Hvad er befordringsfradrag?

|Posted by | Alle opslag, Fradrag, Sparetips, Tips og tricks
Tags: ,
Du kan få fradrag for dine transportomkostninger, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. (Foto: Canva)

Befordringsfradrag – eller det lidt mere mundrette ’kørselsfradrag’. Vi får tit at vide, at det er en af de vigtigste fradragsparametre, vi skal huske at justere i vores forskudsopgørelse. Men hvad er det nu lige befordringsfradraget er for en størrelse?

Læs med, så giver vi dig overblikket.

Hvad er befordringsfradrag?

Befordringsfradrag og kørselsfradrag er to udtryk, der dækker over det samme skattemæssige fradrag. Helt simpelt er det et fradrag, som tilbydes arbejdsmodtagere, der pendler langt til og fra deres arbejdspladsen.

For at være berettiget til fradraget kræves det ifølge Skat, at man har en arbejdsrejse på mere end 12 kilometer hver vej. Det vil sige, at kun de kilometer, der overstiger en samlet daglig pendling på 24 kilometer, kan indgå i beregningen af befordringsfradraget.

Og det er et populært fradrag. Over 1,2 millioner danskere benytter sig således ifølge Kollektivtrafik.dk hvert år af muligheden for at få fratrukket omkostninger, når de transporterer sig med transport mellem hjemmet og arbejdspladsen.

Hvem kan få befordringsfradrag?

Du skal først og fremmest have et arbejde (gælder også studiejobs) for at kunne benytte dig af kørselsfradrag, men ellers der stilles ikke særlige krav til hvilket arbejde, du har, eller hvordan du kommer på arbejde.

Du kan altså med fordel godt begynde at gemme på billetter eller kvitteringer som dokumentation for transportudgifter, hvis du ikke gør det i forvejen, for fradraget gælder, hvad enten du transporterer dig i din egen bil, i toget, i bussen, med færge eller andre transportformer – ja, du kan sågar få fradrag, hvis du benytter dig af cykel til og fra arbejdet.

Der er dog en kilometergrænse for, hvornår befordringsfradraget gælder fra.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Fradraget kan benyttes for hver arbejdsdag, hvor det er nødvendigt med fysisk transport at nå frem til jobbet og hjem igen. Du kan altså ikke få fradrag for de dage, hvor arbejdet foregår hjemmefra eller på dine fridage.

Er du i ulønnet praktik, bruger du firmabiler, eller hvis transportudgifter er dækket af arbejdsgiver, kan du ikke modtage befordringsfradrag. Det skyldes ifølge Skat, at fradraget er personligt.

Hvornår kan man få ekstra befordringsfradrag?

Du kan indberette befordringsfradraget efter afslutningen af dit indkomstår. Du kan også vælge at vente til din årsopgørelse er offentliggjort og derefter kontrollere, om fradraget allerede er indberettet korrekt, eller foretage justeringer, hvis det er nødvendigt.


Ifølge SKAT ligger befordringsfradragets værdi på ca. 26 %. Det betyder, at for hver 100 kr., du har i befordringsfradrag, opnår du en skattebesparelse på 26 kr. .

Hvad er ekstra befordringsfradrag?

For arbejdstagere med en årsindkomst under 363.700 kr. i 2024 er man ifølge Skat berettiget til et ekstra befordringsfradrag. Maksimumsbeløbet for dette fradrag er 15.400 kr. om året. For indtægter, der ligger mellem 313.700 kr. og 363.700 kr. i 2024 vil fradraget blive reduceret trinvis.

Derudover kan personer, der bor i yderområder eller på mindre øer, også modtage et forhøjet kørselsfradrag, hvis de dagligt pendler mere end 120 km. mellem hjem og arbejdsplads.

Det ekstra fradrag bliver automatisk beregnet, når du indtaster dit kørselsfradrag på din selvangivelse på SKATs hjemmeside, uanset om fradraget skyldes din indkomst eller din bopæls placering.

Kørselsfradrag pr. km. 2024
0-24 km.0 kr.
25-120 km.2,23 kr. pr. km.
Over 120 km.1,12 kr. pr. km.
Over 120 i udkantskommuner2,23 kr. pr. km.
Kilde: Skat.dk

Hvad er befordringsfradrag 2024?

Hvert år foretager Skatterådet en revurdering af satserne for kørselsfradrag, hvor de tager hensyn til faktorer så som benzinpriser og de generelle omkostninger ved bilbesiddelse for at fastsætte de opdaterede satser

I tabellen til venstre kan du se de præcise beløb for fradrag er for 2024:

Hvad giver befordringsfradrag netto?

Fradraget udbetales ikke kontant, men indgår i stedet i din årsopgørelse, hvilket resulterer i, at du skal betale mindre i skat. Eksempelvis vil et kørselsfradrag på 7.000 kr. føre til en skattebesparelse på omkring 1.820 kr.

Indirekte kan du dog opleve, at du får en udbetaling for din befordringsfradrag. Har du, når din årsopgørelse bliver offentliggjort hvert år i marts, betalt for meget i skat efter justering af befordringsfradraget, vil du helt automatisk få udbetalt din overskydende skat tilbage til din bankkonto.

Hvorfor får jeg ikke hele mit befordringsfradrag?

Hvis du ikke modtager det fulde befordringsfradrag, som du forventede, kan det skyldes flere ting.

Arbejder hjemmefra på nogle dage, har du betalt firmabil, betaler din arbejdsgiver dele af din transportomkostninger eller har den samlede afstand mellem arbejde og hjem været under 24 kilometer, vil det reducere det samlede antal dage, du kan få fradrag for. Fradraget starter som udgangspunkt først efter de første 24 kilometer.

Ifølge Skat, er der desuden også en progressiv sats i befordringsfradraget.

Over 1,2 millioner danskere kan drage fordel af befordringsfradraget. (foto: Canva)

Det betyder, at de første kilometer giver et mindre fradrag pr. kilometer end de efterfølgende. Med andre ord, det samlede fradrag bliver mindre pr. kilometer, jo kortere din pendling er.

Hvis du er usikker på beregningen af dit befordringsfradrag, eller hvorfor du ikke modtager det fulde beløb, kan det være en god idé at kontakte SKAT for en nærmere forklaring eller gennemgå beregningen på deres hjemmeside. 

Hvordan beregner man befordringsfradrag?

For at finde ud af, hvor stort et befordringsfradrag du er berettiget til, skal du først og fremmest fastlægge det samlede antal kilometer over det antal arbejdsdage, du har transporteret dig, udover de første 24 kilometer.

Ferier, sygedage og hjemmearbejde er altså ikke med i beregningen af fradraget.

Afstanden mellem arbejdspladsen og hjemmet, vurderes ifølge Skat ud fra, hvor din adresse er registeret i folkeregistret. Afstanden tager højde for den rute, du i realiteten tager. Det betyder, tager det kortere tid at køre en længere rute, er du altså berettiget til at få fradrag for de kilometer mere, som den hurtige rute er.  

Ganske som personer, der bor i yderkantsområder og øer kan få ekstra befordringsfradrag, har du også mulighed for yderligere fradrag, hvis du krydser de større broer som fx Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Hvilke og hvordan kan du blive klogere på på Skats hjemmeside.

SKAT har selv lavet en beregner, hvor du blot skal indtaste dine oplysninger og så beregnes dit kørselsfradrag automatisk.

Sammenlign bilforsikring Vores brugere sparer i gennemsnit 3.000 kr.

Husk at tjekke de bedste priser på din bilforsikring, kaskoforsikring og beregn bilforsikring.

Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 5 / 5. Antal bedømmelser 2

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas Andersen

Thomas har en kandidatgrad i kommunikation og digitale medier. Hans faglige baggrund i kommunikation afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *