Guide: Hvilke forsikringer skal du være dækket af på din skiferie?

|Posted by | Indboforsikring, Tips og tricks, Ulykkesforsikring
Tags: , ,

Ifølge SOS International kom 1.300 danskere til skade på skiferien sidste år. I tilfælde af uheld, bør du sørge for at have de rette forsikringer i orden, inden du drager afsted på din skiferie.

Skiferien er for mange en fantastisk måde at slippe væk fra den måske lidt for travle hverdag, og ifølge Danmarks Skiforbund tager cirka en halv million danskere afsted på skiferie hvert år i vintermånederne.

Men uanset om du skal starte på børnebakken, eller om du straks søger mod de sorte pister, bør du sørge for at have styr på dine forsikringer til din kommende skiferie. Det er nemlig ikke helt ufarligt at køre på de to planker mellem tusindvis af andre mennesker.

Hvilke forsikringer skal jeg have til skiferien?

Du skal sørge for at være dækket af en indboforsikring, ulykkesforsikring og rejseforsikring.

Men hvilke forsikringer dækker hvad på skiferien? Det giver vi dig her en kort guide til.

Hvad dækker min indboforsikring på skiferien?

Når du har en indboforsikring, vil du være dækket i disse scenarier:

  1. Hvis du laver skader på dit/lejet skiudstyr, så er det indboforsikringen, som træder i kraft.
  2. En ansvarsforsikring, som ofte er en del af din indboforsikring, dækker dine udgifter, hvis du ved et uheld på skiområdet gør skade på andre eller andres udstyr, og du bliver gjort erstatningsansvarlig.
  3. Din Indboforsikring træder i kraft, hvis du er så uheldig, at dit udstur/lejet udstyr forsvinder. Den træder også kraft, hvis det bliver stjålet eller beskadiget ved et uheld eller under transport.
  4. Som ung er du dækket af dine forældres Indboforsikring, indtil du fylder 18 år. Du er muligvis dækket længere hvis du stadig bor hjemme, efter du er fyldt 18 år.
  5. Flere lande, herunder særligt Italien, har de seneste år lavet krav om, at skiturister skal have en ansvarsforsikring, som en del af indboforsikringen.

Du bør altid kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvordan du er dækket af indboforsikringen, inden du tager afsted.

Sammenlign forsikringer her Vores brugere sparer i gennemsnit 4.500 kr.

Hvad dækker ulykkesforsikring på skiferien?

Ulykkesforsikringen dækker, hvis du kommer ud for et uheld i skiområdet og får skader, der fører til varige mén på mere end fem procent.

Husk, hvis du får brug for lægebehandling, hjemtransport osv. er det rejseforskringen, der dækker – og her er det vigtigt, at du husker af købe dækning af skisport.

Hvad dækker rejseforsikringen på skiferien?

Kommer du til skade på pisterne og kræver hjemtransport til Danmark, er det din rejseforsikring, der dækker.

Når du tager på skiferie, er det vigtigt, at du har det blå EU-sygesikringskort med. Det dækker nemlig læge- og hospitalsbehandling i EU/EØS-lande, Norge, Island og Schweiz – men det dækker ikke alt.  

Derfor bør du dække dig ind med en rejseforsikring. Det er meget forskelligt, hvad rejseforsikringen dækker, så husk at undersøge dækningen inden du tegner den.

Nogle rejseforsikringer gælder kun inden for Europa, mens andre gælder i hele verden. Samtidig findes der årsrejseforsikringer, som dækker året rundt, mens det også er muligt at tegne en rejseforsikring for en kortere periode.

Rejser du hyppigt, vil du ofte kunne købe en permanent rejseforsikring hos dit forsikringsselskab som tilvalg til din indboforsikring. Er du ikke tilfreds med vilkårerne i din forsikring, så kan du med fordel sammenligne alle dine lån hos Samlino, hvor du altid er sikker på at blive tilbudt de bedst mulige vilkår, også på andre typer af forsikringer, heriblandt din bilforsikring og kaskoforsikring.

Sammenlign forsikringer her Vores brugere sparer i gennemsnit 4.500 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *