A-kasse for studerende: Her kan du få gratis medlemskab

|Posted by | A-kasse, Alle opslag
Tags: , ,

a-kasse for studerende

Det er måske ikke den første tanke, der strejfer dig, når du begynder at studere, men at blive medlem af en a-kasse, mens du er studerende, er et rigtig klogt træk. Som medlem af en a-kasse har du mulighed for at hente en masse relevant og aktuel information, som kan være af stor værdi for dig i fremtiden. Samlino.dk har derfor samlet de selskaber, som tilbyder gratis a-kasse for studerende.

Som studerende lever man typisk på et presset budget, og der er i mange tilfælde ikke råd til at betale til en a-kasse. Derfor tilbyder de fleste a-kasser gratis medlemsskab til studerende. Nedenfor har vi samlet alle de a-kasser i Danmark, som tilbyder gratis a-kasse for studerende, så du er klar til arbejdsmarkedet efter studietiden. Vi har ligeledes indsat prisen for, hvad medlemskabet koster, når du er færdiguddannet.

Vi opdaterer tabellens priser løbende, men vær opmærksom på evt. prisjusteringer hos den enkelte a-kasse.

Gratis a-kasse for studerende
A-kasse Fokusområde Normal pris pr. måned Note
DSA logo Sundhedsfaglig
baggrund
442 kr.
AKA logo Akademikere 444 kr.
Lærernes a-kasse For lærere og
undervisere
466 kr.
Alle 457 kr.
AJKS Logo Journalistik,
kommunikation &
sprog
459 kr.
Min a-kasse Alle 476 kr.
Business Danmark a-kasse Salg & marketing 464 kr.
Det Faglige Hus Alle 479 kr. Få tilmed gratis fagforening i 3 måneder
Frie Alle 486 kr.
Krifa Alle 492 kr. Kristen fagbevægelse
Humanister &
scient.er
493 kr.
HK Alle 486 kr. Tilbyder gratis fagforening
Akademikere i erhvervslivet 496 kr.
Teknikernes a-kasse Teknik, design
& byggeri
501 kr.
Ase Lønmodtagere
& selvstændige
503 kr. A-kasse med flest selvstændige medlemmer

Data i tabellen er fra d. 15/01/2020.

Hvorfor er det vigtigt med en a-kasse for studerende?

Der kan være mange spørgsmål i forhold til økonomi, når du er studerende, og det kan ligeledes være besværligt at finde svarene på dem alle. En af fordelene ved at være medlem af en a-kasse er, at du som medlem kan få hjælp fra personer, som er specialister i netop dit fag og derfor har et godt kendskab til dit fremtidige arbejdsmarked og økonomi.

Med en a-kasse kan du som medlem få personlig og professionel rådgivning under og efter din uddannelse – uanset om du er ledig eller i job. Desuden kan du få sparring angående dit cv, gode råd til jobsamtalen samt jobsøgningsstrategier. Din a-kasse er med andre ord dit værktøj til alt inden for jobsøgning og karriere.

Vær opmærksom!

Husk, at du skal have meldt dig ind i en a-kasse senest et år, før du dimitterer, hvis du vil sikre dig dagpenge allerede på din første dag, efter du har afsluttet dit studie.

Regler for at få gratis a-kasse for studerende under 30 år

Hvis du vil nyde godt af en gratis a-kasse, mens du studerer, er der en række kriterier, som skal overholdes. Vi giver dig overblikket nedenfor.

  • Du skal være under 30 år og studerende.
  • Den uddannelse, du er på, skal have en varighed på minimum halvandet år. (90 ECTS point)
  • Du må ikke modtage offentlig forsørgelse. Herunder: Pension, kontanthjælp, revalidering mv.
  • Du skal have bopæl i Danmark, før du starter på din uddannelse.
  • Der kan kun gives gratis medlemsskab i en periode på sammenlagt fem år, men kun et år ad gangen. Du skal derfor selv anmode om at få gratis medlemskab hvert år. Dette kaldes for kontingentfritagelse.

Dagpenge vs kontanthjælp

En af de vigtigste grunde til at være medlem af en a-kasse er muligheden for at få dagpenge. Står du i den uheldige situation, at studiet er færdigt, men drømmejobbet ikke er en realitet, så er dagpengene din redningsvest. At være medlem af en a-kasse kan sammenlignes med at “tegne” en forsikring, som sikrer dig økonomisk, hvis du skulle miste dit job.

I modsætningen til kontanthjælp blander din a-kasse sig ikke i din personlige økonomi. Det vil sige, at du stadig har ret til at få dine dagpenge, selvom du har en formue, ejer en lejlighed eller ejer andet af høj værdi.

Får du ikke meldt dig ind i en a-kasse i tide, er din eneste mulighed for økonomisk hjælp kontanthjælp. Kontanthjælp er en offentlig ydelse, du kan få udbetalt af din kommune. Du må ikke eje nogen opsparing, kontanter eller noget andet, der overstiger en værdi af 10.000 kroner. Dette gælder også ting som en bil eller lejlighed. Du kan endda risikere, at kommunen kræver, at din pensionsopsparing bliver hævet og brugt, inden du kan modtage kontanthjælp.

Som du kan læse, kan det derfor ikke betale sig at vælge a-kassen fra. Hos Samlino.dk råder vi dig til at melde dig ind, mens du er studerende, så du kan nyde godt af a-kassens fordele, hvis du står i den uheldige situation, at du ikke har fundet dig et job, når du afslutter dit studie.

Husk at tjekke priserne på a-kasserne – selvom de er gratis

Lige nu skal du selvfølgelig bare have en gratis a-kasse, og som tabellen viser, er det heldigvis nemt at finde en a-kasse for studerende. På længere sigt vil det dog være en god idé at kigge på, hvor dyr a-kassen er, og hvilke services de tilbyder, da der nemlig kan være stor forskel på disse. Du kan også allerede nu vælge en fagspecifik a-kasse, hvis du vil det.

Hvis du allerede er meldt ind i en a-kasse, kan du også benytte vores simple sammenligningsværktøj til a-kasser og få svar på, om du kan få en billigere og/eller bedre a-kasse hos et andet selskab end din nuværende. Tryk på knappen nedenfor og lav et pristjek på din a-kasse. 

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Comments

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *