Er du dækket af din forsikring ved pludselig skade?

|Posted by | Aktuelt, Alle opslag, Forsikring
Tags: ,

alka-indbo-forsikring-pludselig-skade

Mange danskere tror fejlagtigt, at indboforsikringen dækker, hvis du selv forårsager en pludselig skade på dit indbo. Har du ikke tilkøbt en ”pludselig skade” dækning, kan du dog se frem til selv at skulle dække skaden.

Mange danskere kender ikke omfanget af deres indboforsikring, og hvad det egentligt koster, at blive dækket ved en pludselig skade. Af denne grund har Samlino.dk i samarbejde med BT valgt at undersøge, hvad de danske forsikringsselskaber tager for tilkøb af denne dækning. Dækningen tilkøbes via din indboforsikring, men vores seneste analyse viser faktisk, at et enkelt selskab allerede inkluderer dækningen i deres basisdækning, og det gør de samtidig til den laveste pris blandt analysens selskaber. I nedenstående tabel ser du et overblik over gennemsnitspriser for forsikringsselskabernes indboforsikringer. Der er oplistet priser med og uden tilkøb af pludselig skade, hvor vi også har beregnet prisen på tilkøbsdækningen.

Priser på dækning ved pludselig skade
Selskab Årlig pris uden pludselig skade Årlig pris med pludselig skade Tilvalgsdækningens pris
Alka 1.482 kr. 1.482 kr. 0 kr.
TopDanmark 1.523 kr. 1.649 kr. 126 kr.
Next  2.004 kr. 2.224 kr. 220 kr.
Nem  2.128 kr. 2.371 kr. 243 kr.
Tryg 2.624 kr. 2.884 kr. 260 kr.
Vardia Forsikring 1.628 kr. 1.889 kr. 261 kr.
nordjyllands-forsikring  1.628 kr. 1.889 kr. 261 kr.
Nykredit  3.127 kr. 3.512 kr. 385 kr.
Gjensidige 3.127 kr. 3.512 kr. 385 kr.
GF Forsikring 2.031 kr. 2.459 kr. 428 kr.

Alm. Brand

2.844 kr. 3.339 kr. 495 kr.
 Forudsætninger: Forsikringstager er 30 år, indbosum er 1 million og selvrisiko sættes til 2.000 kroner (kan afvige alt efter hvad forsikringsselskabet tilbyder).

Alka er undersøgelsens vinder, da deres dækning ved pludselig skade er inkluderet i forsikringens pris og samtidigt er Alka det billigste selskab i analysen med en besparelse på 1.857 kroner sammenlignet med den dyreste.

Hvor et tilvalg af pludselig skade kan koste næsten 500 kroner for en enlig forsikringstager, tilbyder Alka dette kvit og frit. Direktør i Samlino.dk, Kristian-Pitzner-Jørgensen, udtaler:

”Mange forbrugere tror, at denne type dækning er en del af grundpakken på indboforsikringen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at du skal tilkøbe den, da Alka er det eneste selskab, der har den som en del af deres grundpakke. Det er interessant at Alka udover at have dækningen inkluderet i grundpakken, også er billigste selskab i undersøgelsen.”

Er du interesseret i Alka’s indboforsikring inklusiv gratis dækning for pludselig skade, kan du finde den på deres hjemmeside.

Sådan testede vi indboforsikringer med pludselig skade

Vi har lavet en case på en enlig forsikringstager på 30 år med forudsætninger af en indbosum på 1 million kroner og en selvrisiko på 2.000 kroner. Der blev indhentet priser på tre tilfældigt udvalgte adresser, hvorefter den gennemsnitlige pris for hvert forsikringsselskab blev beregnet.

10 ud af 11 selskaber tager en merpris, hvis man ønsker en dækning på pludselig skade i sin indboforsikring. Hos disse forsikringsselskaber varierer prisen på tilkøbsdækningen fra 126 kroner til 495 kroner i gennemsnit.

Men hvad er en pludselig skade?

Et eksempel på en pludselig skade er en ødelagt vase eller spildt rødvin på sofaen, som du eller nogen i din husstand har været skyld i. Hvis du er forsikret mod sådanne uheld, er du dækket af øjeblikkelige skader på dit indbo – hvis du eksempelvis falder og knuser dine briller ved et uheld.

Det er, som sagt kun Alka, der har sådan en dækning inkluderet som standard. Hos andre selskaber skal du tilkøbe dækningen ud over den almindelige indboforsikring, der oftest blandt andet forsikrer dig ved:

  • Brand og indbrud
  • Hærværk
  • Tyveri

De ovenstående situationer kan lede til store økonomiske omkostninger, som din indboforsikring kan gå ind og dække. Det er forskelligt, hvad selskaberne kan tilbyde dig, men som udgangspunkt er alt dit indbo forsikret mod skader og røveri. Der tilbydes mange forskellige tilvalgsdækninger hos selskaberne, som du kan sidde matche med dine behov. Du kan desuden sammenligne bilforsikringer, a-kasser, kaskoforsikring og bilforsikring til unge gennem vores sammenligningsportal.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 2 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comment

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *