Samlino.dk og Bilbasen går sammen om at gøre forsikring nemmere

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Nyheder, Pressemeddelelse
Tags: , , , , ,

Bilbasen Samlino

Samlino.dk og Bilbasen skyder juletiden igang med et strategisk partnerskab, der giver hundredtusindvis af bilinteresserede mulighed for let og simpelt at sammenligne forsikringspriser.

Samlino.dk’s tjeneste til sammenligning af bilforsikring vil således fremgå som del af Bilbasens univers, og det vil som sædvanligt kun tage få minutter og naturligvis være helt gratis at benytte sammenligningstjenesten.

Bilbasen er Danmarks med afstand største markedsplads for køb og salg af biler med næsten 500.000 unikke brugere om måneden og ejet af eBay, som også ejer Den Blå Avis. Hver dag er der ca. 60.000 biler til salg på Bilbasen gennem både forhandlere og privatpersoner, der vil lave en god handel.

Kæmper for transparens i markedet

Hvert år hjælper Samlino.dk hundredtusindvis af forbrugere med at sammenligne priser på bilforsikring. Vores undersøgelser viser samtidig, at brugerne i gennemsnit kan spare op mod 3.000 kr. om året, hvis de vælger det billigste forsikringstilbud. En del af de opsparede penge kan passende bruges på en større julegave til de nærmeste.

Det er desværre svært for forbrugerne at finde de rigtige tilbud i markedet. Ofte kan man ikke engang se priser online, men er nødt til at tale med en sælger eller få en assurandør hjem til køkkenbordet. Samarbejdet med Bilbasen er endnu et skridt i retning af at skabe transparens på forsikringsmarkedet: 

“Bilbasen kunne have valgt den klassiske løsning og lavet et samarbejde med kun ét forsikringsselskab. Dette ville dog ikke hjælpe forbrugerne med at spare tid og penge på deres bilforsikring, så jeg er rigtig glad for, at Bilbasen med denne aftale aktivt går ind i kampen for mere transparens på forsikringsmarkedet” udtaler Samlino.dk’s direktør Erik Kofoed.

Forsikringsmarkedet er en jungle

En hvid skjorte koster det samme i Vestjylland og i København, ligesom skjorten koster det samme for en størrelse small og large. 

Så enkelt er det desværre ikke at bestemme prisen på en bilforsikring. Her indgår en lang række parametre, herunder bilmodel, førerens alder, adresse, skadeshistorik med videre. Derudover giver mange forsikringsselskaber kun mulighed for at blive kunde, hvis man bor indenfor et bestemt område eller er medlem af en specifik fagforening. Endeligt kan forsikringspriserne på enkelte biler variere enormt meget indenfor det samme selskab.

Derfor giver det altid mening at sammenligne forsikringspriser, hvis man køber en ny bil.

Se priser fra 14 selskaberSe på 3 min., om du kan finde en billigere bilforsikring

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *