Faldet for online svindel? Sådan får du dine penge tilbage

|Posted by | Alle opslag, Tips og tricks
Tags: , ,
Din bank tilbagebetaler, hvis du er udsat for svindel
Din bank tilbagefører dine penge, hvis uheldet er ude. Medmindre du handler uansvarligt. (Foto: Canva)

Du står som udgangspunkt godt stillet, hvis du er blevet udsat for svindel og har fået trukket penge fra din konto. I de fleste tilfælde vil din bank tilbageføre dine tabte penge til din konto. Men i nogle tilfælde risikerer du at hæfte for en del af beløbet. Læs med, så bliver du klogere på, hvordan du får dine penge tilbage.

I disse tilfælde tilbagefører banken dine penge

Helt generelt gælder det, at når en virksomhed eller anden tredjepart overfører penge fra din konto, uden I har lavet en forudgået aftale, så betragtes det som uautoriseret betaling.

Så længe der er tale om en uautoriseret betaling, er din bank forpligtet til at tilbageføre pengene tilbage til dig. Hvis du mistænker, at du er blevet udsat for svindel, skal du derfor straks kontakte din bank.

Men der kan dog være omstændigheder, der gør, at banken ikke vil overføre pengene tilbage til dig.

Hvis du bliver vurderet til at have handlet uansvarligt, kan det risikere at koste dig penge ved din selvrisiko. Og i værste tilfælde hæfter du faktisk selv for hele beløbet.

Ifølge betalingsloven § 112. skal din bank tilbageføre dine penge til din konto, hvis:

  • din købte vare eller tjeneste ikke bliver leveret af virksomheden,
  • det opkrævede beløb overskrider det, som I har aftalt, eller
  • du vælger at annullere købet, inden leveringen finder sted.

Husk at bruge betalingskort

Bemærk, tilbagebetalingen fra din bank som udgangspunkt kun gælder, hvis din betaling er foretaget med et betalingskort. Det inkluderer også mobile betalingsmetoder som fx MobilePay, der er knyttet til et betalingskort.

Men hvis betalingen er sket gennem bankoverførsel fx via et indbetalingskort eller Betalingsservice, så hæfter din bank faktisk ikke for en refusion til dig.

Du bør fx aldrig foretage en bankoverførsel baseret på en email, besked eller webside, medmindre du er fuldstændig sikker på dens ægthed.

Officielle institutioner eller tilsvarende vil aldrig anmode dig om at sende penge.

Det skal du gøre

Inden du gør indsigelse til en betaling, skal du først kontakte til – eller i det mindste forsøge – at komme i kontakt med den pågældende virksomhed, som du mistænker for uatoriseret betaling.

Kan jeg få mine penge tilbage?

Der kan nemlig være tale om, at der er sket en simpel fejltagelse. Derfor bør du forsøge at kommunikere med virksomheden. På den måde har du også dokumentation for din henvendelse, hvis du skulle få brug for det.

Har du uden held forsøgt at komme i kontakt med den part, som har overført penge fra din konto, skal du hurtigt gøre indsigelse.

De fleste banker tilbyder en indsigelsesformular på deres hjemmeside, som du kan udfylde og indsende.

Sørg for at gøre indsigelse ‘hurtigst muligt’ inden for 14 dage. Ifølge Forbrugerombudmandens vurdering vil en indsigelse inden for 14 dage betragtes som “hurtigst muligt.”

Din bank tager ansvaret for ethvert misbrug, der sker, efter at du har informeret dem om, at dit kort er mistet, en tredjepart kender din personlige PIN-kode, eller hvis der er andre årsager til, at du ønsker kortet blokeret.

Går der 13 måneder, før du gør indsigelse til din bank, risikerer du at miste hele det trukne beløb.

Du risikerer at hæfte for beløbet

Hvis dit betalingsmiddel er blevet misbrugt, kan du i nogle situationer være nødt til at betale en del af det mistede beløb. Dette kaldes en selvrisiko. Selvrisikoens størrelse kan variere, alt efter hvor stor en rolle det vurderes, du selv har haft i overførslen.

Hvis misbruget fx har involveret din personlige PIN-kode, kan du blive nødt til at betale op til 375 kr. af det tabte beløb, selv hvis du ikke har delt PIN-koden med nogen.

Du kan faktisk komme til at dække helt op til 8.000 kr. hvis:

  • du ikke snarest muligt har informeret din bank om, at dit kort er forsvundet, eller
  • du ikke snarest muligt har givet besked om, at andre er i besiddelse af din PIN-kode, eller
  • du selv har delt koden med den, der har misbrugt den, eller
  • du har handlet så uansvarligt, at du selv gjort misbruget muligt.

Hvis du som kunde bliver offer for fx phishing og har handlet groft uansvarligt og har autoriseret overførslen med MitID, kan du ende med selv at stå for de første 8.000 kroner af det tabte beløb.

Hvis du ikke forsøger at blokere adgangen til dine konti så hurtigt som muligt efter opdagelsen af, at nogen uautoriseret kender dine adgangskoder, kan du ligeledes risikere en selvrisiko på op til 8.000 kr.

Hvis banken kan påvise, at du har overdraget din personlige PIN-kode til en andre, velvidende at det kunne lede til misbrug, kan du ende med at betale hele det tabte beløb.

Skulle din bank afvise din indsigelse, har du mulighed for at bringe sagen for det finansielle ankenævn, som tager sig af uenigheder mellem kunder og banker. En klage her vil typisk koste 200 kr.

Husk, du altid kan få hjælp af Samlino til at få dine personlige finanser til at gå op. Blandt andet ved at få markedets skarpeste lån, forbrugslån, billån og bilforsikring, blot for at nævne nogle få af de ting, du kan sammenligne hos Samlino.

Sammenlign finansielle ydelser Du sparer, vi sammenligner.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 4.3 / 5. Antal bedømmelser 6

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *