Alle der er en del af – eller på sigt bliver en del af det danske arbejdsmarked – bør gøre sig overvejelsen om, hvorvidt man skal være medlem af en gul fagforening eller en rød fagforening. I denne artikel giver dig overblikket over forskellene på de to slags fagforeninger, så du ender med at træffe et valg, der passer til dine behov.
Langt de fleste danskere på arbejdsmarkedet er medlem af en a-kasse og en fagforening. Disse opfylder overordnet set forskellige behov, samtidig med at individuelle a-kasser og fagforeninger heller ikke ligner hinanden.
Yderligere er det vigtigt at bide mærke i, at det er valgfrit, hvorvidt man vil være en del af dem eller ej. Man kan således vælge at være en del af en a-kasse, men ikke en fagforening – og omvendt kan man vælge slet ikke at betale til nogle af delene.
Denne artikel fokuserer på fagforeningerne, og vi lægger ud med at få det helt basale på plads; hvad er en fagforening egentlig?
Hvad er en fagforening?
En fagforening kan anskues som en overbygning på en a-kasse, men faktisk er det snarere en selvstændig enhed. Mens en a-kasse giver dig økonomisk tryghed ved at udbetale dig dagpenge, såfremt du bliver fyret, hjælper en fagforening dig med at få de bedst mulige løn- og arbejdsforhold.
A-kassens primære opgave er altså at forsikre dig mod arbejdsløshed, mens en fagforening rådgiver dig før-, under- og efter arbejdssager. Hvis du fx. har problemer med lønnen på din arbejdsplads, eller arbejdsmiljøet er ringe, kan du søge rådgivning hos din fagforening. Hvis en arbejdsrelateret sag ligger på kanten af lovgivningen, kan din fagforening også give dig gratis juridisk hjælp.
En fagforening repræsenterer også dig på arbejdsmarkedet, og hvad angår dette, er der stor forskel mellem de individuelle fagforeninger. Det er nemlig ikke alle fagforeninger, som tager del i de famøse overenskomstforhandlinger, hvorunder arbejdsgivere og arbejdstagere (repræsenteret gennem fagforeninger) mødes for at diskutere og fastsætte arbejds- og lønforhold. Disse forhandlinger er lidt specielle, idet staten ikke blander sig – dette fænomen kaldes “Den Danske Model”.
Hvad angår forskellen på fagforeninger, skelner man typisk mellem gule fagforeninger og røde fagforeninger, og dem kommer vi ind på nedenfor.
Antal medlemmer af fagforeninger
I Danmark er 1.821.045 personer tilknyttet en fagforening. (Kilde: Danmarks statistik, tal fra 31/12/17).
Gule fagforeninger
De gule fagforeninger, eller ideologisk alternative fagforeninger, karakteriseres ved at være politisk uafhængige, samt ved at have få eller ingen overenskomster. Da de ikke arbejder for overenskomster, kan de tilbyde både lave og attraktive priser. En gul fagforening optager derudover på tværs af faglighed, og der er derfor ikke en barriere for at blive optaget i en specifik, gul fagforening.
Siden 1990’erne har de gule fagforeninger oplevet stor medlemsfremgang grundet en liberalisering af lovgivningen i branchen. I dag konkurreres der i høj grad på prisen, og herpå står de gule fagforeninger stærkere end de røde fagforeninger.
Kritikere af de gule fagforeninger mener, at de lukrerer på de røde fagforeningers overenskomstarbejde, da de gule fagforeningers medlemmer ofte får samme overenskomster uden at betale ekstra for dem. Nogle mener også, at det er misvisende overhovedet at kalde dem fagforeninger, da de er tværfaglige og derved ikke tager udgangspunkt i et specifikt fag.
Liste over gule fagforeninger
Her er en kort liste over gule fagforeninger:
- Krifa (Kristelig Fagforening)
- Business Danmark
- Det Faglige Hus
- Frie Funktionærer
- Lederne
- ASE (A-kassen for Selvstændige)*
*ASE optager alle lønmodtagere og selvstændige inden for alle brancher på trods af navnet.
Få et overblik over priserne på de gule a-kasser og tilhørende fagforeninger ved at benytte vores sammenligningsværktøj!
Røde fagforeninger
De traditionelle, eller røde fagforeninger, står som kontrast til de gule fagforeninger – og omvendt. De røde fagforeninger karakteriseres ved at kæmpe for bedre overenskomster for de arbejdere, de repræsenterer. Overenskomsterne gælder løn, arbejdsmiljø, opsigelsesvarsler m.m. På grund af dette arbejde, er de røde fagforeninger typisk dyrere end de gule fagforeninger.
En rød fagforening fokuserer i høj grad på faglighed, altså har de bestemte optagelseskrav overfor fremtidige medlemmer. Du kan for eksempel ikke være sygeplejerske og blive medlem af Dansk Metal.
Yderligere er der langt større sandsynlighed for, at en rød fagforening vil være repræsenteret på din arbejdsplads end ved en gul fagforening. Når en fagforening er repræsenteret direkte på det sted, du arbejder, har du nemmere ved at udtrykke klager og andet til fagforeningen.
Kritikere af de røde fagforeninger, navnlig hovedorganisationen LO, påpeger, at de har for klare politiske holdninger, som kan skabe konflikter, hvis de repræsenterer arbejdere med andre politiske holdninger.
Hvilken fagforening skal jeg vælge?
Vi har opstillet en tabel, som du kan bruge til at vurdere, hvorvidt du skal være medlem af en rød eller gul fagforening. Tabellen er vejledende og giver dig ikke det endegyldige svar.
| Fagforeningen skal… | Gul | Rød |
|---|---|---|
| Udføre overenskomstforhandlinger | x | |
| Være billig | x | |
| Være politisk uafhængig | x | |
| Være repræsenteret på min arbejdsplads | x | |
| Gå ind for strejke | x |
- Tabellen er vejledende.
Sammenlign a-kasse- og fagforeningspriser på Samlino.dk
Hvadenten du er til en gul fagforening eller en rød fagforening, er det altid godt at få et overblik over deres priser. Vi har nemlig alle forskellige budgetter at leve op til, og derudover er det aldrig sjovt at betale for noget, man reelt set ikke har behov for.
Hos os kan du sammenligne priserne på alle a-kasser samt se, hvad de koster med eller uden fagforening. Derudover kan du se, hvad der er værd at vide om de enkelte a-kasser. Og yderligere har du for god ordens skyld mulighed for at se, hvor mange medlemmer de enkelte selskaber har.
Når du er blevet godt forsikret med den bedste og billigste a-kasse, så kan du med fordel også finde den bedste bilforsikring, kaskoforsikring eller bilforsikring til unge.
Comment