Den komplette guide til a-kasse og dagpenge

At være medlem af en a-kasse er meget mere end blot økonomisk støtte. En a-kasse rummer nemlig andre nyttige fordele, hvis du står i den uheldige situation at have mistet dit job. Men reglerne for a-kasser og dagpenge er mange og lange. Læs derfor med her, hvor vi kigger på a-kassen fra alle sider og kanter.

Det er med a-kasser, som det er med forsikringer. Det er en rigtig god idé at være dækket godt ind, men ingen håber, det bliver nødvendigt at gøre brug af dem. Hvis gulvtæppet bliver revet væk under dig, og du står uden job, så kan dagpengene a-kassen udbetaler til sine jobsøgende medlemmer, sikre dig mad på bordet. Du bliver ikke velhavende af dagpenge, men det giver et essentielt økonomisk sikkerhedsnet, så du ikke behøver at gå fra hus og hjem. For det vil du vel ikke?

I denne omfattende guide giver vi dig det fulde overblik over de overvejelser, som du børe gøre dig, inden du vælger en a-kasse. Benyt indholdsfortegnelsen herunder, hvis du blot vil læse om et enkelt element af guiden.

Hvis du allerede nu ved, hvad du leder efter, kan du tage et kig på vores sammenligningsservice til a-kasser. Der kan du sammenligne priser og vilkår tilhørende a-kasser fra det danske marked.

Hvis vi kan hjælpe dig med at finde den rette a-kasse, bliver vi intet mindre end pavestolte.

Indholdsfortegnelse: Leder du efter noget særligt?

1. Hvad er en a-kasse?
   1. Arbejdsløshedskassens historie
2. Liste over danske a-kasser
3. Disse fordele får du med en arbejdsløshedskasse
4. Forskellen på a-kasse og fagforening
5. Alle kan blive medlem af en a-kasse
6. Dagpengeret
   1. Dagpengesatser for 2020 
   2. Hvad er “indkomstregistret” for noget?
7. Regler for at få dagpenge
8. Dagpenge til nyuddannede
9. Studiejob og dagpenge
10. Hvad skal man med en a-kasse – ud over at få dagpenge?
11. Sammenlign a-kasserne
12. Ansøg om medlemskab online
13. Skift a-kasse

Hvad er en a-kasse?

En a-kasse (eller arbejdsløshedskasse) er en statsstøttet organisation, der, mod et fast kontingent, giver sine medlemmer en økonomisk sikkerhed, hvis de skulle gå hen og blive arbejdsløse.

Typisk betales dette kontingent månedligt eller kvartalsvist.

Som medlem af en a-kasse får du altså en økonomisk støtte i form af dagpenge, hvis du mister dit job. Denne økonomiske støtte kaldes dagpenge, og du får da også et fast dagligt beløb i kompensation for din ledighed. Dog skal du opfylde en række krav for at få adgang til disse dagpenge. Yderligere skal den enkelte a-kasse selv opfylde nogle krav for at kunne udbetale selvsamme dagpenge.

Alle a-kasser giver det samme i dagpenge, så hvilken du vælger har ikke indflydelse på dine dagpenge. Derfor skal du tænke nøje over hvilke fordele og tilbud, du vil gøre brug af, og om du evt. ønsker at støtte politisk arbejde.

Pr. marts 2020 er der 25 statsanerkendte a-kasser. Du kan sammenligne samtlige organisationers kontingentsatser samt betingelser for medlemsskab ved hjælp af vores gratis sammenligningsværktøj til arbejdsløshedskasser.

NOTE: En a-kasse skal ikke forveksles med en fagforening, der ikke har noget med forsikring mod ledighed at gøre. En fagforening er i stedet en rådgivende ydelse, som sikrer, at du er bedst muligt stillet under arbejde.

Arbejdsløshedskassens historie

Den første statsstøttede a-kasse blev til for 112 år siden, nemlig i 1907. Statens indgriben skyldes, at de såkaldte fagforbundes (faglige funderede organisationer der arbejder for bedre løn- og arbejdsvilkår for sine medlemmer) tidligere uafhængige forsøg på at forsikre sine medlemmer mod arbejdsløshed ikke kunne gå op set med økonomiske briller.

Staten fandt a-kasseordningen essentiel som led i den danske model, der under denne tid ikke var aktuel, men blot under udarbejdelse, og derfor støttede de altså fagforbundene med arbejdsløshedsforsikringen.

Juridisk kunne man selv dengang vælge a-kasse uden om fagforening, men i praksis fik fagforbundene monopol på denne type forsikringsordning, og fagforening/a-kasse blev to uadskillelige elementer. Dette kaldes Gent-effekten, da samme praksis gjorde sig gældende i den belgiske by Gent.

I 1970 blev a-kassen til den statsfinansierede velfærdsordning, vi kender i dag. Tidligere blev a-kassekontingenternes prisniveauer nemlig bestemt af dagpengeudbetalingen, men denne sammenhæng blev altså fjernet i 1970. Det gjorde priserne mere overskuelige for forbrugeren.

I 1979 indførtes så efterløn, der, mod blandt andet mangeårigt medlemsskab af en a-kasse, gav borgerne mulighed for at tilbagetrække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. De næste par årtier herefter havde fagforbundene en gylden tid, da medlemstallene var koloenorme, grundet dels

Gent-effekten: Skulle man være medlem af en a-kasse, skulle man også være medlem af en fagforening.

, og dels

Kravet for at modtage efterløn: For at modtage efterløn, var et af kravene, at man skulle være et mangeårigt medlem af en a-kasse.

Først i 2002 blev der så åbnet op for de tværfaglige (gule) a-kasser, der er politisk uafhængige og altså giver forbrugeren mulighed for alene at tilslutte sig en a-kasse (altså en a-kasse uden fagforening). Siden har man i grove træk set, at medlemstallet af de forskellige fagforbund er dalet.

Forbrugerne har altså indtil videre, udnyttet denne valgfrihed til i høj grad at vælge fagforeninger fra.

Forskellen på a-kasse og fagforening

Med en fagforening i ryggen kan du få juridisk hjælp, hvis du af den ene eller anden årsag får problemer med din arbejdsplads. Det kan både være i forhold til din løn, fyring, eller hvis du har brug for at få tjekket din ansættelseskontrakt igennem. Fagforeningernes primære opgave er dog at forhandle medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår.

En a-kasse sørger på den anden side for udbetalingen af dagpenge og er dermed en økonomisk forsikring mod arbejdsløshed. Fagforening og a-kasse er dermed to vidt forskellige ting, som du sagtens kan have uafhængigt af hinanden. Du har derfor flere muligheder; du kan vælge blot at være medlem af en a-kasse eller en fagforening, men du kan også vælge at være medlem af både a-kasse og fagforening – du behøver dog ikke nødvendigvis at samle medlemskabet af a-kasse og fagforening ét sted.

Det er altså dig, der styrer, hvilken forsikringspakke du skal have til dit professionelle virke.

Liste over a-kasser

Her er en oversigt over de 25 danske, statsanerkendte arbejdsløshedskasser i alfabetisk rækkefølge:

• Akademikernes A-kasse (AKA)
• Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
• A-kassen ASE (ASE)
• A-kassen CA (CA)
• A-kassen Frie (Frie Funktionærer)
• Ledernes Hovedorganisation (LH)
• Business Danmark
• Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (BFA)
• Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (BUPL)
• Arbejdsløshedskasse for Selvstændige (Dana)
• Det Faglige Hus A-kasse
• Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA)
• El-fagets Arbejdsløshedskasse (DEF)
• Faglig Fælles A-kasse (3F)
• FOAs A-kasse (FOA)
• Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (ftfa)
• Fødevareforbundet NNFs Arbejdsløshedskasse (NNF)
• HK/Danmarks A-kasse (HK)
• Kristelig A-kasse (Krifa)
• Lærernes A-kasse (DLFA)
• Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)
• Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse (Dansk Metal)
• Min A-kasse
• Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (SL)
• Teknikernes Arbejdsløshedskasse (TL)

Alle kan blive medlem af en a-kasse

Først og fremmest er det vigtigt at notere, at det er helt op til dig selv, om du vil være medlem af en a-kasse eller ej. Derfor skal du også selv sørge for at blive optaget i en a-kasse, hvis du ønsker at være forsikret mod arbejdsløshed.

Alle, som har bopæl eller opholdstilladelse i Danmark, kan blive medlem af en a-kasse. Så hvad enten du er lønmodtager, selvstændig, studerende, lærling, elev, nyuddannet, værnepligtig, medlem af en kommunalbestyrelse eller Folketinget, kan du blive optaget.

Det skal dog nævnes, at nogle a-kasser kun optager dig som medlem, hvis du arbejder i en bestemt branche eller inden for et bestemt fag. Andre a-kasser er derimod tværfaglige og optager alle som medlemmer. Typisk kalder man også de tværfaglige a-kasser for gule a-kasser eller uafhængige a-kasser. Et eksempel på en tværfaglig a-kasse er Krifa (Kristelig Fagbevægelse).

Medlemskontingentet, du betaler for at være medlem af en arbejdsløshedskasse, er desuden fradragsberettiget. Det betyder, at den pris, du faktisk kommer til at betale efter skat, er lavere end de priser, du ser på de enkelte udbyderes hjemmesider – også vores!

Desuden er a-kassen en arbejdsløshedsforsikring, som du uden tvivl bliver glad for, hvis uheldet en dag skulle være ude. Du kan finde en a-kasse og sikre dig mod uheldet her.

Disse fordele får du med en arbejdsløshedskasse

Hvorfor skal du være medlem af en a-kasse?

Fordi kontingentkronerne er dét værd.

Udover at udbetale dagpenge kan en a-kasse nemlig også hjælpe dig med følgende:

• Udbetaling af sygedagpenge, feriepenge, barselsorlov, forældreorlov og efterløn.
• Vejledende / rådgivende samtaler, såfremt du bliver ledig.
• Løbende indsats for at fremme dine muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
• Indberetning til dit lokale jobcenter.

I jagten på medlemmer (læs:dig) forsøger de forskellige a-kasser at individualisere sig blandt de andre på markedet. Mange a-kasser er således specialiseret i unikke fagområder – for eksempel er a-kasse- og fagforeningen Business Danmark specialiseret i salg og marketing. Yderligere tilbyder alle a-kasser særegne fordele, som man ikke kan få andre steder.

De forskellige a-kasser og forbund tilbyder for eksempel også deres medlemmer forskellige medlemsfordele, som er værd at dykke ned i. For eksempel samarbejder mange a-kasser med forsikringsselskaber. Både hvad angår lønforsikring, men også om privatforsikringer, såsom indbo- eller ulykkesforsikringer – med et medlemskab kan du altså i mange tilfælde også spare penge på forsikring.

Disse unikke fordele ved hver enkel arbejdsløshedskasse får du serveret her i form af en overskuelig oversigt:

<

Fordele ved a-kasser

A-kasse	Fokusområde	Normal pris pr. måned	Note
DSA	Sundhedsfaglig baggrund	442 kr.	Adgang til DSAjobsøgning og DSAshoppen
AKA	Akademikere	444 kr.	Billigste A-kasse for akademikere, gratis jobportal og job-match. Start-up forløb for iværksættere
Lærernes A-kasse	For lærere og undervisere	466 kr.	Samarbejder med skolerne og formidler vikariater til ledige medlemmer. Feedback på CV og ansøgning indenfor 24 timer
FTFa	Alle	457 kr.	Samarbejder med Jobindex, Mercuri Urval og over 500 virksomheder om rekruttering og outplacement
AJKs	Journalistik, kommunikation & sprog	459 kr.	Gratis karrierevejledning hvis du er ledig. Adgang til lukkede LinkedIn grupper, hvor der bliver delt jobopslag
Min A-kasse	Alle	476 kr.	Er blevet kåret 3 gange i træk til den A-kasse med mest tilfredse medlemmer
Business Danmark	Salg & marketing	476 kr.	Eksperter i salg og marketing. Lavere ledighed i Business Danmarks A-kasse sammenlignet med landsgennemsnittet
Det faglige hus	Alle	479 kr.	Få tilmed gratis fagforening i 3 måneder, når du melder dig ind i A-kasse og fagforening. Adgang til tilbudsshoppen
FF A-kasse	Alle	486 kr.	Juridisk hjælp inkl. retsager + Rabat på forsikringer
Krifa	Alle	492 kr.	Har udviklet 2 apps, der gør det nemt at have et overblik. Spar penge på oplevelser, 30% medlemsrabat på Jyllandsposten, 1000 kr. til din sportsklub
M A-kasse	Humanister & scient.er	493 kr.	Afholder omkring 150 arbejdsmarkedsarrangementer om året. 6 måneders gratis adgang til Føjleton
HK	Alle	495 kr.	10% rabat på alle privattegnede forsikringer hos Alka
CA A-kasse	Akademikere i erhvervslivet	496 kr.	Afholder over 200 arrangementer om året. Gratis personprofil- og intelligensanalyse
TL	Teknik, design & byggeri	501 kr.	Bliv gratis medlem i 3 måneder, hvis du ikke tidl. har været medlem af en fagforening
Ase	Lønmodtagere & selvstændige	503 kr.	A-kasse med flest selvstændige medlemmer

Tallene er indhentet 2. marts 2020

​
Hvis du på et tidspunkt står uden arbejde, er det vigtigt, at du kan få den rette vejledning. Derfor skal du finde en a-kasse, der passer til din profil, og som vil kunne sætte sig ind i den situation, du er i.

Nogle af a-kasserne er fagligt afgrænsede, mens andre henvender sig til alle faggrupper. Hvis du hører under et bestemt fagområde, kan det måske være en fordel at være i en a-kasse, som har specialiseret sig inden for netop dit fagområde. Dvs. at hvis du fx. er akademiker, vil det være oplagt at vælge en a-kasse, der er specialiseret i det, som eksempelvis Akademikernes A-kasse, AKA.

Hvad skal jeg overveje, når jeg vælger a-kasse?

1. Fagområde

Hvis du på et tidspunkt står uden arbejde, er det vigtigt, at du kan få den rette vejledning. Derfor skal du finde en a-kasse, der passer til din profil, og som vil kunne sætte sig ind i den pågældende situation, du er i. Der er således nogle a-kasser, som er fagligt afgrænsede, mens andre henvender sig til alle faggrupper. Hvis du hører under et bestemt fagområde, kan det således være en fordel at være i en a-kasse, som har specialiseret sig inden for netop dit fagområde.

2. Værdi for pengene

Du skal overveje hvilken a-kasse og eventuelt fagforening, der giver dig mest værdi for pengene. Vil du have samlet a-kasse og fagforening hos én udbyder, eller vil du hellere skille a-kasse og fagforening ad?

3. Beliggenhed

Hvis du aktivt vil bruge din a-kasse som professionel sparringspartner, er det mest praktisk og belejligt, at din a-kasse ligger relativt tæt på dit hjem. Hvis du bliver ledig, vil du blive indkaldt til rådighedssamtaler hver tredje måned, og derfor bør du tage den geografiske distance til nærmeste kontor med i overvejelserne.

4. Med eller uden fagforening?

Når du vælger a-kasse, kan du i mange tilfælde også tilmelde dig en fagforening. En fagforening varetager juridiske problemstillinger i forhold til kontraktbrud, overenskomstmæssige vilkår og meget mere. Derudover kan du også få en gennemgang af din ansættelseskontrakt og generel juridisk sparring. Fagforeninger tilbyder i dag også mange kurser, på lige fod med a-kasser, og vil også kunne give dig en kvalificeret vejledning, i forhold til optimering af dine jobmuligheder, karriereplanlægning og alt hvad der ellers hører til.

Fagforeningerne kan deles op i såkaldte røde og gule fagforeninger. De røde fagforeninger hører under de traditionelle hovedorganisationer LO, FTF og AC, mens de gule fagforeninger står uden for disse hovedorganisationer. De gule fagforeninger har stort set ingen overenskomster, modsat de røde fagforeninger. Til gengæld er kontingentet i de gule fagforeninger ofte væsentligt lavere end i de traditionelle fagforeninger. Det Faglige Hus, Krifa, Frie Funktionærer samt ASE er gule fagforeninger.

Vores sammenligningsværktøj tager højde for, om du er interesseret i et a-kassemedlemsskab med eller uden fagforening. Som beskrevet ovenfor er det helt individuelt, om man har behov for at tilvælge fagforening til sin “ledighedsforsikring”.

Dagpengeret

Gennem en a-kasse kan du modtage dagpenge, såfremt du bliver ledig på arbejdsmarkedet. Du er ikke berettiget til dagpenge, medmindre du er medlem af en a-kasse og har været det i mindst et år.

Derfor kan det godt betale sig at tænke lidt fremad, så du ikke står uden indkomst, hvis du pludselig bliver arbejdsløs.

Hvis du selv vælger at sige dit job op, er du det, man kalder for “selvforskyldt ledig”, og du vil komme ind i en karensperiode.

Når du er i karensperioden, kan du i en periode kun modtage kontanthjælp, men kan efterfølgende få dagpenge igen. Karensperioden er som udgangspunkt på 111 timer svarende til tre ugers arbejde á 37 timer. Der er dog også flere tilfælde, hvor du kan undgå en karensperiode ved opsigelse. Det kan eksempelvis være, hvis du siger op af helbredmæssige årsager.

Hvis du har brug for barselsdagpenge, anbefaler vi dig at læse vores guide til barselsdagpenge.

Dagpengesatser for 2020

A-kasse medlemsgruppe	Max sats pr. mdr (før skat)	Max sats pr. år (før skat)
Fuldtidsforsikrede	19.083 kr.	228.996 kr.
Fuldtidsforsikrede dimittender (ikke-forsørgere)	13.644 kr.	163.728 kr.
Fuldtidsforsikrede dimittender (forsørgere)	15.648 kr.	187.776 kr.
Deltidsforsikrede	12.722 kr.	152.664 kr.
Deltidsforsikrede dimittender (ikke-forsørgere)	9.096 kr.	109.152 kr.
Deltidsforsikrede dimittender (forsørgere)	10.432 kr.	125.184 kr.
Unge fuldtid	9.542 kr.	114.504 kr.
Unge deltid	6.361 kr.	76.332 kr.

Du kan dog højst få 90 procent af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs. Dagpenge beregnes på grundlag af de seneste tre måneders indberetninger fra den seneste arbejdsgiver til indkomstregistret.

Ligegyldigt hvilken a-kasse du er medlem af, er den maksimale dagpengesats den samme.

Hvordan udregnes dagpengesatsen?

Der er som nævnt en maksimal dagpengesats, men langtfra alle er berettiget til den højeste dagpengesats. Det beløb, du får udbetalt i dagpenge, afhænger nemlig af den løn, du har fået udbetalt de sidste 24 måneder inden arbejdsophør. Deraf tager man udgangspunkt i de 12 måneder, hvor du har haft den højeste løn. Dagpengesatsen beregnes således i tilfælde af, at du er månedslønnet:

((12 måneders løn før skat – arbejdsmarkedsbidrag) x 90 %) = din ydelse per måned.

Lad os tage et eksempel:
Lars på 37 år er arbejdsløs, men inden han blev det, tjente han 24.000 kroner om måneden før skat i 10 måneder. han tjente 19.000 om måneden i de resterende 13 måneder. Han er fuldtidsforsikret hos sin a-kasse, som han har været medlem af i 12 år, og beregningen af hans dagpengesats ser derfor således ud: ((278.000 x 0,92) /12 måneder) x 90% = 19.182 per måned. Dvs. at Lars som arbejdsløs får udbetalt maksimumsatsen på 19.083 kroner per måned udbetalt.

Som nyuddannet får du en fast dagpengesats (dimittendsats) på 82 % af den maksimale dagpengesats, hvis du har forsørgerpligt. Har du ikke forsørgerpligt, ligger dimittendsatsen på 71,5 %. Du kan få dagpenge allerede en måned efter, du har afsluttet uddannelsen. Du har desuden mulighed for at få beregnet en ny dagpengesats, som bliver brugt 6 måneder efter, at du har opnået din dagpengeret. Det vil sige normalt 7 måneder efter, at uddannelsen er afsluttet.

Regler for at få dagpenge

Der er flere betingelser, som skal opfyldes for at kunne få dagpenge. Her er nogle af de vigtigste betingelser:

Du skal, såfremt du er…

• …fuldtidsforsikret, have været medlem af en a-kasse i mindst ét år og have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.924 timer inden for de seneste tre år.
• … deltidsforsikret, have været beskæftiget som lønmodtager i mindst 1.258 timer inden for de seneste tre år.
• …selvstændig, have udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger indenfor de seneste tre år og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder blandt andet, at du skal søge og have en ledighedserklæring, som garanterer, at du kan overtage arbejde med dags varsel.

Yderligere skal du…

• … være registreret som arbejdssøgende i dit lokale jobcenter fra den første dag, du er meldt ledig.
• … tjekke jobforslag på Jobnet mindst hver 7. dag. Du finder Jobnet på Jobnet.dk.
• … kunne påtage dig et arbejde på 37 timer om ugen, hvis du er fuldtidsforsikret og 30 timer om ugen, hvis du er deltidsforsikret.

I sidste ende er det selvfølgelig din a-kasse, der bestemmer, hvorvidt du er berettiget til dagpenge. Hvis du opfylder ovenstående betingelser er du formentligt berettiget til det daglige beløb fra staten.

Dagpenge til nyuddannede

Når du er færdig med din uddannelse, kan det være betryggende at vide, at du har mulighed for at få dagpenge, hvis ikke du kan få job med det samme.

Som studerende er det selvfølgelig dit eget ansvar at melde dig ind i en a-kasse. Det kan være en god idé at blive medlem af en a-kasse tidligt i studieforløbet, hvis du, 7-9-13, ender med at stå uden arbejde som færdiguddannet.

Som studerende har du formentlig ikke arbejdet fuldtid, så i stedet for et års arbejde, giver et års studiemedlemskab dig ret til dagpenge. Det eneste, det kræver, er, at du melder dig ind, mindst et år inden uddannelsen slutter. Det er oftest gratis at være studiemedlem i op til 5 år, så der er ingen grund til at vente til sidste øjeblik. Ud over at kunne få dagpenge, hvis du ikke får job, når du er færdig, har a-kasserne også spændende arrangementer, som du kan deltage i. Nogle af kurserne er specielt skabt til studerende og kan både være kompetencegivende, som f.eks. excel-kurser, men kan også være af mere rådgivende karakter i form af eksempelvis vejledning til hvordan man skriver et godt CV eller hjælp til stresshåndtering.

Hvis du kravler direkte fra læsesalens ro og ind i ledighedens mørke, giver a-kassen dig således en økonomisk sikkerhed, som kan vise sig at være uundværlig. Som nyuddannet har du ret til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse. Også selvom du ikke har været studiemedlem.

Så hvis du er tæt på at afslutte dit studieforløb, men endnu ikke har fået meldt dig ind i en a-kasse, kan det godt nås alligevel. 14-dagsfristen gør det nemlig muligt for dig at få dagpenge, hvis du melder dig ind i en a-kasse i løbet af i de første fjorten dage efter endt uddannelse. Har du derimod været studiemedlem i et år, har du allerede optjent dagpengeretten, men du skal alligevel være opmærksom på at melde dig ind som nyuddannet inden 14-dagsfristen udløber.

Mange a-kasser give studerende gratis medlemsskab. Det kan du læse mere om i denne artikel om a-kasser for studerende.

Studerende og dagpenge

Kan studerende få ret til dagpenge?

Det er muligt at opnå dagpengeret på de fleste uddannelser. For at få et gratis studiemedlemskab er der ofte nogle krav, som du skal overholde:

• Du skal være under 30 år. Hvis du er over 30 år, er reglerne strammere.
• Din uddannelse skal vare mindst 1,5 år, hvilket svarer til 90 ECTS-point.
• Du skal have bopæl i Danmark.
• Din bruttoindtægt må ikke overstige den maksimale dagpengesats.
• Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse fra det offentlige, jævnfør loven om aktiv socialpolitik.

Studiejob og dagpenge

Du kan sagtens beholde dit studiejob, mens du modtager dagpenge, men hvis du ikke kan eller vil fortsætte på dit studiejob, skal du nå at opsige jobbet – og også være fratrådt stillingen – inden du afslutter din uddannelse. Hvis du har tjent penge efter endt uddannelse – om det så bare er en enkelt krone – kan du nemlig ikke gå uden om karensperioden, som 14-dages-reglen ellers giver mulighed for. Hvis du vælger at beholde dit studiejob, skal du ansøge din a-kasse om at komme på supplerende dagpenge.

Hvis du sidder i en studentermedhjælperstilling på 10-15 timer ugentligt, kan det være svært at få dit månedsbudget til at hænge sammen. Så hvis du ikke har et fuldtidsjob i sigte, kan du få supplerende dagpenge, mens du fortsat har dit studiejob. I den periode, du modtager supplerende dagpenge, skal du opfylde de krav, der er til dagpengemodtagere. Det betyder blandt andet, at der skal søges de krævede antal fuldtidsstillinger på ugebasis. Derudover skal du have en fritstillingserklæring fra din arbejdsplads, så du kan fratræde studiemedarbejderstillingen med dags varsel, såfremt du får et fuldtidsjob.

Hvad gør en a-kasse godt for – udover dagpenge?

A-kasserne er meget mere end dagpenge. Det vil være en skam at forklejne dem til det.

Alle a-kasser samarbejder med jobcenteret og tilbyder både rådgivning og kurser, som hjælper til at komme ud af ledigheden. Derfor vil du som oftest kunne bruge din a-kasse som rådgiver i forhold til at opbygge en jobplan, som kan hjælpe dig med at komme i arbejde igen.

Fra jobcenterets side er der endvidere fastlagte regler i forhold til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Eksempelvis skal du søge et vist antal jobs om ugen, hvilket skal registreres hos din a-kasse. Desuden vil du hver tredje måned blive indkaldt til en rådighedssamtale af dit lokale jobcenter.

Derudover har du også mulighed for at komme til personlige samtaler hos din a-kasse, hvor de vil spørge ind til din jobsøgningsproces. A-kasserne tilbyder også kurser og seminarer, som du vil kunne bruge i din karriereplanlægning og til at styrke dine kompetencer, og derved udvikle din faglige profil.

Sammenlign a-kasserne

At vælge den rette a-kasse føles muligvis ikke specielt vigtig nu, men hvis du kommer i den situation, at du bliver ledig, vil du være særligt glad for, at du tog dig tid til at undersøge dine muligheder på markedet. Det er derfor en god idé at overveje, hvilken a-kasse og eventuelt fagforening der giver dig mest værdi for pengene. Vil du for eksempel have a-kasse og fagforening samlet hos én udbyder, eller vil du hellere skille a-kasse og fagforening ad? Uanset hvor meget du betaler i kontingent til din a-kasse, ændrer dagpengesatsen sig ikke – så der er ingen grund til at betale mere end nødvendigt for dit medlemskab. Samlino.dk hjælper dig med at finde den billigste a-kasse, som bedst matcher dig og dine behov.

Ansøg om medlemskab online

Når du har fundet den a-kasse, du ønsker at blive medlem af, skal du udfylde en ansøgning om optagelse. Det kan du gøre på den pågældende a-kasses hjemmeside, hvor du typisk vil finde en online tilmeldingsformular, som du skal udfylde.

Vær opmærksom på, at du skal melde dig ind som fuldtidsforsikret, hvis du har fuldtidsjob, dvs. over 30 timer om ugen. Hvis du i stedet har et deltidsjob, kan du vælge mellem at være deltidsforsikret eller fuldtidsforsikret. Det er dyrere at være fuldtidsforsikret, men til gengæld får du et større dagpengebeløb udbetalt i tilfælde af arbejdsløshed.

Efter udfyldning af ansøgningen skal du blot vente på, at a-kassen vender retur til dig med bekræftelse på, at du er optaget som medlem i a-kassen.

Måske er du i tvivl om, hvad en a-kasse er, eller hvad du skal bruge en a-kasse til? I så fald er du kommet til det rette sted. Hvis du kommer i den uheldige situation, at du mister dit job, kan din a-kasse give dig et fast dagligt beløb – dagpenge. Hvis du selv opsiger dit arbejde, er du “selvforskyldt ledig” og kommer ind i en karensperiode, hvor du kun vil kunne modtage kontanthjælp. Efter karensperioden vil du dog modtage dagpenge.

Maksimum dagpengesats fastsættes af staten, og hvilken sats du vil få udbetalt i tilfælde af, at du bliver arbejdsløs, afhænger af din løn. Dagpengesatsen udregnes således på baggrund af din skattepligtige løn i de sidste tre måneder forud for arbejdsophør. Man kan i alt modtage dagpenge i 2 år, også kaldet dagpengeperioden. De 2 års dagpenge kan dog spredes ud over 3 år, også kaldet referenceperioden.

Et medlemskab i en a-kasse giver dig altså økonomisk tryghed, hvis du pludselig står uden arbejde. Hvis du ikke er medlem af en a-kasse, betyder det, at du kun kan modtage kontanthjælp. Derudover er du ikke automatisk berettiget til at modtage kontanthjælp. Hvis du har egen bolig eller formue, kan du risikere ikke at kunne modtage kontanthjælp.

I dag er en a-kasse dog mere end bare en arbejdsløshedsforsikring – a-kasser tilbyder kurser, karriereplanlægning, mentorordning, coaching og meget mere. Disse forskellige services og ydelser vil også kunne bruges, selvom man er på arbejdsmarkedet. Derfor bør du stærkt overveje, hvilken a-kasse der passer til dig. Kunne du have glæde af kurser, networking, gå-hjem-møder og faglig sparring, eller er prisen det absolut vigtigste for dig? Overvej det nøje – der er ingen grund til at betale for noget, som du egentligt ikke kommer til at bruge, men på den anden side kan den fagspecifikke viden komme dig til gode, hvis du bliver ledig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke er medlem af en a-kasse?

Hvis ikke du er medlem af en a-kasse, kan du få kontanthjælp. Ikke desto mindre er du kun berettiget til dette, såfremt du ikke kan klare dig økonomisk. Det er dog ikke udelukkende din egen indtægt og økonomiske situation, det kommer an på. Der er nemlig gensidig forsørgerpligt, som indebærer, at hvis din ægtefælle har en indtægt, der kan forsørge jer begge, så er du ikke berettiget til hverken kontant- eller uddannelseshjælp.

Din ægtefælles økonomi spiller også ind på den måde, at hverken du eller din ægtefælle må have en formue (herunder opsparing i banken eller friværdi i ejerbolig eller bil), som kan dække jeres økonomiske behov. Du kan læse mere om regler og love omkring kontant- eller uddannelseshjælp på din kommunes hjemmeside. På borger.dk kan du ansøge om understøttelse samt få mere information.

For at opsummere er a-kassen en god måde at sikre sig på økonomisk, hvis man enten har penge stående på en opsparing, ejer en bolig eller har en ægtefælle med et relativt godt job.

Skift a-kasse

Hvis du er utilfreds med a-kassens service og kundepleje eller blot synes, den er for dyr, kan du til enhver tid skifte a-kasse. Det opfordrer vi dig faktisk til, såfremt du altså ikke føler, at du får, hvad du betaler for.

Såfremt du vælger skifte a-kasse, følger din anciennitet med dig. Du starter altså ikke forfra med at optjene retten til dagpenge, når du flytter a-kasse.

Hvis du dog har tegnet en lønsikring hos din nuværende a-kasse, skal du huske at opsige den og tegne en ny hos den a-kasse, du vælger at skifte til.

For at få et overblik over samtlige a-kasser i Danmark kan du med fordel benytte vores sammenligningssoftware, som giver dig et overblik over priser, eventuelle faglige afgrænsninger og lignende ved de enkelte a-kasser.

Med disse oplysninger kan du trygt træffe en informeret beslutning uden at bruge en masse tid på research. Her på Samlino.dk kan du sammenligne og få et overblik over samtlige a-kasser – hurtigt, gratis og nemt.

Vi sammenligner, du sparer!

Fandt du denne blog relevant? Vil du gerne vide mere? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev nedenfor, hvor vi ugentligt giver dig gode råd inden for privatøkonomi.