Du har sikkert lagt mærke til de nye regler for bilafgifter i 2023, der har ændret registreringsafgiften. Men det kan dog være svært at finde rundt i bilafgifterne, og hvordan registreringsafgiften beregnes på biler. Vi giver dig et overblik over de forskellige afgiftstyper, hvordan de beregnes og fremtiden for de forskellige satser.
Du er ikke den eneste, hvis du har svært ved at finde rundt i, hvad forskellen er på den tidligere og nye bilafgift. Selvom de danske bilafgifter også i fremtiden er baseret på beskatning af bilens pris fra fabrikken, er der mange elementer i afgiftsplanen (med den grønne skrue oveni), der kan virke uoverskueligt. Så hvordan har de mange elementer betydning for udregningen af registreringsafgiften i 2023?
Der er nye og ændrede elementer, når det gælder registreringsafgiften. Herunder får du forklaret, hvad der er nyt ved bilafgifterne, og hvilke afgiftstyper og satser der spiller ind, når registreringsafgiften skal beregnes i 2023.
Hvad er nyt ved bilafgifterne 2023?
Registreringsafgiften skal betales på alle biler, der anvendes til privatkørsel i Danmark af personer, der bor i Danmark – her er der intet nyt. Der er dog kommet en grøn skrue oveni. For der ses både nye og ændrede elementer maskinerummet, når det gælder teknikken i at udregne registreringsafgiften – og dermed bilens endelige pris.
I dag er der kommet et ekstra “grønt” element. For registreringsafgiften på både nye og brugte biler beregnes på baggrund af bilens værdi og CO2-aftryk.
Hvad er forskellen på den tidligere og nye afgift på biler?
- I stedet for de tidligere to afgiftstrin, er der i stedet tre afgiftstrin i den afgiftspligte værdi. Af de første 67.800 kr. af bilens værdi betales 25% afgift.
- Et CO2-tillæg på registreringsafgiften, som er baseret på, hvor meget CO2 bilen udleder pr. km.
- Elbiler og plug-in hybrider får en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat oveni deres i forvejen lave afgift. Rabatten nedtrappes, så den i 2030 er nede på 20%.
- Der er indført et bundfradrag på alle biler, inden der betales registreringsafgift. Fradraget er lavt for benzin- og dieselbiler, mellemhøjt for plugin-hybrider og højt for elbiler. For elbiler og plug-in hybrider aftrappes fradraget over tid.
Hvordan beregnes registreringsafgiften på biler 2023?
- Afgift findes ud fra afgiftspligtig værdi (fratrukket evt. batterifradrag).
- CO2-tillægget lægges til.
- Derefter ganges indfasningen for evt. lavemissionsbiler.
- Til sidst fratrækkes bundfradraget.
1. Bilens værdi – afgiftspligtig værdi
Registreringsafgiften udregnes på baggrund af den afgiftspligtige værdi i tre afgiftstrin. I 2023 betaler du:
- 25% i afgift op til de første 67.800 kr. inkl. moms af bilens værdi.
- 85% af 67.800 til 210.600 kr. inkl. moms.
- og 150% af resten af bilens pris.
Batterifradraget er også et fradrag i den afgiftspligtige værdi. Fradraget udfases gradvist frem mod 2025, hvor fradraget er 0 kr. Har en bil et opladeligt batteri, så gives der i 2023 et fradrag i den afgiftspligtige værdi på 900 kr. pr. kWh til el- og plug-in hybridbiler (op til max 45 kWh).
2. CO2-tillæg
Efter værdiberegningen af afgiften, så tillægges der på alle biler et CO2-tillæg. Det nye CO2-tillæg på registreringsafgiften er baseret på bilens CO2-udledning pr. km.
Køber du en elbil, vil der ikke være et tillæg. Men køber du derimod en bil, som udleder meget CO2 pr. km., eksempelvis en Range Rover, så vil bilen have et stort CO2-tillæg i registreringsafgiften.
3. Indfasning
For at fremme salget af grønne biler, er indfasningen blevet indført på afgiften. Indfasningen er en rabat, der gives på lav- og nulemissionsbiler, som giver forbrugeren et økonomisk incitament til at købe en bil, der kører helt eller delvist på el.
I 2023 har elbiler fået en rabat på 60% af afgiften, hvor plug-in hybrider har en rabat på 45%. Elbiler og plug-in hybrider har derfor en meget lang indfasningsperiode med ekstra rabat på afgiften oveni deres i forvejen lave afgift.
Rabatten på disse motortyper vil trinsvis blive nedtrappen, hvor den i 2030 vil være nede på 20% for begge typer.
4. Bundfradrag
Der er et bundfradrag på alle biler på 22.600 kr., som fratrækkes før indfasning. Bundfradraget er lavt for benzin og dieselbiler, halvhøjt for plug-in hybrider og højt for elbiler. For både elbiler og plug-in hybrider vil fradraget blive nedtrappet frem mod 2030.
5. Ejerafgift
Ejerafgifterne har i en længere periode været fastfrosset. Der er dog i forbindelse med de nye registreringsafgifter indført løbende stigninger i ejerafgiften.
Tidligere beregnede man ejerafgiften ud fra, hvor langt en bil kører på én liter benzin eller diesel. Ejerafgiften er nu baseret på bilernes CO2-udledning pr. kørt km., og en bil der udleder 125 gram CO2 stiger 80 kr. om året. Biler som kører meget kort på literen, stiger mere i afgift, mens elbilerne stiger 60 kr. for 2023.
Højere afgift (elbiler og plug-in hybrider)
Lidt afhængig af den konkrete elbils egenskaber, stiger registreringsafgiften med op til 11.732 kr. for elbiler, som koster mellem 440-450.000 kr. Plug-in hybriderne stiger også i afgift. For de billigste biler vil stigningen være 10.000 kr., mens de mest solgte plug-in hybrider forventes at stige 15-20.000 kr. i afgift.
Når du har fået styr på afgifterne til bilen, så kan du med fordel også sørge for, at du har den bedst mulige bilforsikring, kaskoforsikring, bilforsikring til unge og ansvarforsikring til bil.