Infografik: Hvad gør du, hvis dit flyselskab går konkurs?

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Forsikring, Kreditkort
Tags: , , ,

Flyselskab konkurs

Panikken kan hurtig brede sig, når ferien står for døren eller måske allerede er i gang, og flyselskabet pludselig melder alle afgange aflyst på baggrund af en konkurs. Tag et kig herunder og bliv klogere på dine rettigheder, hvis dit flyselskab går konkurs.

Flyselskab går konkurs

Har du købt en pakkerejse (fly og hotel) hos en dansk rejsearrangør?

Ja – Rejsearrangøren skal sørge for en tilfredsstillende flybillet med et andet selskab eller betale dig pengene tilbage for hele pakkerejsen (undtagen evt. rejse- eller afbestillingsforsikring, som du skal søge refunderet hos dit forsikringsselskab). Rejsearrangøren skal hjælpe dig, ellers kan du klage til pakkerejseankenævnet. Afbrydes din ferie før tid på grund af at dit flyselskab går konkurs, har du også krav på en rimelig godtgørelse. Her kan du prøve at kontakte flycancel.com, så kører Flycancel hele sagen for dig uden omkostninger.

Har du købt din flybillet gennem et dansk rejsebureau?

Ja – Rejsebureauet skal sørge for at ombooke dig til en anden afgang eller betale pengene tilbage, hvis det ikke er muligt at finde en anden tilfredsstillende afgang. Rejsebureauet skal sørge for overnatning, mad og erstatning, hvis du kommer senere hjem på grund af ombooking. Dette er med mindre at rejsebureauet udtrykkeligt har gjort opmærksom på, at de ikke dækker, hvis flyselskabet går konkurs. Hvis dette ikke er tilfældet kan du vælge at klage til Forbrugerklagenævnet eller Flycancel.com, hvis bureauet ikke imødekommer dit krav.

Har du købt din flybillet direkte fra flyselskabet og sker rejsen med udrejse fra og hjemrejse til en af Danmarks lufthavn?

Ja – I Juli 2015 vedtog Folketinget en lovændring, der betyder, at alle rejsende med hjemrejsebillet til en dansk lufthavn fremover skal tilbydes hjælp af Rejsegarantifonden, hvis flyselskabet går konkurs. Rejsegarantifonden skal altså sørge for en hjemrejsebillet til dig, hvis du strander på din feriedestination som følge af et flyselskabs konkurs. Du kan også få pengene tilbage for din billet, selvom du ikke er rejst endnu. Dog vil du her skulle betale en selvrisiko på minimum 1.000 kroner. Hold dig informeret om den pågældende konkurs på Rejsegarantifondens hjemmeside, hvis uheldet indtræffer.

Er billetten købt med et internationalt betalingskort såsom Visa, American Express, Mastercard eller lignende?

Ja – Hvis du har købt din billet med et internationalt betalingskort, er der mulighed for, at du kan få dit tab dækket denne vej. Du skal blot sørge for at tage kontakt til din kortudsteder, som oftest vil være din bank, og så er det banken, som skal søge erstatning for dig. Hvis du har betalt med Visa/Dankort, kan du kun gøre indsigelse mod din bank, hvis du har betalt med Visa-delen. Dette har du gjort, hvis flyselskabets hjemmeside er udenlandsk. 

Udover dækning ved flykonkurs er der mange andre fordele ved at have et kreditkort. Med et Mastercard Guld har du eksempelvis rejseforsikring i hele Europa og et loungemedlemskab. Det er med andre kreditkort muligt at få rabatter i Magasin eller på restaurantbesøg. Du kan med fordel benytte vores sammenligningsportal til at få et overblik over markedet for kreditkort. Her sa,emligner vi kreditkort såsom SEB Eurocard, Magasin kreditkort og mange flere.

Nej – Vi anbefaler, du prøver at kontakte dit forsikringsselskab for at høre om, hvorvidt din forsikring eventuelt kan dække dit tab. Sidste udvej er at du selv må henvende dig til det konkursramte flyselskab med dit krav og blive en del af konkursboet. Du er her dog ikke sikker på at få dine penge igen.

Pakkerejser er mest sikre

Inden du smutter fra os med flyet til varmere himmelstrøg eller sneglatte alper, skal du blot huske, at pakkerejser altid vil være det mest sikre generelt i forhold til at få dine penge tilbage fra din rejse. En pakkerejse er ikke nødvendigvis den billigste løsning, men det er i hvert fald den sikreste.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *