Ultimativ guide til skat: Alt du bør vide om skat og årsopgørelse 2024

|Posted by | Alle opslag, Højrentekonto, Job, Lån, Sparetips
Tags: , , , , , , , , ,
Vigtige datoer og frister for skat årsopgørelse forskudsopgørelse (Foto: Samlino.dk)

Det har aldrig været nogen hemmelighed: Danskerne betaler rigtig meget i skat. Det er derfor vigtigt, at du ved, hvordan du opgør både forskuds- og årsopgørelse korrekt. Så du undgår at betale mere, end du behøver. Det skulle nødigt ende med et ubehageligt skattesmæk, når Skat udsender din årsopgørelse 13. marts 2024.  

Samlino.dk guider dig trygt igennem forskudsopgørelsen, årsopgørelsen og alt det, du skal vide om skat. Guiden indeholder blandt andet vigtige tidsfrister for 2024 – samt forklaringer af begreber som skattekort, hovedkort, bikort, moms, fradrag, A-skat og B-skat. Få vores ultimative guide til alt, hvad du skal vide om skat lige her.

Brug for økonomisk støtte? Sammenlign lån til skat fra udbydere på 2 min.

Klik dig direkte til den information, du søger:

Skat i Danmark
Hvem skal betale skat?
Hvornår får jeg skat tilbage i 2023?
Hvad er en forskudsopgørelse?
Hvad er en årsopgørelse?
Skattesmæk
Beskatning af aktier for private
Beskatning af obligationer for private
Begrebsliste

Skat i Danmark

Danmark er kendt verden over som et velfærdssamfund. En af måderne, det kan ses på, er de mange offentlige velfærdsgoder som eksempelvis SU, skoler, kontanthjælp, folkepension og børnepenge. Skat har sit eget ministerium med sin egen minister, og Skat udgør statens største indkomst.

Ifølge Skattestyrelsen koster vores velfærdsstat mere end 1.000 milliarder kroner om året i drift, og derfor betaler danskerne, i forhold til andre folkefærd, en høj skat.

De direkte skatter består blandt andet af indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsskat – også kaldet grundskyld. Det er her Staten høster sin største andel af danskernes skattekroner.

De indirekte skatter består af moms, forskellige afgifter og told, og udgør cirka 35 % af de samlede skatter.

Bruger du for mange penge på abonnementer? Sammenlign abonnementer her!

Hvem skal betale skat?

Alle, der bor og arbejder i Danmark, og har en indkomst, skal betale skat her i landet. Det gælder også, hvis du for eksempel er på dagpenge, kontanthjælp, SU, pension, eller hvis du arbejder i udlandet, men bor i Danmark.

De fleste danskere modtager deres årsopgørelse 13. marts 2023, og hvert år er spørgsmålet det samme: Får jeg penge tilbage i skat, eller står jeg overfor et skattesmæk?

Læs også: Nedtælling: Får du penge tilbage i skat?

Hvis du skal betale penge tilbage, er det ærgerligt, fordi det kommer som en ekstraudgift. For mange kan det være en rigtig stor ekstraudgift, og det kan være svært at få plads til skattesmækket i privatøkonomien. Du kan af den grund være nødsaget til at tage et skattelån for at betale din skattesmæk.

Skal du have penge tilbage fra Skat, kan det virke som held eller en behagelig overraskelse, men i realiteten betyder det, at du har betalt for meget i skat i løbet af året. Du har faktisk givet en slags lån til Staten, hvilket er bedre brugt andre steder for eksempel på en højrentekonto.

Hvornår får jeg skat tilbage i 2023?

I 2023 åbner årsopgørelsen, som ligesom alle andre år til marts – faktisk 13. marts, hvor du herefter kan gå ind og tjekke din årsopgørelse for 2022. Dog kan det være svært at komme ind og tjekke den tæt på midt marts grundet stort pres på Skats it-systemer. Ellers skal du vente med at gå ind på deres hjemmeside i de tidsrum, hvor der er færrest online – det vil typisk være om natten eller tidlig morgen, at trafikken er mindst. 

Hvis du har været så heldig, at du skal have skattepenge tilbage i 2023, udbetaler Skat pengene fra midt april til din NemKonto. Du kan derefter bruge pengene, som du vil. Du kan eksempelvis sætte dem på en højrentekonto, hvilket giver dig mulighed for at tjene penge på renterne.

Skal du betale restskat, kan det være svært at få det til at passe ind i budgettet. Derfor findes der en række lån designet til at hjælpe folk i denne situation. Du kan sammenligne og finde det billigste lån til din situation på knappen nedenunder.

Skal du betale restskat? Sammenlign skattelån fra alle udbydere for at spare penge.

Hvad er en forskudsopgørelse?

Forskudsopgørelsen bliver frigivet i november og viser, hvad Skat forventer, du har af indtægter. Samt hvad du skal betale i skat i løbet af året. Stemmer forskudsopgørelsen ikke overens, skal du rette din selvangivelse. Skat henter mange af oplysningerne automatisk, men det er vigtigt for alle danskere at tjekke op på forskudsopgørelsen hvert år.

Det er vigtigt at have styr på din selvangivelse, så du ikke bliver snydt eller bare får en ubehagelig overraskelse, når du modtager din årsopgørelse til foråret. For eksempel findes der en række fradrag, som du nemt kan gå glip af, hvis du ikke husker at oplyse de korrekte tal til Skat.

Rigtig mange danskere modtager eksempelvis befordringsfradrag, også kaldet kørselsfradrag. Hvis du selv betaler din transport til og fra arbejde, og du har længere end 12 kilometer på arbejde, kan du få kørselsfradrag. SU og ulønnet praktik giver ikke ret til fradraget, men alle typer betalt arbejde, inklusiv løntilskud og studiejob giver ret til kørselsfradrag.

Et fradrag, som mange danskere går glip af, er fradraget for donationer til velgørende formål, hvor du kan få et fradrag på op mod 17.700 kroner i 2023. På Skats hjemmeside kan du se hvilke organisationer, der hører under velgørende formål. Mobilepay, udviklet af Danske Bank, har gjort det nemmere for danskerne at få dette fradrag. Alle donationer igennem Mobilepay bliver nemlig automatisk opgjort til Skat.

Forskudsopgørelsen for det kommende år bliver som nævnt altid frigivet i november. Dette sker på baggrund af dine økonomiske oplysninger, som Skat har indsamlet fra tidligere år.

Det er muligt at ændre i forskudsopgørelsen hele året, og det er specielt vigtigt at huske hvis:

  1. Der er sket væsentlige ændringer i din indkomst – fx nyt job, arbejdsløshed mv.
  2. Du køber eller sælger værdipapirer, som aktier og obligationer.
  3. Hvis du modtager lejeindtægter.

Tallene, som bliver brugt til at udregne opgørelsen, kommer fra flere forskellige steder. Først og fremmest bruger de tal fra TAST-SELV, som er den elektroniske selvangivelse på Skats hjemmeside. Som navnet antyder, er dette stedet, hvor man selv kan indtaste sine skatteforhold. Når du udfylder selvangivelsen, vil du bemærke, at nogle felter er låst, fordi de bliver oplyst af din bank eller arbejdsgiver.

Hvad er en årsopgørelse?

Når du modtager årsopgørelsen i midten af marts, indeholder den et overblik over dine indkomster og fradrag for året forinden. Det vigtigste, du skal huske, når du modtager årsopgørelsen, er, at tjekke om tallene er korrekte, og om der mangler nogle oplysninger.

Det er på dette tidspunkt, du har chancen for at indføre eventuelle donationer, som du ikke fik indført i din forskudsopgørelse. På den måde går du ikke glip af dine fradrag, og når du har rettet tallene til, får du en ny årsopgørelse fra Skat. Er der fejl i nogle felter, som du ikke kan rette, skal du kontakte dem, der indberetter oplysningen. Det kan, som i forskudsopgørelsen, være en bank eller din arbejdsgiver.

Hvis resultatet af årsopgørelsen viser, at du har betalt for lidt i skat, og det ikke hjælper at indsætte korrekte tal, kan du se på første side af opgørelsen, hvor meget du skal betale tilbage til Skat.

Hvis du har betalt for meget i skat i løbet af året, vil det også fremgå af årsopgørelsen. Du kan se, hvor meget du har til gode eller mangler at betale på opgørelsens første side.

Du har mulighed for at rette i din årsopgørelse frem til 1. maj 2023, hvis du har glemt at oplyse et fradrag eller den rigtige indkomst.

Skattesmæk

Hvis skaden er sket, og du skylder penge til Skat, er der flere muligheder for at slippe af med sin gæld. Har du plads i økonomien, kan du betale hele beløbet tilbage på en gang via Skats egen hjemmeside.

Har du ikke råd til at betale pengene tilbage med det samme, kan du enten tage et lån for at finansiere tilbagebetalingen, eller du kan skylde pengene til Skat. 

Der kan være stor forskel på, hvad det koster at finansiere tilbagebetalingen til Skat. Alt efter skattegældens størrelse kan det være en fordel at optage et lån, for at betale din gæld til Skat. Du kan finde det billigste lån ved at sammenligne udbydernes priser på Samlino.dk

Beskatning af aktier for private

Hvornår skal du betale skat af aktier?

Når du har en indkomst fra aktier, skal du også betale skat af denne. I forhold til aktier bliver både gevinster fra salg og udbytte beskattet under samme vilkår i kategorien aktieindkomst.

I 2023 skal du, ifølge Skat, betale 27 % af de første 58.900 kroner i aktieindkomst og 42 % af aktieindkomsten ud over de 58.900 kroner. Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle, er beløbsgrænserne det dobbelte for aktieindkomst (114.000 kroner)

Hvis du tjener penge på aktier er der 3 begreber, der er specielt vigtige i forhold til skat.

  • Udbytteskat: Den skat du skal betale, hvis du har en fortjeneste i forbindelse med udbytte fra aktier.
  • Avance ved salg af aktier: Fortjenester du opnår i forbindelse med salg af aktier, der er steget i værdi.
  • Aktietab: Tab du oplever i forbindelse med salg af aktier, der er faldet i værdi.

Som nævnt ovenfor bliver udbytteskat og avance ved salg af aktier beskattet under samme vilkår.

I forhold til tab ved at sælge aktier, kan du trække det tabte beløb fra i skat. Beløbet bliver automatisk modregnet i din aktieindkomst. Står du i en situation, hvor dit tab på aktier overstiger din aktieindkomst, bliver tabet automatisk overført til dit næste indkomstår.

Igen er der særregler, hvis du er gift og bor sammen med en ægtefælle. I dette tilfælde vil dit aktietab blive modregnet i din ægtefælles aktieindkomst. Hvis der stadig er et tab, bliver det overført til næste indkomstår.

Har du et tab på aktier, skal det indberettes til Skat i det givne år, hvor aktierne er solgt. Danske aktier, som er handlet via en dansk bank eller fondsforhandler, bliver automatisk indberettet til Skat.

Køb og salg af aktier

Bemærk: danske banker og fondsforhandlere har pligt til at indberette køb og salg af aktier til Skat. Det er dog ikke sikkert, at Skat automatisk har alle de rigtige oplysninger om dine værdipapirer, og det er derfor vigtigt, at du selv retter i årsopgørelsen! Hvis du handler med aktier og obligationer, er det altid dit eget ansvar at sikre dig, at Skat får de korrekte oplysninger, så du kun betaler den skat, du har pligt til. Hvis du køber udenlandske aktier er det især vigtigt, at du selv oplyser det til Skat.

Vores oplysninger om skat på aktier gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. (Også kendt som børsnoterede aktier)

Beskatning af obligationer for privatpersoner

Hvornår skal du betale skat af obligationer?

Hvorvidt du skal betale skat af dine obligationer, kommer både an på hvor stort dit tab eller din gevinst er, og hvornår du kan købt dine obligationer. Du skal dog betale skat af rentegevinsten i det år, du købte dine obligationer.

Bagatelgrænse på 2.000 kroner

Hvis det samlede tab eller gevinst af dine obligationshandler er under 2.000 kroner, skal du ikke betale skat af din gevinst, men du kan heller ikke trække dit tab fra i skat. Er din gevinst eller dit tab højere end 2.000 kroner, skal du dog betale skat af hele beløbet.

Har du købt obligationer før 27. januar 2010?

Har du købt obligationer før 27. januar 2010, skal du ikke betale skat af din gevinst, når du sælger obligationerne. Du skal dog stadig betale skat af dine renteindtægter. Handler du med obligationer i fremmed valuta, skal du dog være opmærksom på, at der er andre regler, som er gældende, og du derfor kan risikere at blive beskattet af din gevinst, selvom de er købt før 27. januar 2010.

Er dine obligationer købt efter 27 januar 2010, skal du dog betale skat af både din gevinst og dine renteindtægter.

Fratræk dit tab

Du kan fratrække dit tab på obligationer, hvis dine obligationer er købt efter 1. januar, 2011. For at kunne trække dit tab fra i skat, skal du eller dit pengeinstitut oplyse følgende oplysninger til skat:

  • Identitet
  • Antal eller pålydende værdi
  • Købstidspunkt
  • Købesum inkl. handelsomkostninger.

Du skal være opmærksom på, at du skal oplyse dette til Skat.

Du kan læse mere om regler gældende for aktier, der er købt før 27. januar 2010, og hvordan du fratrækker dit tab, på Skats hjemmeside.

Begreber du skal kende i forhold til skat

Skat er ikke bare skat, men består af flere forskellige enheder. Der kan være både direkte og indirekte skatter. For at forklare de forskellige typer skat i Danmark, kommer her en liste med nyttige begreber:

Arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag)

Arbejdsmarkedsbidrag er en skat på 8 % som alle, der arbejder, skal betale. Dette bidrag trækkes, før andre afgifter trækkes fra, og før skatten beregnes.

Arbejdsmarkedsbidrag er en skat, der oprindeligt var lavet til at få arbejdsløse i job i form af jobcentre, jobaktivering osv.

ATP

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en pensionsforsikring, som alle lønmodtagere automatisk betaler til.

Når din arbejdsgiver udregner din løn, tilbageholder de et beløb til ATP, samtidig betaler arbejdsgiveren selv det dobbelte beløb. Du får din ATP udbetalt sammen med din folkepension, når du går på pension.

A-skat

A-skat har fået sit navn, fordi den beregnes ud fra din A-indkomst. Det vil sige, at det er den skat, din arbejdsgiver beregner ud fra dit hovedkort. Du skal som sådan ikke selv gøre noget, for at betale A-skat.

B-skat

B-skat skal betales af sekundær indkomst, som du får udbetalt uden først at have betalt skat af beløbet. Det kan være, hvis du holder et foredrag og modtager et pengebeløb i betaling. Når det kommer til B-skat, er det vigtigt at være opmærksom på, at du selv skal underrette Skat via forskudsopgørelsen, som du kan læse meget mere om længere nede på siden.

Alternativt kan man betale sin B-skat med dankort via Skats hjemmeside.

Hovedkortet

Hovedkortet er ligesom de to andre skattekort, som er beskrevet herunder, en del af din forskudsopgørelse. Kortet bruges af den arbejdsgiver, hvor du har din hovedindtægt, og det viser dine fradrag og trækprocent for det kommende skatteår. Hovedkortet kan bruges til at sprede ens personfradrag ud over hele året.

Husk, du kun må bruge dit hovedkort ét sted, og det skal være dét sted, hvor du tjener mest.

Bikortet

Bikortet bruger du kun, hvis du har mere end et job eller en indtægt. Bikortet viser kun trækprocent og ikke fradrag, da du betaler fuld skat af sekundære indtægter.

Frikortet

Frikortet kan bruges, hvis du får en samlet løn, som er mindre end den samlede værdi af dine fradrag. Hvis din løn overstiger dette beløb, skal du betale fuld skat af resten af din løn. Du skal også stadig betale AM-bidrag, når du bruger dit frikort.

Trækprocent

Trækprocent er et begreb, der dækker over summen af kommuneskat, statsskat, kirkeskat, bundskat og topskat. Når du lægger det hele sammen, får du din samlede trækprocent, som i Danmark kan variere fra 37 % til 52 %.

Topskat

Topskat er på 15 % og skal kun betales af personer med høj indkomst. Grænsen for topskat ligger i 2023 på 568.900 kroner i årlig indkomst. Ifølge Skat var beløbet 552.500 og 544.800 i henholdsvis 2022 og 2021. Topskat skal kun betales af den del af din indkomst, der overskrider grænsen for topskat. 

Det vil sige, at hvis du i 2023 har en indtægt på 600.000 kroner, skulle du betale almindelig skat op til 568.900 kroner og topskat af de resterende 31.100 kroner. 

Told

Told er endnu en afgift, som du betaler til den danske stat. Når du har været i udlandet og købt en vare, skal du betale told, hvis værdien overskrider en vis grænse. Udenfor EU skal du betale told, hvis du køber varer for mere end 1.150 kroner.

Du skal ikke betale told på varer, der er købt indenfor EU. Dog gælder særlige regler for spiritus og tobak. Det er en god idé at opdatere sig på disse betingelser fra rejse til rejse, da de varierer fra land til land.

