Sådan skrotter du din bil

|Posted by | Alle opslag, Bilforsikring, Tips til bilen
Tags:
Du kan som udgangspunkt modtage en skrotpræmie på 2.200 kr. for at skrotte din bil. (Foto: Canva).

Står du overfor beslutningen om at sige farvel til din trofaste følgesvend gennem mange år, men er i tvivl om, hvordan du tager helt afsked?

Læs med her, så kan du blive klogere på, hvordan du skrotter bilen på den helt korrekte måde.

Hvordan skrotter man en bil?

Det første skridt, du skal tage, er at finde en skrotningsvirksomhed, der har Miljøstyrelsens godkendelse. Det skyldes, at kun godkendte skrotvirksomheder lovligt kan håndtere skrotning af biler.  

Skrotningsprocessen begynder på borger.dk. Her indsender du en ansøgning om skrotning for din bil og foretager afmelding af nummerpladerne. Efterfølgende skal bilen leveres til den valgte skrotningsvirksomhed.

Det er vigtigt, at du afmelder bilen i Motorregistret, før den skrottes, da skrotning uden forudgående afmelding er ikke tilladt. 

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Når bilen er afleveret hos skrotvirksomheden og skrottet, er du berettiget til en skrotpræmie, som typisk ligger på omkring 2.200 kr.

Alternativt kan skrotningsvirksomheden stå for afmelding af nummerpladen mod et lille gebyr, men det er ingen sag selv at foretage afmeldingen, så du kan lige så godt spare dig dette gebyr! 

Fra 1. januar 2020 er skrotningsordningen blevet gjort digital. Det betyder, at du nu skal registrere skrotningen via Borger.dk.

Du kan også starte processen ude hos autoophuggeren og logge på borger.dk hos vedkommende.

Antal skrottede biler i Danmark
202375.276 biler
202280.385 biler 
202197.985 biler 
202075.080 biler 
Kilde: Dansk Producentansvar

Danmarks største forening for danske motorejere, FDM, anbefaler, at du benytter autoophuggere, der er godkendte til at foretage en miljørigtig skrotning. Er firmaet under bilimportørernes producentansvar, koster det ikke noget, mens du kan opleve, at andre ophuggere uden for ordningen selv fastsætter gebyr for ophugningen. 

Hvad får man i skrotpræmie? 

Skrotpræmien fungerer som et incitament fra staten til at sikre, at borgere benytter sig af autoriserede autoophuggere til skrotning af deres bil. Det betyder, at det er staten, der står for udbetalingen af skrotpræmien direkte til din Nemkonto. Fra 2021 er det besluttet at inddele skrotpræmien i tre forskellige kategorier. 

Der gælder følgende regler og satser for bilskrotning – den såkaldte skrotpræmie: 

  • Benzinbiler DKK 2.200 kr. 
  • Dieselbiler nyere end 2005 DKK 2.200 kr. 
  • Dieselbiler fra før 2006 DKK 5.000 kr. 

Som udgangspunkt, at det er bilens sidst registrerede ejer, som har ret til at få udbetalt skrotningsgodtgørelsen. 


Der kan ifølge Borger.dk gå op til tre dage fra du har sat din bil til skrot til du modtager skrotpræmie på din Nemkonto. .


Som bilejer er det dit ansvar at kontakte panthaveren for at indhente tilladelse til at skrotte køretøjet. Det er ikke autoophuggerens opgave at kontrollere for eventuel pant i bilen, inden den bliver skrottet. .

Disse biler skrotter vi oftest i 2023

I 2023 toppede Peugeot listen over de mest skrottede bilmærker i Danmark med over 10.000 biler, mens Volkswagen og Ford fulgte efter med 8.600 og 6.400 skrottede biler henholdsvis.

Der er dog ikke den helt store afsløring i, hvorfor det lige er Peugeot, der skrottes mest. Troels Meier, direktør for Autoparts24, Europas største platform for brugte originale reservedele, forklarer, at der er en ret simpel forklaring på topscorerne: 
 
“Det er simpelthen fordi, det er de bilmærker, der kører flest af på de danske veje. Og derfor vil vi formentlig se det samme billede kommende år, selvom antallet formentlig vil stige i takt med at brugtmarkedet bliver normaliseret”, har han tidligere udtalt til Ritzau.

Mærke Antal 
Peugeot 10.052 
Volkswagen 8.646 
Ford 6.426 
CitroËn 6.236 
Toyota 5.228 
Opel 5.196 
Skoda 4.430 
Suzuki 4.263 
Hyundai 3.252 
Fiat 2.939 
Kilde: Dansk Producentansvar 

Hvornår får man ikke skrotpræmie?

Du vil ikke være berettiget til en skrotpræmie, hvis bilens vægt overstiger 3.500 kg, eller hvis den er blevet afmeldt før år 2000. Desuden er det et krav, at du er registreret som bilens seneste ejer for at kunne modtage præmien. Du får således ikke skrotpræmie, hvis: 

  • bilen er afmeldt før d. 1. juli 2000 
  • bilens totalvægt er over 3.500 kg 
  • der er indrettet til befordring af mere end 9 personer inkl. føreren. 

Se hvor meget du kan spare på din Tesla forsikring, bilforsikring, vejhjælp eller kaskoforsikring.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 1 / 5. Antal bedømmelser 1

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *