Sådan udnytter du dit fiberbredbånd optimalt – streaming

Sådan udnytter du dit fiberbredbånd

Vi er mere og mere på internettet: Faktisk kan vi slet ikke undvære det i forbindelse med mange ”kedelige” ting som f.eks. netbank, e-boks og skat. Men vi bruger jo også flittigt internettet til sjovere ting som f.eks. sociale medier, gaming og streaming. Derfor vælger rigtig mange danskere lynhurtige internetforbindelser.

I dag er fiberbredbånd den hurtigste form for internet, man kan købe. Ofte med hastigheder på op til 1000/1000 megabit pr. sekund. Men hvad kan vi egentlig bruge en så hurtig internetforbindelse til?

Streaming

Januar. En måned, hvor det danske vintervejr oftest indbyder til en hyggelig dag på sofaen med en varm kop te og en TV-serie, film eller sport på Netflix, HBO Nordic, Viaplay, TV2-Play, C More… take your pick.

Hvis man er flere i en husstand, er det sikkert her, at man for alvor tænker over, om ens internetforbindelse kan holde til at streame flere forskellige ting på én og samme tid.

De fleste af os har nok også set én eller flere af de utallige reklamer, der på meget levende vis fortæller, hvad der sker, hvis internetforbindelsen ikke kan holde til presset. Derfor udbyder flere og flere lynhurtigt internet. Spørgsmålet til en million kroner er så, hvordan vi egentlig ved, hvilken hastighed der er den rigtige for os, så vi ikke går i stå midt i Bird Box eller Champions League-finalen, eller hvad der for nogle næsten er endnu værre betaler alt, alt for meget for noget, der slet ikke bliver fuldt udnyttet?

Og vi streamer da også mere og mere. Tal fra 2017 viste, at hele 62 procent af danskerne abonnerede på en streamingtjeneste – et tal der nok kun er gået opad siden udgangen af 2017.

Der findes selvfølgelig et utal af forskellige streamingtjenester, som igen findes i et utal af forskellige kvaliteter og formater – f.eks. i Ultra HD, HD og i almindelig SD. For mange giver det rigtig god mening at vælge en løsning i et HD-format, da langt de fleste moderne TV’er er i HD-format, og dermed bliver bedst udnyttet med et passende abonnement.

Netflix-eksemplet

Vi tager et eksempel med Netflix: I 2017 lå Danmark nemlig på en 11. plads over de meste Netflix-seende lande i verden.

Krav til hastigheden på din internetforbindelse

Netflix opstiller selv nogle minimumskrav til hastigheden på din internetforbindelse. Den varierer i forhold til formatets kvalitet (SD vs. HD vs. Ultra HD):

  • Minimumshastighed generelt: 0,5 megabit pr. sekund
  • SD-kvalitet: 3,0 megabit pr. sekund
  • HD-kvalitet: 5,0 megabit pr. sekund
  • Ultra HD-kvalitet: 25 megabit pr. sekund

Resultatet

Hvis vi tager udgangspunkt i disse tal, kan du med altså se Netflix:

  • I SD-kvalitet samtidigt på 333 TV’er, hvis du har en 1000/1000 internetforbindelse og ikke har andet internetforbrug!
  • I HD-kvalitet samtidigt på 200 TV’er, hvis du har en 1000/1000 internetforbindelse og ikke har andet internetbrug!
  • I Ultra HD-kvalitet samtidigt på 40 TV’er, hvis du har en 1000/1000 internetforbindelse og ikke har andet internetforbrug!

Disse tal lyder naturligvis helt forrykte, og derfor kan du som almindelig bruger af streamingtjenester aldrig komme til at udnytte din lynhurtige internetforbindelse fuldt ud – eller hvad?

Udnyt dit lynhurtige internet til fulde!

Som almindelig bruger af streamingtjenester vil du som sagt aldrig komme til at udnytte din lynhurtige internetforbindelse fuld ud – medmindre du selvfølgelig inviterer 40 gæster, som alle medbringer deres eget tv for at streame i Ultra HD-kvalitet.

En anden – og måske lidt mere realistisk – måde er at bruge en backup i skyen til at gemme dine film (og andre data), så de 1. ikke fylder på din computer og 2. er sikret, såfremt der skulle ske et uheld med din computer.

Har du lyst til at vide mere om backup i skyen? Læs mere hos Onlime og stay tuned her for meget mere.