For de fleste er det en frustrerende oplevelse at opdage ridser på bilen eller blive udsat for tyveri af køretøjet. Selv med en forsikring i hånden kan det ofte betyde, at du selv skal bidrage af egen lomme til reparation eller til erstatning. Inden for forsikringsverdenen kaldes dette for selvrisiko.
Selvrisiko er et velkendt begreb, når vi taler om bilforsikringer, men hvad indebærer det egentlig for dig som bilejer? I dette indlæg vil vi dykke ned i selvrisiko og forklare, hvordan det påvirker dig, når du står med en skade på din bil.
Hvad er selvrisiko?
Selvrisiko er det beløb, du som forsikringstager er forpligtet til at betale af egen lomme, når du gør brug af din forsikring i tilfælde af en skade på din bil.
Hvis din bilforsikring fx har en selvrisiko på 5.000 kroner, og du får en skade på din bil, der koster 20.000 kr. at reparere, dækker du altså de første 5.000 kroner af skaden selv. Bilforsikringen træder herefter i kraft og dækker de resterende 15.000 kr.
Men du behøver ikke nødvendigvis at stå med så stor en del af regningen selv. Du fastsætter nemlig selv selvrisikoen i din forsikringsaftale. Det betyder, at sætter du selvrisikoen lavere, vil du selv skulle betale et mindre beløb i tilfælde af en skade på din bil.
Med en lavere selvrisiko vil din månedlige forsikringspræmie til gengæld blive højere.
Det er altså op til dig, om du foretrækker en forsikringsaftale, der er mere risikobetonet med en samlet lavere forsikringspræmie med en højere selvrisiko – eller omvendt med en højere månedlig forsikringspræmie for en lavere selvrisiko.
Vil du spare penge på bilkontoen? Husk at tjekke din bilforsikring, kaskoforsikring og beregn bilforsikring.
Skal jeg vælge høj eller lav selvrisiko?
Du bør overveje, om din selvrisiko er rigtigt justeret, hvis du fx er bosat i et område med meget trafik. Måske parkerer du ofte på offentlige parkeringsarealer, bor et sted med øget risiko for biltyveri eller kører på motorveje med stor risiko for stenslag, der giver stor skade.
Hvor høj en selvrisiko, du ønsker at have i din forsikring, afhænger også af din personlige økonomi, din risikovillighed, og hvor ofte du forventer at skulle gøre brug af din forsikring.
Forestil dig, at du har en bil, som har kostet 150.000 kr., og din bilforsikring, der inkluderer kasko, har en selvrisiko på 5.000 kr. En skæbnesvanger dag på parkeringspladsen resulterer i, at en anden bilist rammer din parkerede bil. Skaden er vurderet til 20.000 kr. Hvis du anmelder skaden, skal du dække de første 5.000 kr. selv, mens forsikringsselskabet dækker de resterende 15.000 kr.
På papiret virker det oplagt at kontakte forsikringen, men det er vigtigt at overveje de langsigtede konsekvenser. Gentagne skadeanmeldelser kan nemlig medføre, at din forsikringspræmie øges, eller i værste fald, at du bliver nødt til at finde et nyt forsikringsselskab.
Hvis det måske er tredje gang, du indgiver en skadeanmeldelse, kan dit forsikringsselskab beslutte at hæve prisen på din bilforsikring. Denne prisstigning kan over tid overstige de 15.000 kr., du fik dækket. Er bilens værdi derimod meget høj, eller er skaden omfattende, kan beslutningen om at anmelde skaden være mere indlysende.
- Er uheldet ude, hvad kan du så undvære?
- Har du penge på opsparingen, som kan dække omkostningen ved din selvrisiko, hvis du får en skade på bilen?
- Hvor mange penge har du allokeret i budgettet til forsikringer om måneden?
- Hvor risikovillig er du? Har du aldrig haft en skade, eller har du historik med skader på bilen?
Et eksempel
Lad os antage, at forskellen på din årlige præmie med enten en høj og lav selvrisiko er 2.000 kr.
Hvis du vælger den høje selvrisiko, sparer du altså 2.000 kr. om året på din forsikringspræmie.
Hvis du får en skade på din bil, der er så dyr at udbedre, at du selv skal betale fx 8.000 kr., kan vi beregne, hvor lang tid det tager for besparelsen på forsikringspræmien at opveje udgiften ved en eventuel skade. I dette tilfælde:
- Besparelse pr. år ved høj selvrisiko: 2.000 kr.
- Omkostning ved skade med høj selvrisiko: 8.000 kr.
Det tager derfor 4 år at opveje udgiften til en skade på 8.000 kr. gennem besparelsen på forsikringspræmien. Det betyder, at hvis du forventer at have en skade mindre end hvert fjerde år, kan det potentielt betale sig at vælge en højere selvrisiko.
Men husk, dette er en meget simplificeret beregning, og andre faktorer som personlig økonomisk situation og risikovillighed spiller også ind.
Hvilken selvrisiko har jeg?
Du kan se og rette i din ønskede selvrisiko hos dit nuværende forsikringsselskab. Her kan du ofte også få oplyst, hvor meget du skal betale i selvrisiko på dine forsikringer i tilfælde af skader, og om der er specifikke situationer, hvor selvrisikoen ikke er gældende.
Hvad betyder ingen selvrisiko?
Hvis du har en bilforsikring, der inkluderer 'ingen selvrisiko, betyder det, at anmelder du en skade under din forsikring, skal du ikke selv betale nogen del af omkostningerne for reparation eller erstatning. Forsikringsselskabet dækker hele beløbet fra første krone. Din forsikringspræmie vil være højere, da forsikringsselskabet påtager sig en større risiko ved at dække alle omkostninger uden en egenbetaling fra forsikringstageren.
Hvordan fungerer selvrisikoen ved en skade?
Forsikringsselskabet betaler som udgangspunkt hele beløbet, som reparationen på din bil koster. Hvis din bil er involveret i en skade, hvor du er ansvarlig, klarer forsikringsselskabet opgørelsen med det pågældende værksteds eller den anden parts forsikringsselskab. Du vil herefter få en faktura på et beløb, som tilsvarer din selvrisiko.
Du får altså ikke en udbetaling for beløbet ud over din selvrisiko. Udbetalinger fra din bilforsikring sker kun i tilfælde af totalskade på din bil, og her er det din kaskoforsikring, der træder i kraft.
Hos Samlino kan du altid sammenligne og spare penge på din bilforsikring, kaskoforsikring, Tesla forsikring. Du kan også bruge følgende funktion: Beregn bilforsikring.
