Bedste første bil: Guide til førstegangskøbere

|Posted by | Bilforsikring, Billån
Tags:
Køb af første bil

Har du ligesom manden på billedet planer om at købe ny bil eller måske din første bil nogensinde? Så er denne guide formentlig lige noget for dig. Heri beskriver vi nemlig, hvilke forhold og omstændigheder du skal være opmærksom på, når du skal anskaffe dig din første bil. Vi klæder dig på til rejsen mod din første bil, så du trygt kan suse ud på de danske landeveje.

Find den billigste forsikring til din første bil Spar i gennemsnit 3.000 kroner på din bilforsikring

Klik dig frem til, hvad du søger

Planlægning og budget
Dine behov til bil
Finansiering af din første bil
Hvad koster en ny bil?
Lån til bil
Leasing af bil
Hvad skal du være opmærksom på?
Bilforsikring – alt du skal vide
Hvad påvirker forsikringsprisen?

Der er ikke noget som den frihed, du får af en bil. Det firhjulede køretøj fjerner på smukkeste vis de transportmæssige restriktivvvoner, der hidtil har plaget dig. Hvad enten det har været at vente på toget, sidde som sild i en tønde i bussen eller metroen, cykle på jernhesten i slud eller noget helt fjerde.

Frihed kommer dog som bekendt også under ansvar, derfor er det meget vigtigt, at du har gjort dig nogle grundlæggende, privatøkonomiske overvejelser, inden du anskaffer dig din første bil. Så hvis du har fået kørekortet i hus og har tænkt dig at købe din første bil, og eventuelt tænkt på at tage et billån, bør du med fordel læse videre i denne guide.

De 10 bedste “første” biler

At finde den bedste førstegangsbil handler om at kombinere pålidelighed, økonomi og brugervenlighed. Her er en liste over de top 10 bedste førstegangsbiler, der tilbyder en god balance mellem pris og ydeevne, og som er velegnede til alle aldersgrupper.

  1. Volkswagen Polo
    • God brændstoføkonomi
    • Høj pålidelighed
    • Moderne design
  2. Toyota Yaris
    • Lav vedligeholdelse
    • God sikkerhed
    • Miljøvenlige hybridmuligheder
  3. Ford Fiesta
    • Sjov at køre
    • Rimelige driftsomkostninger
    • God værdi for pengene
  4. Skoda Fabia
    • Praktisk og rummelig
    • God økonomi
    • Solid byggekvalitet
  5. Hyundai i20
    • Fremragende garanti
    • God udstyrsliste
    • Pålidelig
  6. Renault Clio
    • Stilfuldt design
    • God sikkerhed
    • Brændstofeffektiv
  7. Honda Jazz
    • Meget rummelig
    • Fremragende pålidelighed
    • Brændstofeffektiv
  8. Mazda 2
    • Dynamisk kørsel
    • Pålidelig
    • Stilfuldt design
  9. Peugeot 208
    • Moderne teknologi
    • Komfortabel
    • Økonomisk
  10. Seat Ibiza
    • God køredynamik
    • Rummelig
    • God værdi

Disse biler er alle fremragende valg for førstegangsbilkøbere takket være deres pålidelighed, økonomi og brugervenlighed. Uanset hvilken bil du vælger fra denne liste, vil du få en pålidelig følgesvend til dine køreture.


De bedste 10 førstegangs- biler til 18 årige

For 18-årige førstegangskøbere er det vigtigt at finde en bil, der er let at køre, økonomisk og overkommelig. Her er en liste over 10 biler, der er særligt velegnede til unge bilkøbere i Danmark, som ønsker en sikker og prisvenlig start på bilkørsel.

  1. Volkswagen Up!
    • Lille og let at parkere
    • Brændstofeffektiv
    • Overkommelig pris
  2. Toyota Aygo
    • Meget økonomisk
    • Kompakt størrelse
    • Lav forsikringsomkostning
  3. Hyundai i10
    • God garanti
    • Nem at køre
    • Brændstofeffektiv
  4. Kia Picanto
    • Overkommelig pris
    • God udstyrsliste
    • Lav vedligeholdelse
  5. Ford Ka+
    • Brændstofeffektiv
    • Let at manøvrere
    • God værdi
  6. Suzuki Swift
    • Sjov at køre
    • Pålidelig
    • Rimelige omkostninger
  7. Fiat 500
    • Stilfuldt design
    • Kompakt størrelse
    • Overkommelig pris
  8. Renault Twingo
    • Lille og manøvredygtig
    • Økonomisk
    • Moderne design
  9. Citroën C1
    • Lav pris
    • Brændstofeffektiv
    • Kompakt
  10. Skoda Citigo
    • God værdi
    • Økonomisk
    • Let at køre

Med disse biler kan unge førstegangskøbere finde en sikker og økonomisk start på deres bilrejse. Disse modeller tilbyder nem håndtering, lav vedligeholdelse og overkommelige driftsomkostninger, hvilket gør dem ideelle til nye bilister.

Planlægning og bilbudget

Vi kommer ikke udenom, at det er vigtigt at skabe sig et overblik over sin økonomi, herunder indtægts- og udgiftsposter, inden du køber en ny bil. Dette skyldes, at bilen typisk udgør en husstands andenstørste udgiftspost, vel og mærke efter huset selv.

En sådan sag bør altså have al den opmærksom, den kan trække, da den indeholder store udgifter. Der kan forekomme uforudsete udgifter i form af f.eks. skader på din bil, eller du kan bare bruge mange penge på benzin. Specielt er budgettering vigtig, når du som uerfaren køber din første bil, da du formentlig ikke har den nødvendige erfaring til at kende alle omkostningerne, som følger med et bilkøb.

Det er også vigtigt at tænke på, at det ikke kun er dig og bilforhandleren, som er involveret i bilhandlen og dermed budgettet. Forsikringsselskabet, der tilbyder din lovpligtige bilforsikring, skal også regnes med som en del af dit budget. Hvis du har brug for et lån til bilen, skal udgifter til lånet også medregnes i budgettet.

Du bør altså opstille et budget, hvori du klargør, hvilke indtægter og udgifter du har for tiden og gerne lang tid frem. Vi anbefaler faktisk, at du budgetterer i så lang tid, som du regner med at have bilen. At anskaffe sig sin første bil hører nemlig ikke til i investeringkassen, men i forbrugskassen, derfor skal du kende til værdiforringelsen og de mange andre udgifter, der kommer med købet – over hele bilens levetid.

Hvis du ikke ved, hvordan man opstiller et budget, bør du læse denne artikel, hvori du kan downloade et budgetskema i form af en excel-fil, vi i forvejen har lavet for dig. Dette gør det lidt nemmere at komme i gang.

bil billån køb af bil bilkøb sælger bilsælger (Foto: Pexels)
Det er vigtigt, at du kender dine behov. Læs hvorfor nedenfor. (Foto: Pexels)
Få et overblik over bilforsikringer Se priser fra 13+ udbydere!

Førstegangskøber af bil? Dette skal du overveje

Det er vigtigt, at du har styr på dine behov, når du står ved forhandleren og kigger på din fremtidige første bil. Når du har styr på dine behov og kriterier i forhold til bilkøbet, er det nemlig nemmere at finde det, du leder efter. Dermed kan du spare penge på noget, som du reelt set ikke har behov for.

For at gøre det nemmere at få et overblik over dine behov, har vi opstillet følgende liste:

Har du brug for en bil til bykørsel, til at pendle med eller til kørsel på landet?

  • Til storbyen er det praktisk at have en relativ lille bil, der er nem at parkere. Det kan være en VW Up eller en Smart ForTwo. Kig i høj grad på bilgenrerne Mini og Mikro.
  • Parkering er som oftest ikke et problem uden for storbyerne, hvor du til gengæld i høj grad skal køre længere strækninger. Her anbefaler vi en bil i mellemklassen eller en SUV.
  • Pendler du, som de fleste andre fra landet, ind mod små eller større byer, bør du med fordel gå efter en bil, der kører langt på literen. Her anbefaler vi den dieseldrevne Peugeot 208, der i første halvår af 2018 også var Danmarks mest solgte bil.

Hvad er dit økonomiske råderum?

  • Som ung ligger man sjældent inde med en formue, derfor er det økonomiske råderum ikke så stort. I det tilfælde kan du med fordel kigge på brugtsbilmarkedet – vi anbefaler bilbasen.dk, autouncle.dk og biltorvet.dk.
  • Generelt anbefaler vi dig, at din første bil bør være billig, da det giver dig en mindre økonomisk risiko som uerfaren bilejer. Dette er både i tilfælde af uheld, og den naturlige økonomiske nedskrivning, der følger med en dyr bil.

Hvor mange kilometer kommer du til køre?

  • En tommelfingerregel er, at kører du under 30 kilometer dagligt, bør du købe en bil med benzin, mens diesel i højere grad betaler sig, hvis du kører over 30 kilometer dagligt. Det skyldes simpelthen, at en benzinbil bruger mindre brændstof ved antændelse, mens den til gengæld bruger mere under kørslen.
  • Dette kan du lære meget mere om i denne undersøgelse, hvori vi klargører, om benzin eller diesel bedst kan betale sig.

I hvor lang tid vil du have samme bil?

  • Hvis du skal bruge bilen i færre end 3-4 år, vil vi kraftigt anbefale dig at lease, dvs. låne, din bil. Omvendt bør du købe bilen, hvis du har planer om at have den i længere tid. Den store forskel blandt disse metoder til anskaffelse af bil er, at du under et køb også skal sørge for at sælge den igen. Her skal du være mere fokuseret på værdiansættelsen og værdiforringelsen af bilen.
bil billån køb af bil bilkøb sælger bilsælger (Foto: Pexels)
Læs videre og få vores råd til finansering af din første bil lige her! (Foto: Pexels)

Hvilke behov har du? Skriv det i kommentarfeltet, og lad os vide, hvad du tænker!

Finansiering af din første bil

Hvis du har styr på dine behov, men ikke ved hvordan du skal finansiere din bil, kommer vi her med vores råd.

Hvis man ikke betaler bilen kontant, er primært to metoder at finansiere den første bil på: Enten ved at låne sig til at købe bilen eller ved at lease bilen – de færreste har nemlig råderummet til at købe sin bil kontant.

Du kan bruge følgende tabel til at vurdere, hvorvidt dine behov medfører, om det giver bedst mening at købe eller lease din bil. Den finansieringsmodel, der passer behovet bedst, noteres med et “x”:

Behov Køb Leasing
Bilen skal udskiftes ofte   x
Bilen skal bruges i mere end 3 år x  
Bilen skal køre mere end 15.000 km. om året x  
Bilens kørselsbehov forbliver den samme   x
Bilens skal give økonomisk tryghed   x

Hvad koster en ny bil?

Det er meget forskelligt fra forhandler til forhandler, og hvilken model du kunne tænke dig. Man skal sætte et stort beløb til side for at finansiere et bilkøb, da det ofte er en rigtig høj pris, hvis du skal købe en helt ny. Du har dog mulighed for at foretage et billån.

Køb af bil

Når du skal anskaffe dig din første bil, er du med høj sandsynlighed ung, af den grund sidder du sandsynligvis ikke inde med et større, økonomisk råderum.

Hvis du vil købe bil, bliver du derfor, ligesom mange andre, nødt til at optage et lån til din bil. Når du køber en bil via et lån, er det en god idé at lægge en del af bilens pris i udbetaling.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du udbetaler mindst 20% af den samlede pris. Typisk er det også krævet, at man udbetaler mellem 10-20% af bilens pris. På den måde sikrer du dig også et lån med en betydeligt lavere samlet tilbagebetaling, end hvis du finansierede hele bilen med via et lån.

Hvis du har planer om at optage et lån til din bil, er det en god idé at kende til de mange termer, som din kreditor, altså udbyderen af lånet, vil bruge. På den måde undgår du at blive forvirret og i sidste ende manipuleret med. Vi har hos Samlino.dk lavet en ordliste med begrebsafklaringer inden for lån, som du kan benytte dig af i lånesituationen.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at man modtager mindst to tilbud på billån, dette har vi gjort nemt ved hjælp af vores bilåne sammenlignningsservice, hvor vi sammenligner alle udbydere på markedet, prøv det her:

Leasing af bil

I stedet for at købe bilen kan du også lease den. Her vil udbyderen af bilen stå for garanti og service under hele leasingperioden, der typisk varer op til 3-4 år.

At lease en bil er lidt ligesom at låne den, man betaler her for lånet i form af leasingprisen. Det er dog billigere end bare at låne bilen.

Leaser du bilen, vil du nemt kunne få et overblik over biludgifterne, der ved et bilkøb kan være uforudsigelige. Du har altså nemmere ved at budgettere, hvis du leaser din bil.

Det eneste omkostning der kan variere, når man leaser en bil er bilforsikringen, den står man nemlig selv for. Bilforsikringer kan variere meget i pris, og det kan betyde meget i prisen, hvilke forsikringsselskaber man vælger.

Samlino.dk har en prissammenligningsservice af alle bilforsikringsudbydere på markedet, for at gøre det nemmere for dig at finde den billigste bilforsikring, prøv den her: Bilforsikring

Køb af din første bil: Vær opmærksom på dette

Når du er ude at kigge på din drømmebil, er der flere ting ved bilen, du skal være opmærksom på, inden du sætter signaturen på den berygtede slutseddel, som binder dig til en kontrakt.

  • Vær opmærksom på om bilen føles lige så godt, som den ser ud. Her anbefaler vi dig at spørge, ja ligefrem kræve, en prøvetur. Ydermere bør du spørge, om I kan køre en tur forbi motorvejen. Under prøveturen mærker du med egne hænder (og fødder), hvordan bilen i virkeligheden passer dig og dine præferencer. For eksempel vil du herunder mærke bilens reelle komfort, acceleration, motor og andre funktionaliteter, som gør bilen speciel.
  • Vi anbefaler også, at du forsøger at forhandle om prisen. Lad os bare være ærlige; vi danskere kan blive betydeligt bedre til at konfrontere hinanden, herunder at prutte om priserne på vores vej. Det kan nemlig altid betale sig at sætte pres på sælgeren, hvis du har argumenterne i orden. I sidste ende vil du jo gerne have bilen så billigt som muligt – ikke? Hvis du forhandler godt, kan du opnå lukrative rabatter og/eller ekstraudstyr til bilen. Det værste, der kan ske, er, at du får bilen til den tidligere aftalte pris.
  • Har du i sinde at købe en brugt bil, skal du særligt være opmærksom på, om bilens dele virker, som de skal.
  • Slutteligt kan det være en god idé at ekskludere din gamle bil i handlen. Hvis du inkluderer din gamle bil i handlen, er der nemlig stor sandsynlighed for, at din modpart, bilforhandleren, udnytter muligheden for at give dig en lille rabat på den nye bil og derved betale alt for lidt for din gamle. Lad derfor ikke din gamle bil finansiere rabatten på din nye bil!

Bilforsikring

Hvad enten du leaser eller køber bil, skal du have en bilforsikring. I Danmark er det nemlig sådan, at en ansvarsforsikring er lovpligtig. Ansvarsforsikringen dækker de skader, du og din bil begår på andre personer og/eller deres ejendele.
Ud over den lovpligtige ansvarsforsikring kan du tilkøbe følgende tillægsforsikringer, så du er bedre dækket ind, hvis uheldet er ude:

  • Kaskoforsikring: Dækker de skader, der forvoldes mod din bil.
  • Friskadedækning: Fritager dig fra selvrisiko og dyrere bilforsikring ved en række skader.
  • Førerhjælp: Dækker de skader, der sker mod føreren af bilen under en ulykke.
  • Glasforsikring: Fritager dig fra selvrisiko og dyrere bilforsikring ved skader, der omhandler glas.
  • Vejhjælp: Sikrer dig, at du og din bil kan få hjælp, hvis din bil mister sin bevægelighed.

Læg igen mærke til, at ovenstående forsikringer ikke er obligatoriske, men at de i stedet er valgfrie. Det er op til dig og dine behov, hvor forsikret du vil være. Du ved nemlig bedst selv, hvad der skal til, før du kan sove trygt om natten.

Når du anskaffer dig din første bilforsikring, er det vigtigt at kende til, hvordan prisen egentlig bliver udregnet af forsikringsselskaberne. Der er nemlig mange forhold, som har en effekt på bilforsikringens endelige pris. Særligt selvrisiko, altså det du selv skal betale, hvis du ender i et uheld, og din alder, der siger noget om din erfaring i trafikken, har stor indflydelse på din bilforsikrings pris.

Jo lavere selvrisiko og alder du har, desto dyrere er den månedlige pris på din bilforsikring.

Her er en tabel, der viser de forskellige parametres grad af indflydelse på bilforsikringens pris:

Faktorers grad af påvirkning på bilforsikringens pris
Faktor Lille betydning Middel betydning Stor betydning
Selvrisiko     x
Din alder     x
Bilens alder x    
Anciennitet*     x
Adresse   x  
Bilens størrelse   x  
Antal registrerede førere x    
Antal kilometer per år   x  
Industri og arbejdstitel x    
  • (*) Din skadeshistorik.
  • Denne tabel repræsenterer ikke en videnskabelig undersøgelse, men giver i stedet, ligesom andre modeller, et forsimplet billede af virkeligheden.

Du kan med fordel benytte tabellen i dine overvejelser omkring købet af din første bil. Dit bilvalg er nemlig, som du kan se i tabellen, med til at styre prisen på din bilforsikring. Disse produkter går altså hånd i hånd, og det ene kan ikke stå uden det andet.

For at hjælpe unge med at få den billigste mulige bilforsikring, har vi lavet en sammenligningsservice specifikt til unge under 25. Prøv den her:

Konklusionen på dette afsnit er selvfølgelig, at du som ung desværre må kigge på nogle dyrere bilforsikringspriser, end hvis du havde været lidt ældre. Det skyldes din erfaring – eller mangel på samme.

Hvis du anskaffer dig din første bil som 20-årig, kan du dog allerede i slutningen af tyverne opnå betegnelsen elitebilist hos de fleste forsikringsselskaber. Denne status får du, hvis du over en lang periode har kørt skadefrit. Denne status giver dig en væsentlig billigere bilforsikring.

Interesseret i at forsikre dit hus og/eller indbo? Samlino sammenligner også priser til indboforsikring eller husforsikringer!

aftale deal håndtryk hænder handshake lån låneaftale lån opsparing (Foto: Pexels)
Hos Samlino.dk kan du sammenligne billån og bilforsikringer. (Foto: Pexels)

Den første bil vil du altid huske

Generelt er det vigtigt, at du får styr på dit budget, hvilke behov din fremtidige bil skal dække, samt at du forbliver kritisk overfor din forhandler, der ligesom dig forsøger at få den bedst mulige pris igennem.

Slutteligt må du også gerne tænke din bilforsikring ind i den bil, du vil købe. Du kommer nemlig ikke udenom at skulle betale flere tusinde kroner om året på bilforsikringen, hvorfor du også her kan spare penge i dit budget.

Hos Samlino.dk skriver vi ofte om de privatøkonomiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med bilkøb. Samtidig kan du hos os sammenligne priser på billån og bilforsikring.
Du kan sammenligne billån ved at klikke på knappen herunder:

Find det bedste billån Spar over 15.000 kroner på blot 3 minutter

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 4.5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk