På trods af et 2023, der bød på stigende forsikringspriser, flere henvendelser og længere svartider, er kundetilfredsheden blandt danske forsikringsselskaber stadig høj.
2023 har været et udfordrende år for de danske skadeforsikringsselskaber. Branchen har bl.a. været præget af voldsomt vejr, der har resulteret i en stigning i antallet af skader, prisvandringer og længere svartider.
Vestjysk forsikringsselskab har højeste kundetilfredshed
Og det voldsomme vejr, vi så i 2023, gav da også et lille dyk i den samlede tillid til de danske forsikringsselskaber. Det viser en ny undersøgelse foretaget af EPSI Rating Danmark, som udfører uafhængige og regelmæssige målinger af kundetilfredshed i forskellige brancher.
Til trods for det lille dyk har de danske skadeforsikringsselskaber ifølge Sofie Breum, Country Manager, EPSI Rating Danmark, dog fortsat et af de højeste tilfredshedsniveauer i Norden.
På deres liste topper Vestjylland Forsikring med en score på 85,4, efterfulgt af Popermo Forsikring med 84,7, Lærerstandens Brandforsikring på 83,7, Aros Forsikring med 82,7, og GF Forsikring på 81,2.
EPSI’s kundetilfredshedundersøgelse baserer sine resultater på bl.a. relationer og kontakt til kunderne, bekvæmmelighed, behandlingstid og imødekommenhed. Forsikringsselskaber med en scores på 82 eller højere indikerer et solidt greb om kunderne.
Ifølge EPSI har Aros Forsikring for ottende år i træk den højeste kundetilfredshed, som er tilgængelig for alle landsdækkende kunder.
Du kan se hele listen nedenfor.
Placering | Forsikringsselskab | Epsi-score |
1 | Vestjylland Forsikring | 85,4 |
2 | Popermo Forsikring | 84,7 |
3 | Lærerstandens Brandforsikring | 83,7 |
4 | Aros Forsikring | 82,7 |
5 | GF Forsikring | 81,2 |
6 | PenSam Forsikring | 78,6 |
7 | Alka Forsikring | 78,0 |
8 | If Forsikring | 77,1 |
9 | Øvrige | 76,9 |
10 | Branchen | 76,0 |
11 | Tryg | 75,3 |
12 | TopDanmark | 75,0 |
13 | Alm. Brand | 73,9 |
14 | Codan | 73,0 |
15 | Købstædernes Forsikring | 72,7 |
16 | Gjensidige | 72,2 |
Resultater opgøres på en skala fra 0 til 100. Jo højere indeksværdi, desto bedre oplever kunderne deres leverandører. Gennemsnittet for virksomhederne findes normalt i området fra indeks 60 til 75. Virksomheder, som har et indeks på over 75, har en stærk position blandt deres kunder, mens virksomheder, som har et indeks under 60, har en risiko for at miste sit kundegrundlag.
Største stigning i tilfredshed
GF Forsikring og Codan markerer sig i undersøgelsen med de mest markante forbedringer fra sidste år.
GF har ifølge EPSI’s undersøgelse formået at styrke sit forhold til medlemmerne ved at tilbyde en høj værdi for pengene. Derudover har de bidraget positivt til kundernes lokalområder gennem deres omfattende netværk af lokale kontorer spredt over hele landet.
Det vurderer kunderne deres forsikringsselskab på
De selskaber, der er i stand til at få kunderne til at opleve, at de interesserer sig for kunderne, vinder på kundetilfredshed. Flere kunder oplever at modtage tips & råd om forbedringer – og det virker.
Automatisering og personalisering virker. Kunderne kvitterer for at blive genkendt som type hos selskaberne, og selvbetjeningsløsningerne er nemme at bruge.
Kunderne forventer proaktitet og imødekommenhed. Travlhed og manglende opfølgning straffes modsat af kunderne.
Generelt er de danske skadesforsikringsselskaber ifølge EPSI rigrig gode til kundeservice. Men et højere antal skader har hos mange selskaber medført en længere behandlingstid – og det påvirker kundetilfredsheden negativt.
Selskaberne har grebet den bæredygtige agenda og arbejder for at gøre en forskel. Men der er stor forskel på, hvad de forskellige kundesegmenter ønsker – og hvordan selskaberne målretter kommunikation og handling.
Ifølge undersøgelsen fik blot 51% af kunderne ifølge EPSI et forsikringstjek ved seneste kontakt med deres forsikringselskab.
Vi anbefaler, at du ofte går dine forsikringer efter i sømmene, for der kan være mange penge at spare ved at skifte. Det kan du gøre hos Samlino. Vi samarbejder med adskillige forsikringsselskaber for at give dig de bedste og billigste forsikringer til lige netop dine behov.
Tryk nedenfor for at få overblikket.
En bilforsikring er ofte blandt de dyreste. Derfor er det enormt vigtigt, at du beregner din bilforsikring.