Med studie hører gruppearbejde, og det fungerer altså bare bedst i rolige omgivelser. Alt for ofte oplever man som studerende at stå uden noget sted at være, fordi alle lokaler på skolen er optagede, og lektielæsning på Baresso for tredje uge i streg gør bare ikke noget godt for din økonomi.
Derfor har vi fundet frem til 14 studievenlige caféer i København, som alle tilbyder gratis WIFI, billig kaffe, en god atmosfære og budgetvenlige priser.
Paludan Bog & Café
Caféen er, med sin centrale placering på Fiolstræde i indre by, blevet samlepunkt for mange studerende i København, som benytter sig af den gratis WiFi og varme kaffe. Der er en næsten biblioteksagtig stemning på Paludan Bogcafé, hvor de imponerende bogreoler tårner sig op.
Mange af de besøgende tager computer med, og det er meget almindeligt at sidde og studerer eller skrive opgaver – måske fordi Caféen tilbyder studievenlige priser på drikkevarer, mad og søde sager.
Bevar’s
Denne café ligger på Ravnsborggade på Nørrebro, og her er der lagt op til, at du benytter stedet som arbejdsrum i dagstimerne. Hvis du bliver hængende til aftentid, kan du opleve caféens aften set-up med mad, stearinlys, musik og fest.
Café Retro
De særprægede retromøbler og den knitrende pejs danner rammerne om en hyggelig atmosfære med plads til at fordybe sig i studierne. Café Retro i Knabrostræde er ikke nogen helt almindelig café – den drives af over 100 frivillige medarbejdere, og overskuddet går til sociale og humanitære projekter i udviklingslandene. Du kan derfor drikke din kaffe med god samvittighed!
Læs også: Billigste bilforsikring til dig på 18-24 år eller find en billig bilforsikring uanser alder.
Studenterhuset
På Købmagergade ligger Studenterhuset, som danner rammerne for et godt studiemiljø med fri WiFi-adgang, billig kaffe og mange stikkontakter. Som en bonus arrangerer Studenterhuset mange arrangementer i fritiden og serverer endda billige øl til studerende om fredagen.
Cafe Nutid
Cafeens placering på Sankt Peders Stræde gør den lettilgængelig, og der er plads til større studiegrupper. Det er en non-profit-café, og du kan købe økokaffe til bare 10 kr.! Cafe Nutid arrangerer desuden koncerter og andre fede events.
The Laundromat Cafe
Du finder caféen på den pulserende Elmegade på Nørrebro, og her kan du sætte en vaskfuld tøj over samtidig med, at du får klaret dit skolearbejde – på den måde slår du to fluer med et smæk! Caféen har desuden åbnet op på både Gammel Kongevej på Frederiksberg og Århusgade på Østerbro, og der serveres en lækker brunch på alle caféens placeringer.
Læs også: Det koster kassen at være ung og ny bilist
Cafe Plenum
Tag studiegruppen med til Sankt Hans Torv, hvor du finder denne inspirerende café. På de indvendige murstensvægge står citater fra store litteraturhistorikere, filosoffer og politikere – heriblandt Benny Andersen, Friedrich Nietzsche og John F. Kennedy.
Absalon, Vesterbro
Absalon er et både studie- og pensionistvenligt medborgerhus med yoga, banko, bordtennis, fællesspisning og evigt fyldte kaffekolber. Kirkerummet er blevet udstyret med langborde, farver, planter og en budgetvenlig café, som har åbent hver dag fra 07-00. Det betyder, at der både er plads til morgenkaffe til de friske og lange aftener under koret til natteravnene.
Derudover er der all you can eat-wifi og gratis genopfyldning af kaffen på ’høflig selvbetjenings’-manér.
Læs også: Her få du den billigste ungdomsforsikring
Biblioteket på Design Museum Danmark, København K
Hvis man bevæger sig ind i Frederiksstaden med sin computer i tasken, ligger der et semihemmeligt arbejdsrefugium i Bredgade. Det smukke bibliotek på Designmuseum Danmark ligger hengemt bag caféen. Det er typisk elever på de kreative uddannelser, der kender og benytter biblioteket, og de har på en eller anden måde formået at bevare hemmeligheden om et af Københavns smukkeste biblioteker og læsesale – måske fordi man kan være helt sikker på, at man har arbejdsro?
Det er gratis at besøge biblioteket, butikken og grønnegården på Design Museum Danmark, men skal man rundt på museet, må man betale entré.
Sidecar, Nørrebro
På en lidt glemt og gemt sidegade til Rantzausgade er der en café, der hurtigt har opnået popularitet. Den er godt nyt for de morgenfriske på Nørrebro, da dørene allerede åbner klokken 8:00 om morgenen.
Caféen er hyggeligt indrettet uden, at der er givet køb på det praktiske; der er velfungerende wifi og mange stik til den medbragte bærbare. Her kan man arbejde fra morgen til aften, hvis det er nødvendigt, for de lukker nemlig først 22.30 man-ons og 00.30 tor-fre.
Menuen består af ordentlige råvarer til fornuftige priser, så hvis man ikke lader sig forskrække af musik og mennesker, er Sidecar et lækkert, nyt arbejdssted for de digitale nomader og studerende.
Bang og Jensen, Vesterbro
Den gamle traver på Vesterbro, som måske blev åbnet af to ludfattige musikere med gulsot engang i 90’erne, fortjener bestemt en plads på listen. Der er nemlig altid billig kaffe på kanden på det gamle apotek tæt ved Enghave Plads, og med i prisen får man en gratis genopfyldning. I dagtimerne er tempoet behageligt og stemningen lægger op til, at man arbejder.
Lokalerne er gamle, så det vrimler ikke med stik – men de er der! Bang og Jensen giver god mening for alle, der flittigt tilbringer timer foran skærmen med spandevis af kaffe. Det er med andre ord ikke mærkeligt, at Bang og Jensen dagligt agerer ”hjemmekontor” for mange studerende, freelancere og andre digitale nomader i København.
NOHO, Kødbyen
I Kødbyen er der de sidste år poppet et par af de såkaldte kontorhoteller op. Saml-selv-kontorer hvor mindre- og enkeltmandsvirksomheder kan leje sig ind i et etableret kontormiljø og på den måde have et fællesskab med andre, skønt de ikke arbejder med det samme. Et af de steder hedder NOHO. Og NOHO har en rigtig lækker café, hvor overetagens iværksætterstemning siver ned gennem loftet og smitter af på lokalerne.
Caféen er indrettet til formålet – der skal arbejdes. Op ad en grøn plantevæg står små og større arbejdsborde, så man kan sidde uforstyrret med sine bøger og noter, og skal man have en kop kaffe og en snak, er der blødere stole i den anden side.
Priserne er ikke vildt SU-venlige, men hvis man prioriterer arbejdsmiljøet højest, er der rigtig gode vilkår, og derfor kan man sagtens blive hængende og drikke fyraftensdrinks, når dagens mål er nået.
Riccos Kaffebar, Østerbro
Riccos fjerde kaffebar i Ryesgade er en af de bedre Riccos. Caféen er i to etager, og der er en hjemlig dagligstuestemning, så man, alt efter hvor man vælger at placere sig, kan arbejde nogenlunde uforstyrret. De laver desuden en glimrende æggemad, og kaffen er billig og altid god.
Caféen er åben fra 8:00-22:00, så det er muligt at blive hængende her hele dagen, hvis der skal lægges mange timer i en opgave op til en deadline.
Riccos Kaffebar findes mange steder i København, så der er hjælp til den kaffetørstige arbejdende uagtet, hvilken bydel man huserer i.
Læs også: Få FRI data i dit mobilabonnement
Billigt bredbånd
Fælles for alle caféerne er dog, at de ikke har åbent døgnets 24 timer! Skal du fortsætte lektielæsningen derhjemme, er det naturligvis vigtigt med en god bredbåndsforbindelse. Det har du måske allerede, men kig alligevel forbi Samlino.dk som sammenligner alle markedets udbydere såsom 3 og Telenor, som begge tilbyder traditionelt- og mobilt bredbånd. Derved hjælper det dig med at finde den billigste bredbåndsforbindelse til dit behov.
Husk også at sammenligne vores andre områder, eksempelvis: