Diesel eller Benzin: Se hvad der betaler sig bedst

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Sparetips, Tips og tricks

diesel eller benzinI overvejelserne omkring et eventuelt bilkøb vil en af overvejelserne med stor sandsynlighed være, hvorvidt bilen skal være en benzin- eller en dieselbil. Og det er bestemt også en faktor, der er værd at overveje i beslutningen.

For hvad er egentlig billigst? Diesel eller benzin? Som udgangspunkt, set på brændstofspriserne, er dieselbiler billigst, da literprisen her er billigst. Men holder det nu også hele vejen? Læs med her og find ud af, hvad der bedst kan betale sig i forhold til dit behov.

For at hjælpe dig på vej har vi undersøgt, hvilken løsning der er billigst afhængigt af, hvad dit kørselsbehov som bilejer er, og hvor langt på literen bilen kører. Priserne, der er gjort brug af i denne analyse, er indhentet d. 18/12/2017, og lå på henholdsvis 10,59 kr. pr. liter for benzin og 8,99 kr. pr. liter for diesel. Derudover er der i priserne medregnet grøn ejerafgift. Priserne er vejledende, eftersom benzinpriserne svinger meget, hvorfor der ikke kan gives et helt præcist tal.  Dog giver priserne et godt overblik over, hvornår det bedst kan betale sig at vælge den ene løsning frem for den anden.

Kort på literen: Benzin banker Diesel

I den ovenstående graf er prisen for en benzinbil, der kører 10-10,4 kilometer på literen blevet sammenlignet med en dieselbil, der kører 9,4-10,1 kilometer på literen. I sammenligningen fremgår det tydeligt, at benzinbilen umiddelbart er den billigste.

Helt op til ca. 66.000 kørte kilometer om året, er benzinbilen den billigste løsning med dette brændstofsbehov, men hvis du kører mere end 66.000 kilometer årligt er dieselbilen en billigere løsning. Det vil med andre ord sige: køber du en bil, der ikke kører langt på literen, vil en benzinbil være god til dig, hvis du ikke kører mange kilometer om året.

Kører du til gengæld mere end 66.000 kilometer årligt, vil en dieselbil altså være billigst. Dog er det de færreste, der kører meget mere end 20.000 kilometer årligt, da gennemsnittet er 55 kilometer om dagen. Derfor kan det for de fleste bedst betale sig at købe en benzinbil, såfremt den ikke kører ret langt på literen.

Få eller mange kilometer om året?

I dette tilfælde, hvor forbruget af brændstof er henholdsvis 14,3-15,3 km/l på benzinbilen og 15-16 km/l på dieselbilen, er det også benzinbilen der er billigst. Igen gælder det at du ikke må køre for mange kilometer om året. I modsætningen til bilen før, går der dog kortere tid før dieselbilen bliver billigst.

Allerede efter lidt over 29.000 kilometer kørt om året går dieselbilen hen og bliver den bil, det bedst kan betale sig at erhverve. I modsætningen til bilerne før, er der større chance for, at dette gør sig gældende, og er du derfor en person, der for eksempel kører på arbejde hver dag, og godt kan lide at tage på kør-selv ferier, kan det være en rigtig god idé at overveje en dieselbil fremfor en benzinbil.

Langt på literen: Diesel dominerer benzin

Den sidste sammenligning, der gør sig gældende i denne undersøgelse, er mellem to biler, der kører på henholdsvis diesel eller benzin, der kører langt på literen – det vil sige over 20 kilometer på literen. Som det kan ses i grafen, er det her, hvor det virkelig kan betale sig at købe en dieselbil.

Med et skæringspunkt på lidt under 28.000 kilometer om året, viser det, at det bedst kan betale sig at købe en dieselbil, hvis du er på udkig efter en bil, der kører mere end 20 kilometer på literen. At køre 28.000 kilometer om året svarer til, at du kører mere end 76 kilometer om dagen. Dette er 22 kilometer mere om dagen end, hvad den gennemsnitlige person kører, hvorfor det naturligvis ikke gør sig gældende for alle.

Dog vil en dieselbil være ideel for dig, der kører meget. Dette kan være, hvis du ofte skal til forretningsmøder rundt omkring i landet, kører til arbejdet hver dag, eller hvis du er stor fan af kør-selv ferier. Her vil det klart være en fordel at købe en dieselbil.

Diesel eller benzin: Hvilke faktorer spiller ind?

Når du skal vælge bil, er der mange ting, der spiller ind i valget. Det kan eksempelvis være ovenstående sammenligning af literpriser og grøn ejerafgift. Der kan også være stor forskel i prisen på en bil, alt efter om den kører på diesel eller benzin.

Du kan passende vurdere, om den besparelse du kan opnå ved at købe en dieselbil, vil være det værd i forhold til den merpris, du betaler for en diesel- kontra en benzinbil.

Derudover kan det også være en god idé at kigge på bilforsikringer. Når du køber en ny bil, er det lovpligtigt, at du i samme omgang køber en ansvarsforsikring. Her er det en rigtig god idé at sammenligne bilforsikringer, da man kan spare utrolig mange penge.

Endvidere kan du overveje, hvorvidt det for dig er en god idé at tilkøbe en kaskoforsikring. Såfremt du vurderer, at det er den optimale løsning, er det, ligesom med en ansvarsforsikring, en god idé først at danne dig et overblik over markedet. Du kan nemlig spare flere tusinde kroner om året, hvis du sammenligner priserne!

Spar i gennemsnit 3.000 kroner om året Sammenlign din bilforsikring nu

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 1 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *