Internet eller mobilt bredbånd i sommerhuset? Følg denne guide

|Posted by | Alle opslag
Samlinos robot viser internet i sommerhus frem til seeren, mens den smiler.

At finde internet til ens sommerhus kan tit være en kompliceret affære. Da mange sommerhuse ikke har adgang til traditionelt internet, må man tit være kreativ i sin søgen efter internet til sommerhuset.

Der er en række muligheder hvis du ønsker internet i dit sommerhus. Dem vil jeg gennemgå i denne artikel.

Find signaltypen i dit sommerhus

Det er vigtigt at lede efter hvilken type internet der er i dit sommerhus og om der overhovedet er noget. Derfor anbefaler jeg at finde ud af om du har enten fibernet, internet via telefonstik (COAX) eller internet via TV stikket.

Har du ikke disse muligheder, er den eneste anden mulighed mobilt bredbånd til dit sommerhus.

For at finde ud af om du har en af disse typer internet i dit sommerhus, kan du slå adressen for dit sommerhus op i vores sammenligningstjeneste til bredbånd her. Hvis du ikke får nogle resultater for adressen, så kom tilbage til denne side, fordi så skal du kigge på mobilt bredbånd.

Tjek din signaltype Det tager kun ét minut
Eksempel på bredbånd hvor man har adgang til telefonstik teknologi.
Her ses et eksempel, hvis sommerhuset har adgang til telefonstik

Hvis du kan få internet i sommerhuset

Hvis du har tjekket om du kan få traditionelt internet til dit sommerhus og du kan det, så anbefaler jeg at vælge det. Dog kan du som i eksemplet ovenfor, være ude for at den hastighed du kan få ikke er høj nok til dit behov. I dette tilfælde bør du kigge på andre alternativer som f.eks. mobilt bredbånd.

Generelt er traditionelt internet mere populært, fordi det er mere stabilt end mobilt bredbånd. Du risikerer ikke at en væg blokerer for signalet eller at for mange bruger det på samme tid. Selvom dette er sjældne tilfælde, er de vigtige at have in mente.

Hvis du kunne få traditionelt internet i dit sommerhus, anbefaler jeg at du prøver vores sammenligningsservice til bredbånd her:

Sammenlign bredbånd Spar op til 1.500 kr. om året

Mobilt bredbånd i sommerhuset

Mobilt bredbånd er en meget populær type internet i sommerhuse rundt om i Danmark, fordi mobilt bredbånd dækker næsten hele Danmark vha. mobilmasterne rundt om i landet.

Mobilt bredbånd fungerer på samme måde som internettet på din smartphone. Det kommer trådløst fra mobilmasterne rundt om i landet og det kan enten være i form af 3G eller 4G.

Hvis du har adgang til 3G internet i dit sommerhus, vil hastigheden på det mobile bredbånd være på op til 5 Mbit/s. Dette er lavt hvis du vil streame i HD, eller hvis i er mange i sommerhuset på én gang.

Hvis du har adgang til 4G internet vil hastigheden ligge på op til 71 Mbit/s. Denne hastighed er nok til at streame op til 3 skærme med 4k på én gang, dog kan den variere alt efter mængden af forbrugere af masten, længden til masten og evt. blokader som f.eks. vægge.

Dette betyder at hvis du kan få 4G mobilt bredbånd i dit sommerhus, har du en rigtig god mulighed for at få godt internet, selvom du ikke kan via de traditionelle veje.

Du skal være opmærksom på tre vigtige parametre når du kigger på mobilt bredbånd. Dem vil jeg gennemgå nu.

Hastighed

Hastigheden på internettet er noget af det vigtigste. Man skal helst have internet på 10-20 Mbit/s, før man ikke støder på problemer med hastigheden ved normalt brug.

Det er også vigtigt at internettet ikke er for langsomt, hvis man udlejer sit sommerhus. Her kan det nemlig føre til dårlige anmeldelser, hvis folk oplever ikke at kunne bruge internettet som de har lyst.

I dette scenarie vil man miste lejeindtægter fordi man har valgt for langsomt internet i sit sommerhus.

Hvis man er en familie der streamer meget, kan man hurtigt opleve at 10-20 Mbit/s ikke er nok. I dette tilfælde vil jeg anbefale 10-15 Mbit/s pr. person i sommerhuset.

Sammenlign mobilt bredbånd Klik på fanen “hjemme” for at se til sommerhus

Loft for internetbrug

Hvis du har købt mobilt bredbånd med en hastighed på 70 Mbit/s, men hvor du kun kan bruge 15 GB om måneden, kan du hurtigt løbe ind i problemer.

Det er nemlig vigtigt at være sikker på at der er nok data i abonnementet man køber. Dette gælder specielt hvis man lejer sit sommerhus ud, da ens lejere aldrig skal stå uden internet.

Af denne grund er det nødvendigt at udregne ens databehov. Du kan kigge på nedenstående oversigt over hvad 100 GB svarer til, og så lave et estimat til hvor meget du skal bruge.

100 GB internet er nok til følgende:

  • 50 timers streaming
  • 1670 timer på Facebook
  • 2.326 timers streaming af musik
  • 2.500 timers gaming.

Her er streaming nok den vigtigste parameter at kigge på, da det er den der hurtigst kan bruge internettet op.

Hvis man har lejere i sommerhuset kan man trygt regne med at de streamer et par timer om dagen, og at 100 GB internet hurtigt kan gå hen at være for lidt.

Hvis man lejer sit sommerhus ud, anbefaler jeg at kigge på planer med over 500 GB internet, for at være sikker på at der er nok til hele måneden. Dette gør sig selvfølgelig også gældende, hvis du vil være helt sikker på ikke at løbe tør for internet midt i et hyggeligt sommerhusophold.

Prisen

Prisen er vigtig når du skal vælge mobilt bredbånd til dit sommerhus. Derfor har Samlino.dk udviklet en sammenligningsservice til mobilt bredbånd.

Du kan finde det perfekte mobile bredbånd til dig her:

Sammenlign mobilt bredbånd Klik på fanen “hjemme” for at se til sommerhus

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *