Guide til din årsopgørelse 2020

|Posted by | Bilforsikring, Billån, Højrentekonto, Lån, Sparetips, Tips og tricks
Tags: , , , , ,

I dag modtager alle danskere deres årsopgørelse fra Skat. Årsopgørelsen kan medbringe både positive og negative overraskelser. Disse overraskelser vil vi hjælpe dig med at håndtere i denne guide, så du kan få mest ud at dine hårdt tjente penge.

Klik dig frem til hvad du søger:
Hvad er en årsopgørelse?
Vigtige datoer
Vigtige fradrag
Du skal betale restskat – hvad gør du?
Tips til at spare penge sammen til restskatten
Du har fået penge tilbage

Hvad er en årsopgørelse?

Din årsopgørelse indeholder et overblik over dine indkomster og fradrag fra året forinden. Det vigtigste du skal huske, når du modtager årsopgørelsen, er, at tjekke om tallene er korrekte, og om der mangler nogle oplysninger.

Hvis du har restskat, har du mulighed for at ændre dette ved enten at rette i din selvangivelse eller ved at indberette nogle af de fradrag, du har gjort brug af. Skylder du efter at have indberettet alle fradrag stadig penge til Skat, som du ikke kan betale, kan du tage et skattelån for at betale restskatten. Her anbefaler Samlino.dk at sammenligne udbyderne på markedet for at få den laveste rente og det billigste lån. Prøv her.

Vigtige datoer

Det er vigtigt at være opmærksom på de vigtige datoer omkring din årsopgørelse. Hvis du ikke har styr på datoerne, kan det koste dig dyrt.

Du kan se en let oversigt over alle de vigtige datoer her (vi anbefaler at læse tabellen vandret, hvis du er på mobilen):

Dato Hændelse Beskrivelse
9 / 3 Årsopgørelsen bliver tilgængelig Formelt set har Skat sagt, at de åbner årsopgørelserne d. 9 marts – dog er det tradition, at de rent faktisk åbner fredagen før, som de også har gjort i år.
3 / 4 Udbetaling af overskydende skat Danskere, som skal have penge tilbage fra Skat, får det 3. april.
1 / 5 Deadline for TastSelv 1. maj er sidste frist for at ændre i ens årsopgørelse.
1 / 7 Frist for indbetaling af restskat uden større rente Hvis du skylder penge til Skat, skal du seneste indbetale dem 1. juli, hvis du ikke vil betale til den høje rente på 4%

Vær opmærksom på dette i din årsopgørelse

I årsopgørelse kan der være en række ting, der ikke stemmer, og så skal du være klar til at rette den. Husk på, at du senest kan ændre i din årsopgørelse 1. maj, så sørg for at få det tjekket inden da.

Her er bare nogle af de vigtigste ting at huske (klik på emnet for at læse mere):

Ikke indberettet indkomst +

Har du solgt juletræer, taget penge for at hjælpe med en flytning, arbejdet som tjener hos dine venner eller lignende, kan det være du skal indberette det som indkomst.

Mange danskere laver småjobs ved siden af deres primære arbejde, og det skal altså indberettes til Skat. Hvis Skat opdager, at man har skjult indtægter fra dem, kan man ende med en bøde på op til det tredobbelte af skatten, du har snydt for.

Aktieindkomst og -tab +

Hvis du har solgt aktier i 2019, kan du risikere at skulle betale skat for det beløb, du har tjent. Har du alternativt tabt penge, er det vigtigt at få det indberettet, så du kan trække det fra i år.

Bruger du en dansk handelsplatform eller en dansk bank, indberetter de højst sandsynligt automatisk til Skat. Men bruger du en platform eller bank fra udlandet, skal du højst sandsynligt selv gøre det.

Fradrag +

Der er mange fradrag, som man skal holde styr på, hvis man gerne vil spare penge på skat – og hvem vil ikke det? Af denne simple grund har vi lavet en oversigt over de mest normale fradrag, som du har ret til. Find dem herunder 👇

Tjek disse fradrag

Du kan gå denne simple liste igennem, hvis du vil have styr på dine fradrag (klik på emnet for at læse mere).

Befordringsfradrag/Kørselsfradrag +

Selvom befordringsfradraget automatisk er på din årsopgørelse, kan der være forhold og ændringer i din situation, der gør, at dit fradrag enten er for højt eller for lavt.

Et eksempel kan være, at du skifter arbejde, som ligger længere væk fra din bopæl. Eller omvendt; hvis du skifter bopæl og får længere eller kortere til din arbejdsplads.

Hvis du har mere end 12 km fra din bopæl til din arbejdsplads, kan du få befordringsfradrag.

Det er ikke afgørende, hvordan du transporterer dig. Så hvis du er typen, der hver dag hopper på cyklen til og fra arbejde, kan det faktisk blive ret mange penge på årsbasis, når du trækker ca. 2 kr. pr. kørt kilometer fra.

Transporterer du dig f.eks. 27 km. dagligt til og fra arbejde på alle de 252 arbejdsdage, der var i 2019, uden at taste det ind i din årsopgørelse, snyder du potentielt dig selv for over 13.000 kroners fradrag!

Håndværkerfradraget (servicefradrag) +

Hvis du har benyttet dig af nogle af de udvalgte service- og håndværkerydelser i dit hjem, som giver fradrag, er det vigtigt, du skriver det ind i din årsopgørelse. Du kan få op til 12.200 kr. i fradrag pr. person for året 2019.

Ydelsen skal senest være betalt d. 29 februar i året efter, at ydelsen er foregået i. Endvidere skal regningen være betalt digitalt, og selvom du får en faktura, så rækker det ikke at betale kontant. Husk derudover også at dokumentere alt omkring ydelsen, så du kan give det til Skat, hvis de beder om det.

Kontingent til a-kasse og fagforening +

Selvom kontingenter til a-kasser og fagforeninger ofte bliver indberettet automatisk til Skat, er det stadig vigtigt at tjekke. Det vil være ærgerligt at blive snydt for flere tusinde kroner.

Når du er medlem af en a-kasse og/eller fagforening, betaler du et medlemskontingent. Dette beløb kan du trække fra i skat. For fagforeningskontingenter er der dog et loft på 6.000 kr., mens der ikke er noget loft over det beløb, du kan få fradrag for, når det gælder kontingentet til a-kassen.

Så er du f.eks. medlem af Akademikernes A-kasse, der tilbyder det laveste kontingent for højtuddannede i Danmark, betaler du som fuldtidsbeskæftiget 444 kr. pr. måned i kontingent. Det er 5.328 kr., du kan trække fra i skat årligt, hvilket kan have en rigtig stor betydning for saldoen på din årsopgørelse. Sparede penge er som bekendt tjente penge.

Gaver til velgørende foreninger +

Hvis du giver gaver til velgørende foreninger og formål, kan du trække dette bidrag fra i skat. Hvis du under donationen oplyser om dit CPR-nummer, sker det automatisk.

Du kan dog højst få fradrag for 16.600 kr., hvilket vil sige, at alt hvad du giver af gaver derudover ikke kan trækkes fra i skat.

Det er et krav, at den velgørende forening, du donerer til, er godkendt af Skat – ellers får du ikke fradrag for din donation. Dette kan tjekkes på Skats egen hjemmeside.

Renteudgifter +

Hvis du har negativ nettokapitalindkomst i form af eksempelvis renteudgifter, får du fradrag i sundhedsbidrag og kommune- og kirkeskat.

Så hvis du har et lån, som du betaler renter af, kan du få fradrag for dine renteudgifter. Det gælder både for banklån, realkreditlån, forbrugslån hos et finansieringsselskab samt renter på en kontokortordning.

Du skal betale restskat – hvad kan du gøre?

Hvis du stadig skylder restskat efter at have rettet din årsopgørelse, er det vigtigt, at du får betalt din skat inden 1. juli. Hvis du skylder over 21.320 kr., som du ikke betaler, kan du betale det i tre rater i august, september og oktober, 2020.

Hvis du ikke betaler din restskat, kan det blive en meget dyr omgang. Fristen for den frivillige betaling af restskat er 1. juli 2020 – når du det ikke inden da, kan det blive en dyr omgang.

Hvis Skat bliver nødt til at sende en rykker til dig, koster det 140 kr. pr. styk. Derudover koster det dig 450 kr., hvis du vil lave en indsigelse. Hvis du ikke indbetaler inden fristen, kan det ende med at Skat ligger sag an mod dig. I denne forbindelse ville du selv skulle betale retsafgift og sagsomkostninger.

Som en sidste løsning tilbageholder Skat simpelthen din løn. Hvis din økonomi i forvejen ikke er den bedste, kan dette forårsage, at du ikke kan betale dine regninger, og så kan du i værste fald ende på gaden.

Oven i alt dette er renten for restskat på 4 %.

For at undgå dette rod i din økonomi, har vi samlet nogle muligheder for dig, som skylder restskat og skal til at betale denne.

1. Betal med opsparing

Hvis du har en opsparing, er det klogest bare at betale restskatten med denne. Dette skyldes, at du sparer på renter og andre gebyr associeret med forsinket betaling af restskat.

2. Betal med lån

Hvis du ikke har en opsparing, som er tilstrækkelig til at dække din resterende skatteregning, har du mulighed for at låne penge til at sprede betalingen over længere tid.

Hos Samlino sammenligner vi hele tiden de bedste udbydere på lånemarkedet for at sikre danskeres mulighed for at finde det billigste lån. Du kan sammenligne alle skattelån på denne side:

Find det billigste skattelån Spar op til 15.000 kr. på 3 minutter

3. Spar op ved at formindske dine omkostninger

Hos Samlino sammenligner vi ikke bare skattelån, men også bilforsikringer, bredbånd, mobilabonnementer, billån og meget mere. Vi har derfor lavet denne smarte oversigt over, hvor du kan spare penge i din privatøkonomi (hint: På bilforsikringen sparer vores brugere i gennemsnit 3.000 kr. om året!).

Vi anbefaler at læse tabellen vandret, hvis du er på mobilen.

Her kan du formentlig spare penge i din privatøkonomi
Sammenligning af Besparelse pr. år
Bilforsikringer I gennemsnit 3.000 kroner
Bredbånd / internet Op til 1.500 kr. (priser varierer afhængig af adresse)
Mobilabonnementer Op til 1.800 kr.
Billån Op til 15.000 kr.
A-kasse / fagforeninger Op til 40%, hvis du inkluderer fagforening
Kreditkort Over 1.000 kr.

Du kan altid sammenligne alle abonnementer her.

Du kan her se, at vores brugere i gennemsnit sparer 3.000 kr. om året ved at skifte bilforsikring gennem vores sammenligningsservice. 3.000 kr. om året er meget -> specielt hvis ens økonomi i forvejen er presset.

Lad os antange, du rundt regnet sparer i alt 4.500 kr. om året ved f.eks. at skifte bilforsikring, bredbånd og mobilabonnement. Disse penge kunne i stedet gå til afbetaling af din restskat eller dit skattelån. Du får normalt samme ydelse ved at skifte bilforsikring, mobilabonnement og bredbånd, så du kan opnå store fordele ved at skifte.

Hvis din restgæld er på under 4.650 kr. , så kunne du i stedet spare pengene op, hvis du i fremtiden skulle få endnu en uforudset omkostning.

Har du fået penge tilbage?

Hvis du har fået penge tilbage i skat, er det fornuftigt at overveje, hvad du vil gøre for at disse penge ikke bare går til unødvendigt forbrug. Du modtager pengene fra Skat 3. april 2020, så her kan du begynde at gøre brug af dem.

Hvis du vil spare pengene op og endda tjene nogle renter på dem, kan du med fordel lægge dine penge på en højrentekonto. Du kan benytte vores sammenligningsservice til at finde den bedste højrentekonto med den højeste rente. Bankerne tilbyder for tiden ikke særlig høje renter, og derfor kan det dog være svært at finde en højrentekonto, der tilbyder en interessant rente.

Sammenlign højrentekonti Få en uvildig sammenligning

Selvom du har fået penge tilbage i skat, kan det stadig være fordelagtigt at foretage en gennemgang af dine abonnementer. Vi anbefaler, at du kigger på dit mobilabonnement, bilforsikring og bredbånd. I alt kan du ved at skifte udbyder på disse tre services spare cirka 6.300 kr. om året. Det er ikke småpenge.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *