Hvad er en router?

|Posted by | Alle opslag, Bredbånd
Tags: , ,
En router kan være en smart genvej til bedre internetforbindelse i det hjem. (Foto:Canva).

Hvad er en router?

En router er den lille boks, der sørger for, at du og dine enheder kan få forbindelse til internettet. Når du benytter WiFi derhjemme, er det typisk en router, der står for forbindelsen. Den fungerer således som et bindeled mellem dit hjemmenetværk og internettet, og gør det muligt for flere enheder at være online samtidigt.

En router ligner på mange måder en lille computer. Den indeholder blandt andet en processor og hukommelse. De synlige antenner på boksen hjælper med at distribuere WiFi-signalet rundt i dit hjem. Du kan tilpasse antennerne, så de udsender signal der, hvor du har mest brug for det. Hvis du eksempelvis sjældent bruger internet i dit ene værelse, kan du indstille antennerne til ikke at sende signal i den retning.

For at få internetadgang i dit hjem, skal du have en router eller et trådløst modem. Det gode ved moderne routere er, at de for det meste passer sig selv. Når du har sat din router korrekt op, skal du sjældent gøre andet.

Find det bedste og billigste bredbånd Betal mindre for mere bredbånd


Har du allerede et netværk og overvejer en opgradering? Tænk over, hvorfor du vil opgradere. Er det på grund af rækkevidden, hastigheden eller noget andet? Når du kender svaret på det, bliver det nemmere at finde det rette produkt, siger Sørensen.

  • Hvor mange enheder skal tilsluttes routeren?

  • Hvor høj hastighed har du brug for? For eksempel, hvis der er en eller flere gamere i familien, vil de kræve en stor del af forbindelsens kapacitet.

  • Hvor stort et område skal signalet dække?

.

Typer af routere

Der findes en række forskellige teknologier, som en router understøtter, og det har en central rolle for ydeevenen, hvilken teknologi de kører på:

Dual-band: Mange trådløse routere understøtter dual-band. Det betyder, at de kan fungere på både 2,4 GHz og 5 GHz frekvensbåndene. Det giver dig med andre ord en større fleksibilitet, når du tilslutter forskellige enheder. Dual-band routere er ideelle for hjem med mange enheder, der alle kræver en pålidelig internetforbindelse.

Wi-Fi 6: Den nyeste generation af Wi-Fi-teknologi, Wi-Fi 6, bringer store forbedringer i hastighed, kapacitet og effektivitet sammenlignet med tidligere standarder. Teknologien er perfekt til krævende opgaver som 4K-streaming og online gaming på flere enheder samtidig.

Mesh-netværk: Hvis du ønsker den nyeste og bedste trådløse netværksforbindelse, bør du overveje et Mesh-netværkssystem.

Inden for det seneste år er Mesh-teknologien blevet introduceret. Den består af en router og en eller flere satellitter. Det fungerer lidt som traditionelle signalforstærkere, men med langt bedre stabilitet og flere funktioner. Mens en almindelig netværkssignalforstærker kun udvider rækkevidden af dit netværk, skaber Mesh-netværket et stort, sammenhængende netværk med ét netværksnavn.

Den største fordel ved Mesh er, at det automatisk flytter enheder mellem routeren og satellitterne, så du altid har den bedst mulige internethastighed, uden at skulle gøre noget manuelt.

Prisen for Mesh-systemer er højere end selv de dyreste konventionelle routere, men den forbedrede funktionalitet og netværksstabilitet gør det nemt at argumentere for, at det er pengene værd.

Hvordan tilslutter jeg en router

Routeren forbindes først til dit modem. Modemet modtager internetforbindelsen fra din internetudbyder (ISP) og sender den videre til routeren. Når routeren modtager internet fra modemet, fordeler den forbindelse trådløst (WiFi) eller via kabler (ethernet) til dine forskellige enheder som fx computere, smartphones, tablets og smart-tv'er.

Når du får en ny router, hjælper de fleste internetudbydere dig med opsætningen. Typisk skal du:

  1. Tilslutte routeren til en strømkilde.
  2. Følge installationsvejledningen fra routerproducenten for at konfigurere netværksnavn (SSID) og adgangskode.
  3. Forbinde dine enheder til det nye netværk ved at vælge netværksnavnet og indtaste adgangskoden.

Hvad er forskellen på router og modem?

Det kan være svært at gennemskue forskellen på en lille boks, der lyser, frem for en anden. Men grundlæggende henter modemet internetforbindelsen fra din internetudbyder og gør den tilgængelig i dit hjem. Routeren derimod fordeler denne forbindelse til flere enheder og styrer, hvordan dataene bevæger sig inden for dit netværk.

Begge enheder arbejder sammen for at sikre en stabil og effektiv internetoplevelse i dit hjem.

Hvor skal routeren placeres?

Du har sikkert ofte oplevet, at din streaming går i står. Og det kan der være flere årsager til. En af de mere hyppige årsager til buffering skyldes dårlig plavering af modem og router.

Placeringen af din router er nemlig afgørende for at sikre den bedst mulige WiFi-dækning i dit hjem. Som med alle andre trådløse signaler bliver dit WiFi-signal svagere, jo længere det skal bevæge sig fra kilden. Vægge og andre forhindringer kan yderligere forringe signalet. Derfor er det vigtigt at placere routeren optimalt.

For det første bør du placere routeren centralt i boligen. Ideelt set skal den stå i midten eller tæt på midten af dit hjem. Radiobølger spreder sig desuden nemmere nedad end opad. Så hvis du bor i et hus eller en lejlighed i to etager, bør du måske overveje at placere routeren på førstesalen. Har du tre etager, kan en position på den mellemste etage være optimal.

Sørg også for, at der ikke er større genstande tæt på routeren, der kan blokere signalet. Det betyder, at du ikke bør placere routeren bagved eller mellem store møbler.

Det bedste er at stille routeren på et bord, en hylde eller montere den på væggen, hvor der er fri luft omkring den.

Det er også vigtigt at undgå placeringer, der kan virke forstyrrende for signalet. For eksempel er det en dårlig idé at stille en trådløs router i et skab, en kommode eller en skuffe - selvom det måske ser pænere ud.

Se mree om fibernet og mobilt bredbånd.

Find det bedste og billigste bredbånd Betal mindre for mere bredbånd

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *