn skal være ekstra godt dækket, kan du vælge at tegne en børneulykkesforsikring.

Tillægsforsikringer

Du kan opnå yderligere dækning ved at vælge tillægsforsikringer såsom tandskade eller farlig sport. Igen bør du dog tjekke vilkårene hos det enkelte forsikringsselskab, da nogle kan have disse dækninger inkluderet i deres standard ulykkesforsikring.

Hvis du gerne vil finde en bilforsikring samtidig med en ny ulykkesforsikring, kan du via vores hjemmeside sammenligne hele det danske bilforsikringsmarked. Her giver vi dig priserne fra selskaber såsom FDM Forsikring og Next Forsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *