At blive gældfri er nok den største finansielle drøm for danskerne. Måske lige med undtagelse af at sidde tilbagelænet i sin stol, mens det regner med penge, og det eneste man skal gøre er at række hånden ud og gribe dem. Laver man et hurtigt google search på “get debt free”, kommer der 346.000.000 resultater på 0.41 sekunder.
Afvikling af gæld er altså noget, der har stor betydning for rigtig mange mennesker. Det er også med god grund! Det er svært at blive gældfri, når man først har lånt penge i banken eller hos andre kreditorer.
✅ Tip: Tag et samlelån for kun at skulle have én kreditor.
Afviklingen af gælden
Lad det først være sagt, at der er mange former for gæld. Det kan være i form af kort- og langfristede lån, eller det kan være fordi, du bare har mange forskellige kreditorer. Efterhånden kan de fleste ting også anskaffes på afbetaling.
Et eksempel på en afbetalingsordning kunne være en mobil, som skal afbetales over 6, 12 eller 24 måneder. Ulempen ved en afbetalingsordning er, at du faktisk stifter mere gæld, som du skal afdrage på. Det du køber på afbetaling bliver ofte meget dyrere i alt, end hvis du køber det kontant.
Fordi der både kommer renter og gebyrer oven i telefonens normale pris. Så selvom det måske ikke føles som om du har taget store lån, løber det hele op. Mange bække små gør en stor å.
Dog findes der enkelte afbetalingsordninger, som ikke koster noget i ÅOP. Disse er dog sjældne.
Tag et samlelån
Et samlelån kan være en rigtig god idé, hvis du vil samle alt din gæld ét sted.
Lånet er så smart, fordi du kun betaler renter, gebyr og alle andre omkostninger hos én låneudbyder.
Derudover skal du kun holde styr på ét lån, og ikke mange.
Hvis du vil tage et samlelån, så har vi hos Samlino.dk en service, der gør at, du kan finde det billigste samlelån til netop dig, med kun én ansøgning. Du kan prøve det her:
Tag kontakt til dine kreditorer
I dette afsnit er fokus ikke på gæld i form af lån, men gæld til teleselskaber, energiselskaber og hvem du ellers kan komme til at skylde penge.
Uanset hvem dine kreditorer måtte være, er det afgørende du indleder en dialog med dem. De vil i mange tilfælde være forstående over for din økonomiske situation. Specielt hvis du vise at du gerne vil betale.
At få sendt dig i RKI eller meldt personlig konkurs, vil hverken gavne dig eller dine kreditorer. Så det første du bør gøre er, at danne dig et overblik over din situation og derefter indlede en dialog med dine kreditorer.
Læs også: Inkasso: Her er alt, du skal vide om inddrivelsen af fordringer
Læg en plan for tilbagebetalingen
Det næste skridt er meget vigtigt. Det er nemlig afgørende, at der bliver lavet en god plan for tilbagebetalingen. For at få overblikket over dit rådighedsbeløb og afgøre hvor meget du kan afdrage på din gæld, så er du nødt til at lægge et godt budget.
Her skal du være meget realistisk i dine udregninger. For hvis du kun har et rådighedsbeløb på 5.000 kr. om måneden, bør du næppe betale mere end 3.000 kr. månedligt til diverse kreditorer.
For det er hårdt at ændre livsstil, så hvis det hele bliver for surt og svært, brænder du ud på projektet. Så gør det på en måde, hvor du betaler så meget af på din gæld, du kan, uden at du bliver helt lammet af projektet.
En god økonomi giver frihed og en dårlig økonomi hæmmer.
Det værste du kan gøre, er at sætte dig alt for stramt. Det er jo det, der har ført dig i denne situation til at starte med!
Prøv at begrænse gælden
Der kan være særlige situationer, hvor gælden er overordentlig stor. Det gælder primært for virksomhedsejere, der er gået konkurs og hæfter for det personligt. Det vil være tilfældet ved enkeltmandsvirksomheder og I/S selskaber.
I dette tilfælde bør du forsøge at lave en handel med hver enkelt kreditor. En aftale der forpligter dig til at betale, men kun en del af gælden. De fleste kreditorer ved godt, at det er meget svært at få pengene tilbage, hvis vedkommende står i RKI eller er personlig konkurs.
Afvikling af gæld kan meget nemt være en vanskelig sag, der kræver hjælp og rådgivning fra dygtige advokater. I de tilfælde hvor der er tale om mere almindelig dagligdagsgæld, er det vigtigste, at du har et budget og en god plan for de månedlige afbetalinger.
Afvikling af lånet
Alle danskere prøver at optage lån, til enten bolig, bil, båd eller forbrug. Hvis du gerne vil komme godt igennem lånets løbeperiode, er det vigtigt, at du planlægger og får lagt et budget for din økonomi.
Planlægning er essentiel
Afvikling af lånet er et område alle bør tage seriøst. Planlægningen er essentiel, for at du kommer godt igennem hele processen. Alt for mange danskere tænker kun på, hvor meget de kan låne, og hvor det er billigst.
Fokus bør være mindst lige så meget på, hvor stort et afdrag du kan betale hver måned. Det gælder specielt ved forbrugslån online, hvor banken ikke er inde over som rådgiver.
Det er en dødssynd at forpligte sig til en månedlig ydelse på 3.500 kr., hvis ens rådighedsbeløb kun er på 3.000 kr. Så planlæg dit lån nøje, så du undgår dyre gebyrer og ekstra omkostninger.
Sammenlign dig til laveste ÅOP
Når du har planen klar, og ved hvor mange penge du kan tilbagebetale, bør du arbejde på at finde den laveste ÅOP på markedet.
Det gør du ved at sammenligne lånefirmaerne med hinanden.
Hurtige indtægter
En af de effektive metoder til at afvikle gælden hurtigere, er ved at spare penge eller sælge ud. Vi giver dig derfor en række gode forslag til, hvordan du kan skaffe dig selv hurtige indtægter til gældsafviklingen:
– Sælg bilen
– Sælg brugte ting
– Drop ferien
– Tag et ekstra job
– Lej et værelse ud
Selv uden en overflod af indkomst, kan det lade sig gøre at blive gældfri. Vil du fortsætte med at leve på lån og gæld, eller vil du være fri af de lænker gælden giver dig? Det er op til dig!
Men hvis du vil have afviklet din gæld hurtigst muligt, så lav en specifik plan for at komme ud af gælden, så du har fuld rådighed over de penge, du tjener.
Du ved allerede, hvordan man kommer ud af gælden: brug mindre, end du gør, og afbetal din gæld med de penge du sparer. Det lyder så simpelt, når det står skrevet sort på hvidt, men det kan være svært at holde gejsten.
Hvis du har behov for motivation, så skriv dine ønsker og drømme ned, som en hjælp med at motivere dig. Vi ved alle, at et godt mål er med til at fremskynde processen og bedre sikre sejren.
En anden måde at afvikle sin gæld hurtigt på er ved at spare penge, og det kan du med fordel gøre på din bilforsikring ved at sammenligne her på Samlino.dk