Studiestart: Gode råd til din første flytning

|Posted by | Alle opslag, Husforsikring, Indboforsikring, Sparetips, Tips og tricks
Tags: , ,
Studerende flytning
Husk at tegne forsikringer, når du som studerende flytter til din nye bolig (foto: Canva).

Det nye studieår står for døren, og måske er du én af mange, der står foran en flytning for første gang. Overgangen kan føles overvældende, men det behøver den bestemt ikke at være. Vi giver dig her en række gode råd, så du kan starte studielivet med ro i maven.

Måske har du allerede fundet din kommende bolig i forbindelse med studiestart – men hvordan sikrer du dig, at din flytning til din nye bolig bliver så smidig som muligt?

Læs med her, vi har nemlig samlet en række gode råd til dig, der står over for at flytte i forbindelse med din studiestart.

Meld din flytning

Det første, du bør gøre, er at kontakte dit nye områdes folkeregisterkontor. Du skal indberette din flytning, senest 5 dage efter indflytning. Hvis du glemmer det, risikerer du nemlig at få en bøde. Du kan melde din flytning hos Borger.dk

Lav et budget

Du har nok hørt det næste lidt kedelige råd mange gange før, men ikke desto mindre er det et af de bedste råd, du kan tage til dig, og en af de vigtigste færdigheder, du bør tilegne dig. Nemlig, kunsten at mestre at budgettere!

Budgettet er din garanti for, at du hver måned har penge nok til at betale til mad og husleje eller reparation af den uventede punktering på cyklen, som du fik på vej til studiet – ligesom dine tænder jo også skal have et serviceeftersyn en gang imellem!

Fastlæg dine månedlige indtægter og udgifter og variable udgifter

For at få et klart billede af din økonomiske situation er det vigtigt at kende til alle dine månedlige indtægter og udgifter. Din økonomiske situation kan ændre sig i løbet af året, fx hvis du får et nyt studiejob, mister boligstøtte eller står overfor en stor engangsudgift.

Ved at gennemgå dit budget regelmæssigt, kan du sikre, at du altid lever inden for de midler, du har til rådighed. Husk, som studerende kan du ofte få rabatter på mange varer og tjenester, så tag højde for disse i dine estimater.

Indtægter:

Dette inkluderer alt fra SU, løn fra job, boligstøtte samt eventuelle penge fra forældre eller andre kilder.

Faste udgifter

Faste udgifter er de regninger og omkostninger, du kan forvente at betale regelmæssigt, enten hver måned, kvartal eller hvert år. Når du har en klar idé om, hvad de faste udgifter er, får du et godt overblik over, hvor meget du skal sætte til side som minimum hver måned.

  • Husleje, vand, varme el, transport, underholdningsabonnementer, forsikringer, opsparing, lån, sundhed, fritid.

Variable udgifter

Variable udgifter kan være en lidt tricky del af budgettet, da de ikke altid er lette at holde styr på. Det er de udgifter, du ikke betaler fast, men som kan forekomme pludseligt. Det er de ting, der kan overraske dig, så det er en god idé at være opmærksom på dem, så du har lidt ekstra til de variable udgifter.

  • Fornøjelser, mad, tøj, personlig pleje, reparationer, gaver, diverse.

Husk, at budgettering ikke kun handler om at begrænse dit forbrug; det handler om at træffe informerede beslutninger, så du kan nyde din studietid uden unødige økonomiske bekymringer.

Husk boligstøtten og forstå lejekontrakten

At flytte hjemmefra og starte på et nyt studie er spændende, men det kan også medføre økonomiske udfordringer. Heldigvis er der nogle økonomiske støtteordninger, som du kan drage nytte af som studerende.

Udover din udeboende SU er du måske også er berettiget til boligstøtte. På borger.dk kan du se, om du opfylder kriterierne.

6 råd til flytning

Læs lejekontrakten omhyggeligt

Når du finder et sted at bo, er det vigtigt at forstå dine rettigheder og forpligtelser som lejer. Din lejekontrakt bør indeholde alle detaljer om betaling, vedligeholdelse, og hvad der kan og ikke kan gøres i boligen. Hvis du har spørgsmål eller er usikker på noget i kontrakten, bør du ikke tøve med at spørge din udlejer eller søge juridisk vejledning.  

Tag billeder ved indflytning

Når du først flytter ind, er det en god idé at tage billeder af boligen. Dette vil hjælpe dig, hvis der skulle opstå tvister om skader eller mangler, når du engang flytter ud. Gem billederne et sikkert sted, så du har dem, hvis du får brug for dem.

Forsikringer

At være forsikret som studerende er ikke blot en nødvendighed, men også en klog investering i din fremtid og dit velbefindende. Forsikringer dækker dig i uventede situationer og kan spare dig for store økonomiske byrder. Der findes et hav af forskellige forsikeringer, men de mest relevante for dig vil sansynligvis være indbo-, ulykkesforsikring.

Studerendes fordele

Mange forsikringsselskaber tilbyder særlige pakker og rabatter for studerende. Disse kan omfatte alt fra lavere præmier til ekstra dækning på specifikke områder. Brug tid på at sammenligne markedet og se efter de tilbud, der passer bedst til din situation.

Ved at benytte Samlinos sammenligningsside har du mulighed for at sammenligne både priser og dækning for de mest gængse forsikringer, så du kan finde netop den løsning, der passer bedst til dig.

Sammenlign forsikringer her Forsikringer til dit behov

Indboforsikring

Et af de væsentligste områder, du bør overveje at forsikre, er din bolig og dine ejendele. Som studerende kan du have mange værdifulde genstande i din bolig så som computer, møbler og mobil.

En indboforsikring dækker dine ejendele i tilfælde af tyveri, brand eller andre skader. Det kan give dig ro i sindet at vide, at dine ejendele er beskyttet, hvis uheldet skulle være ude.

En indboforsikring er nødvendig, fordi den ikke bare dækker erstatning for dine ting. Den inkluderede ansvarsforsikring hjælper også, hvis du forvolder skade på andre eller deres ejendele. I yderste konsekvens kan dette medføre erstatningskrav, der potentielt kan beløbe sig til millioner af kroner.

Hvis du er studerende og bor hjemme, vil dine forældres indboforsikring dække dig. Når du flytter hjemmefra og bor selv, kan du stadig være dækket af dine forældres forsikring, hvis du er under 18 eller 21 år, men det kommer an på det enkelte forsikringsselskab.

Ulykkesforsikring:

Uanset hvor forsigtig du er, kan ulykker ske. En ulykkesforsikring beskytter dig økonomisk, hvis du kommer ud for en ulykke, der forårsager varig mén eller behov for akut behandling. Du bør derfor dække dig ind for at undgå uforudsete økonomiske byrder.

Rejseforsikring

Hvis du planlægger at studere i udlandet eller tage på rejser under din studietid, kan en rejseforsikring være afgørende. Den kan dække alt fra medicinske udgifter til afbestillinger og tyveri.

Bilforsikring

Planlægger du at køre til og fra din uddannelsesinstitution eller bruge bilen i din fritid, så skal du sørge for at have ansvarsforsikring på din bil. Den er nemlig lovpligtig. Som tillæg til din ansvarsforsikring på bilen, kan du derudover fx vælge kasko, glasskade eller udvidet førerulykkesforsikring.

Mange forsikringsselskaber tilbyder rabatter eller særlige pakker til studerende, så det kan være værd at undersøge dine muligheder grundigt. Husk også at overveje faktorer som din bilmodel, alder og kørselsbehov, da disse kan påvirke prisen på din forsikring.

At have den rette forsikring kan give dig ro i sindet og tillade dig at fokusere på dit studie og de mange spændende oplevelser, der følger med. Tag dig tid til at forstå dine behov, sammenligne mulighederne og vælge de forsikringer, der bedst passer til din livsstil som studerende.

Sammenlign forsikringer her Forsikringer til dit behov


Fik du noget ud af artiklen?

Klik på en af stjernerne for at bedømme

Gennemsnits rangering 0 / 5. Antal bedømmelser 0

Ingen bedømmelser indtil videre. Bliv den første til at bedømme artiklen.

Vi er kede af, at artiklen ikke var relevant for dig

Lad os optimere denne artikel

Fortæl os, hvordan vi gør artiklen bedre?

Om Thomas

Thomas' faglige baggrund afspejles i hans rolle på kommunikationsteamet hos Samlino.dk. Her bruger han sin erfaring til at undersøge og formidle om danskernes privatøkonomi. E-mail: thomas.andersen@samlino.dk

Hvad tænker du?

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Påkrævede felter er markeret med *