Moms

Moms er en afgift på 25 %, som du betaler på alle varer og serviceydelser. Det vil sige, at moms er en indirekte skat, som bliver pålagt forbrug. Når du eksempelvis handler ind eller får repareret din cykel, har Staten lagt 25 % oven i prisen i form af moms.

Punktafgifter

Punktafgifter er meget omtalte i medierne. De inkluderer afgiften på sukker, batterier, tobak og alkohol. Registreringsafgiften på din bil eller motorcykel er også en punktafgift.

Grønne afgifter

De grønne afgifter er en del af prisen på visse af samfundets ressourcer, som benzin og olie. Fælles for moms, punkt- og grønne afgifter er, at de er indregnet i prisen på varen. Derfor skal du som forbruger ikke gøre noget særligt for følge skattelovgivningen på dette område.

Andre nyttige begreber

Fradrag

Der findes mange forskellige typer skattefradrag. Et af de mest væsentlige er personfradraget, som alle skatteydere har. Dette fradrag viser beløbet, du kan tjene om året uden at betale skat. Ifølge Skat kunne alle skatteydere over 18 år tjene 48.000 kroner i 2023 uden at betale indkomstskat. 

Rejsefradraget er et af de fradrag, som flest danskere går glip af. Mange tror, at de kun får fradrag for forretningsrejser til udlandet, men i virkeligheden er du fradragsberettiget, så snart du har en overnatning i forbindelse med jobbet. Det vil sige, at du også skal huske at rette årsopgørelsen, hvis du for eksempel er på et kursus i Danmark, hvor du har én eller flere overnatninger.

Andre væsentlige fradrag er kørselsfradrag, rentefradrag og børnebidrag. Det giver også fradrag, hvis du betaler medlemskontingent til en fagforening eller en A-kasse. Du kan blive endnu klogere på fradragene her.

På Samlino.dk kan du se medlemskabsprisen på de forskellige a-kasser og derved få et større fradrag.

Sort arbejde

Sort arbejde er ulovligt og kan medføre bøder og i værste fald fængselsstraf og en plettet straffeattest. Det er også ulovligt at benytte sig af sort arbejdskraft.

Når du udfører sort arbejde, betyder det, at du får løn uden at betale skat. Arbejder du for en virksomhed, skal du betale skat – uanset din alder.

Retssikkerhed

Skat er forpligtet til at yde retssikkerhed til alle borgere og virksomheder i Danmark. Det betyder, at alle skatter og afgifter skal opkræves efter de gældende skattelove, og der må ikke forskelsbehandles. Det betyder også, at Skat skal sikre, at alle betaler de lovpligtige skatter og afgifter, samt at ingen betaler for meget eller for lidt i skat. Samtidig skal det nævnes, at alle skatteydere har lovmæssig pligt til sandfærdig selvangivelse.

Skattetryk

Skattetryk er en betegnelse, der dækker over den gennemsnitlige økonomiske belastning, som skatter og afgifter udgør for den enkelte borger. Skattetrykket beregnes ved at dividere alle skatter med et lands samlede produktion, som måles ved Bruttonationalprodukt. (BNP = værdien af et lands samlede ydelser og producerede varer for et år).

Flere lande i OECD slår Danmark i skattetryk. Hvis man ser på OECD’s rå opgørelse af skattetrykket for 2022, så har Danmark det højeste skattetryk blandt de rige lande. Det tal snyder imidlertid, for der er nogle væsentlige forskelle mellem landenes skattesystemer og økonomier, som man skal tage højde for. Hvis man tager højde for, at modtagere af overførselsindkomster betaler skat i Danmark, og at en stigende del af danskernes indkomst kommer fra udlandet, så rykker vi et stykke ned ad ranglisten.

Vi håber vores guide har været dig behjælpelig. Tilmeld dig til vores nyhedsbrev, hvis du vil have flere tips til privatøkonomien, heriblandt samlelån, billån, forbrugslån og bilforsikring

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 4

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Daniel Selde

Daniel Selde er CMO hos Samlino.dk med over 10 års erfaring inden for marketing for SaaS og e-handelsvirksomheder. Han har tidligere haft ledende roller hos Contribe, Penneo A/S, Zenfit, Moodings.com og COWI. Daniel er kendt for sin ekspertise i global markedsudvidelse.

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *