Privatøkonomi: Genveje til kontrol over dine finanser

|Posted by | Alle opslag, Sparetips, Tips og tricks
Tags: , , ,
Privatøkonomi

Har du svært ved at få privatøkonomien til at hænge sammen? Frygt ej, der findes utallige råd til, hvordan du kan forbedre din økonomiske situation. Hvis du gerne vil have en bedre privatøkonomi, er det nødvendigt at få et indblik i dit forbrug. Vi har samlet nogle af de bedste råd til, hvordan du sparer penge, og udnytter dem du har lidt bedre. Det er nemlig svært at få privatøkonomien til at hænge sammen, hvis du ikke går den efter i sømmene.

For at du kan få styr på din privatøkonomi, er det først og fremmest vigtigt at forstå det grundlæggende vedrørende emnet. Først derefter er det nemmere at ændre adfærd samt rette op på og forbedre din økonomiske situation.

Vi lægger derfor ud med et afsnit om definitionen på privatøkonomi, så du har styr på det elementære.

Sammenlign højrentekonto nu! Find den konto, der passer bedst til dine behov

Hvad er privatøkonomi?

Som navnet indikerer, dækker ordet “privatøkonomi” over din personlige økonomi eller mere specifikt alt det, der berører din økonomiske situation.

Det handler yderligere om, hvor mange penge du har, hvordan du bruger disse, samt hvor mange du forventer at få. Herunder er nogle af de mest væsentlige områder forholdet mellem indtægter og udgifter samt gæld og opsparing.

Når man taler om penge og privatøkonomi, så ser man ofte på fire forskellige faktorer. Indtægter, udgifter, aktiver og passiver. I de nedenstående afsnit vil vi forklare, hvad disse forskellige faktorer indebærer.

Indtægter

Ordet indtægt dækker over et beløb, du modtager. Dette kan bl.a. være betaling for det arbejde, du udfører, men du kan derudover også have en indtægt uden at tilbyde din arbejdskraft som modydelse.

Dine indtægtsposter kunne f.eks. være løn, SU, boligstøtte, renteindtægter, dagpenge, kontanthjælp, børnepenge, pension m.v., da alle disse poster hører under indtægtsposten i din privatøkonomi.

Udgifter

Udgifter er det modsatte af indtægter, hvilket vil sige et beløb, som du betaler. Dette er oftest til diverse virksomheder, hvoraf du køber bestemte produkter eller serviceydelser. Nogle udgifter kunne eksempelvis være til hus, bil og transport, mobilabonnementer, bredbåndsabonnementer, ferie, tøj og sågar fitness for blot at nævne et par stykker. Der findes selvfølgelig mange flere, og de varierer fra person til person.

Det er vigtigt, du får styr på dine faste og tilbagevendende udgifter. Disse udgifter har en nogenlunde konstant pris og betales som oftest en gang om måneden.

Når du har styr på de faste udgifter, er du bedre dækket imod uforudsete udgifter, som kan bringe din privatøkonomis sikkerhed i fare. En uforudset udgift er en udgift, der forekommer uventet, som eksempelvis en pludselig skade på din bil.

Der findes desuden også variable udgifter, som er de udgifter der afhænger af dit forbrug. Med andre ord varierer disse altså fra måned til måned afhængigt af dit behov. Dette kunne bl.a. være tøj og mad, hvilket ikke har et fast beløb fra måned til måned.

Aktiver

Et aktiv er en bestemt genstand, hvori der er bundet en værdi. Fra et privatøkonomisk synspunkt ser vi ofte på hus eller bil, når der tales om en given persons aktiver. Andre eksempler herpå kunne være kunst, aktier, en båd eller møbler. Det er ofte disse ting, som tages pant i, hvis man f.eks. skal optage et lån, da værdien og prissætningen som regel er høj.

Husk på, at aktiver kan falde og stige meget i værdi over tid. Som regel falder biler primært i værdi over tid, hvilket kaldes en værdiforringelse, mens en ejendom ofte stiger i værdi over tid (hvis man kigger på de seneste mange år).

Passiver

Passiver hænger sammen med aktiver i den forstand, at det er passiverne, som finansierer aktiverne. Med andre ord viser passiverne, hvordan pengene er skaffet, så de derefter kan blive placeret i aktiverne. I privatøkonomisk forstand er passiver oftest gældsposter såsom billån, boliglån og forbrugslån, men det kan også være opsparing, som opstår på baggrund af dine indtægter.

Det er en stor fordel at have styr på disse forskellige betegnelser, og hvad de indebærer. Hvis du har det, så er det nemlig væsentlig nemmere at få din økonomiske situation på rette køl igen, og derfor foreslår vi, at du laver en liste, hvor du nemt kan få overblikket over de forskellige poster.

Målet er herefter at have større indtægter end udgifter, så du ikke ender i gæld, men derimod får en sund og stabil økonomi.

Find de billigste lån her Sammenlign lån til finansiering af dine aktiver

Hjælp til privatøkonomi – hvad bør du have styr på?

Der er en del ting, du kan gøre for at få bedre styr på din privatøkonomi. Til at starte med kan du lægge et budget, hvori du noterer dine faste indtægter og udgifter. Her tager du altså listen fra tidligere og udvider denne.

Derefter kan du gennemgå alle dine månedlige udgifter, herunder dine madudgifter, om dit mobilabonnement er dyrere end nødvendigt, eller om dit bredbånd kan være billigere og så videre. Læs med nedenfor, hvor vi uddyber budgetlægningen og giver dig flere gode råd til din økonomi.

8 råd til mere kontrol over din privatøkonomi

Hos Samlino.dk har vi samlet 8 råd, som giver dig mere kontrol over din privatøkonomi. Hvis du følger disse råd, vil du herunder få et bedre overblik over din økonomiske situation.

Desuden undgår du unødvendige omkostninger og får luget ud i det ukrudt, som generer din privatøkonomi.

1. Lav et budget

En nem måde at få overblik over din økonomi er ved at udarbejde et budget.

Start med at sætte penge af til dine faste udgifter (husleje, lån, forsikringer og andre regninger). På denne måde er du sikker på, at du får betalt dine regninger, så de ikke hober sig op.

En god idé vil være at benytte sig af PBS, når du skal betale dine faste udgifter, da du dermed er sikker på, at de bliver betalt til tiden. PBS står for “Pengeinstitutternes Betalings-Service”, som kan sørge for, at du betaler dine ting til tiden, men til gengæld kræver de et mindre gebyr for denne service.

Derefter bør du fordele det resterende rådighedsbeløb op i kategorier som f.eks. mad, fornøjelse og opsparing. Det er vigtigt at være realistisk og fornuftig omkring, hvordan du fordeler pengene, så hele rådighedsbeløbet ikke går til shopping og korte fornøjelser. 

Derudover er det en rigtig god idé at sætte penge ind på din opsparing, så du kan klare dig gennem uforudsete udgifter uden at skulle skære ned på dit madbudget den efterfølgende måned. Det er altså en rigtig god måde at skabe balance i din privatøkonomi.

Hvis du vil læse om flere sparetips, kan du gøre det her.

2. Gennemgå dine regninger

Hvornår gennemgik du sidst dine regninger? Hvis du, som så mange andre danskere, ikke går igennem dine regninger, så betaler du måske for meget for diverse services.

Der kan sagtens opstå fejl på diverse regninger, selvom de bliver mere og mere automatiseret.

For at undgå at betale for meget, eller til noget irrelevant, bør du derfor gennemgå dine regninger med umage, hvor du tænker over, hvad du betaler til, hvorfor du gør det, og om det er nødvendigt. Derefter ender du med to bunker; nemlig en med nødvendige- og en med unødvendige udgifter. Således kan du begynde at afmelde de unødvendige og dermed forbedre din privatøkonomi.

3. Brug kontanter

Hvis du har nemt ved at blive fristet, når du er i supermarkedet, så vil det være en god idé at benytte dig af kontanter og konvolutter.

Du opdeler måneden i 4 uger og benytter dig af en konvolut til hver uge. Når du får din løn, og regningerne er betalt, så hæver du de penge, som du har sat af til dagligvarer og fornøjelser. Hvis du har 3.000 kr. til hele måneden, så hæves de 3.000 kr. i banken og fordeles ligeligt i konvolutterne.

Denne metode giver dig 750 kr. at leve for i løbet af ugen, og du undgår dermed at bruge mere end planlagt. Desuden er det værd at nævne, at der findes gebyrer på kontanthævninger i andre banker end ens egen. Derfor er det vigtigt, at du hæver i din egen bank filial.

Hvis du derimod er typen, som undgår kontanter og finder kreditkort bekvemmeligt, så kan du med fordel sammenligne forskellige kreditkort. Derved kan du finde det, der giver dig flest nyttige fordele for din privatøkonomi, når du køber forskellige varer.

Skift kreditkort Se, hvilke fordele du kan få!

4. Undgå afbetaling og forbrugslån

Et godt råd er at undgå afbetaling, hvis det er muligt. Dette skyldes, at der ofte er store gebyrer, ekstra omkostninger og renter, der gør det produkt, du er i færd med at købe, meget dyrere end kontantprisen.

Hvis du allerede benytter dig af afbetaling, så behøver du ikke at gå i panik. Der er mange danskere, som fejlagtigt tror, at deres afbetalingsposter er 100% fastsat. Du har dog i sandhed altid mulighed for at “genforhandle” dig til en mere fordelagtig afbetalingsplan. Giv derfor dine kreditorer et kald!

Det kan for mange også være fristende at optage et forbrugslån, men det er meget dyrt og kan hurtigt udvikle sig til at stort problem. Dette gælder især, hvis du har flere forskellige.

Disse lån er som regel meget dyre, hvilket skyldes den meget høje ÅOP – altså de årlige omkostninger i procent. I forlængelse af dette bør du spare op, før noget nyt købes. Hvis du er derimod har brug for et lån, skal du være opmærksom, hvor du tager et. For at sikre at du tager det bedste til dine behov, kan du nemt sammenlinge lån her!

5. Billigere telefoni, internet og TV

Der er mange, der betaler for noget, de ikke har behov for, når det kommer til disse poster i privatøkonomien. Et godt råd er at tage sig tid til at undersøge, om du kan klare dig med et billigere alternativ.

Rigtig mange danskere betaler dyrt for deres TV-pakke uden at tænke over, at de betaler for en masse kanaler, som de aldrig bruger. Tænk over hvilke TV-kanaler du benytter dig af, og undersøg om du kan nøjes med en billigere TV-pakke. Du kan måske få samme kanaler billigere hos en anden udbyder.

Når det kommer til telefoni, så er der rigtig mange, der har alt for mange timers tale eller for meget data i deres abonnement. Det er derfor en god idé at undersøge, hvor meget du bruger i løbet af en måned og derefter vurdere, om du kan nøjes med et billigere abonnement.

Det samme gælder, når det kommer til dit internetabonnement. Hurtigt internet er altid rart, men nogle udbydere er dyrere end andre. Undersøg derfor, om der er billigere udbydere og evt., om du kan nøjes med en mindre hastighedspakke.

Sammenlign mobilabonnementer Du kan spare op til 150 kr./md.

6. Læg en strategi for betaling af din gæld

Det kan i rigtigt mange tilfælde være fordelagtigt at lægge en strategi for, hvordan du betaler din gæld af. Ved at betale din gæld af hurtigt kan du spare en masse penge. Der er ikke én rigtig strategi, men der findes derimod mange forskellige muligheder, hvorigennem du kan styrke din privatøkonomi ved at betale din gæld af. Disse er bl.a. sneboldsstrategien, lavinestrategien, snefnugsmetoden eller ved at betale en 50% højere ydelse. Du kan læse meget mere om disse strategier ved at klikke her.

7. Sammenlign priser

Alle produkter kan leveres til forskellige priser. Hvad enten det er bilforsikring, a-kasse, mobilabonnement, bredbånd eller noget helt femte, derfor bør du altid sammenligne de forskellige tilbud for at finde den løsning, som passer bedst til netop dine behov.

Her hos Samlino.dk gør vi det nemt for dig at sammenligne forskellige finansielle ydelser, så du undgår unødvendige udgifter. Klik på knappen og kom i gang med det samme.

Spar penge på din bilforsikring! Det tager kun 5 minutter

8. Sæt dig et mål for din privatøkonomi

For at sørge for at din privatøkonomi forbliver på rette spor, er det vigtigt at sætte dig nogle økonomiske mål. Disse mål kan være meget forskellige fra person til person, og de afhænger ofte af personens interesser og økonomiske situation.

Eksempler på mål kunne være at blive fri af smågæld inden for det næste år, at ville spare op til et nyt køkken eller endda en eksotisk rejse ned til det azurblå hav. Som nævnt er der mange forskellige muligheder. Det vigtigste er dog at holde fokus på målet, og hvorfor du gerne vil opnå lige præcis dette.

Privatøkonomiens typer: Hvilken type er du?

Der er grundlæggende fire forskellige økonomiske typer: Forbrugeren, investoren, opspareren og planlæggeren.

Det er en god idé at identificere, hvilken type du er, så du derved kan finde ud af, hvilke områder du bør forbedre. Se typerne nedenfor:

Forbrugeren

Karaktertrækkene ved forbrugeren er typisk, at de ikke lægger særligt meget tid og fokus i at planlægge deres privatøkonomi. Dette leder ofte forbrugeren til at tage hurtige og impulsive beslutninger uden at tænke over konsekvenserne, som beslutningen vil medføre. Dette efterlader økonomistyringen som tilfældig og uden en fast plan.

Hvis du er forbrugeren, bør du se på den lyse side: Du kan helt sikkert blive bedre til at styre din privatøkonomi.

Først skal du finde ud af, hvor du kan forbedre dig og derefter lære om, hvordan du gør. Der er en masse steder, du kan starte. Hvis du vil have et bedre overblik over, hvordan du bruger dine penge, kan du starte med at lave dit helt eget budget. Først indsætter du dine faste udgifter, og hvor meget du tjener om måneden, og derefter kan du se, hvor mange penge du har til rådighed. Herunder kan det være, at du skal have et billigere mobilabonnement, eller at din bilforsikring er dyrere end nødvendigt.

Har du en del gæld, du skal tilbagebetale, er der heldigvis også hjælp at hente. Med vores helt egen gældsberegner, kan du lære om, hvordan du kan betale din gæld af hurtigere. Gældsberegneren kan du finde i denne artikel. 

På denne måde kan du komme af med din gæld så hurtigt og billigt som muligt!

Investoren

I modsætning til forbrugeren er investoren god til at planlægge, men personen er ikke altid nær så god til at følge op på de lagte planer.

Eksempelvis planlægger investoren en plan for sine udgifter og indtægter, altså et budget, men ser og overholder sjældent planerne efter, de er lagt. I praksis kan det altså ske, at investoren bruger 7.000 kr. om måneden til forbrug, selvom han/hun ved, at der kun er plads til 5.000 kr. i budgettet.

Er du investoren, så har du et godt overblik over din privatøkonomi, men der er stadig plads til forbedring. Hvis du ikke allerede har et budget, men godt vil kaste dig ud i det, kan du hente vores gratis budgetskema.

Så kan du nemt og hurtigt se, hvor du bruger flere penge end nødvendigt.

Når du vil spare penge, så gøres det nemmest ved at skifte dine faste udgifter ud med billigere løsninger. Betaler du eksempelvis et højt fast beløb hver måned til dit bredbånd i hjemmet, kan du sammenligne alle udbyderne for at se, om du kan få en billigere bredbåndsløsning.

Skift bredbånd nu Sammenlign mere end 20 udbydere

Opspareren

Overordnet set har opspareren rimeligt godt styr på sin privatøkonomiske situation. Et typisk karaktertræk ved opspareren er, at personen ofte er bogholdertypen, som ofte altid har penge til sidst på måneden. Personen tjekker diverse tilbudsaviser, kører efter billigere varer og har stort fokus på at holde sit budget.

Er du opspareren, og har du penge tilovers hver måned, bør du overveje at oprette en opsparingskonto med renter. Du kan nemlig nemt få dine penge til at vokse ved hjælp af renters rente.

Hvis du indsætter penge på en højrentekonto, opnår du en fast, høj rente, som øger værdien af dine penge. På denne måde er du sikret, at dine penge ikke mister værdi på grund af inflation. Du kan finde de bedste højrentekonti her.

Er du en lidt mere eventyrlysten opsparer, kan du med fordel investere nogle af dine penge i aktier. De kan på sigt stige mere i pris, end penge på en opsparingskonti.

Planlæggeren

Planlæggeren er idealet, selvom der ikke findes mange af denne type. Personen har både lagt et klart og tydeligt budget såvel som månedlige mål. I modsætning til investoren bruger planlæggeren kun de midler, der er fastsat i budgettet og følger det nøje.

Hvis du er planlæggeren, så har du vildt godt styr på din privatøkonomi og er sikkert blandt de danskere, der ofte opdaterer sit budget. Du har sikkert også styr på, hvor meget du betaler i faste udgifter og betaler ikke mere, end du behøver.

Udover at kunne drage fordel af at have en opsparingskonto med renter, er du med i den del af befolkningen, der kan bruge et kreditkort med omtanke.

Ved fortsat at holde styr på dine regninger og altid betale din kredit af hver måned, kan du nemt udnytte de fordele, der er ved at bruge et kreditkort.

Der findes mange fordele ved de forskellige kreditkort på markedet. For at gøre det nemmere for dig, kan du sammenligne flere forskellige kreditkort ved at klikke her.

Du kender måske en planlægger i din omgangskreds, som du ser op til og stræber efter at blive.

Hvis du drømmer om at opnå den type kontrol over din privatøkonomi, kan du med fordel starte med at sammenligne a-kasser på Samlino.dk, hvor du kan sikre dig en indtægt, hvis du skulle miste dit arbejde. Du skal blot klikke på knappen nedenfor, og så er du i gang!

Du kan også fortælle om, hvilken økonomisk type du er i kommentarfeltet nedenfor. Hvem ved? Måske er du godt på vej til at opnå selvstændighed over dine penge og privatøkonomi.

Sammenlign a-kasser Gør det hurtigt & gratis!

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *