Du kan skære ned på elregningen ved at lave nogle små ændringer i dine vaner. Selvom elpriserne er steget, er der heldigvis en række ting, du selv kan gøre for at undgå, at din elregning stikker af. Samlino.dk guider dig i, hvordan du sparer penge på el.
Du tænker måske, om det overhovedet betaler sig at spare på strøm med de helt små justeringer i hverdagen. Men selv små besparelser i din hverdag kan resultere i store besparelser på elregningen.
Faktisk kan du let spare penge på el i dit hjem ved at foretage små ændringer i vaner og elforbrug – lige fra tøjvask, madlavning og beskidte tallerkner til lys-forbrug og underholdning.
Sænk elforbruget derhjemme
Du kan spare på dit elforbrug ved at tage flere forskellige tiltag. Én måde at gøre det på er at sænke dit generelle elforbrug. En anden måde er at bruge strøm, når elpriserne er lavest.
Ved at gennemgå dit strømforbrug og dine vaner, vil du opdage, at der er mange muligheder for at spare på din elregning. Her er det især godt at være opmærksom på de store strømslugere i hjemmet.
Strømslugere: Her kan du spare på strømmen
Spar på el i køkkenet
Der er mange husholdningsapparater i køkkenet, såsom hvidevarer eller elapparater, der bruger meget el i dagligdagen – og derfor oplagte muligheder for at spare.
1. Brug mikrobølgeovnen i stedet for ovnen
Ovnen bruger meget strøm, så det kan betale sig at bruge mikrobølgeovnen til at genopvarme eller optø din mad. Dette kan reducere energiforbruget med op til 70 %.
2. Undgå halve vaske – fyld opvaskemaskinen
Lad vær med at starte opvaskemaskinen, hvis den ikke er fyldt op. Ved at vente, indtil maskinen er fyldt helt op, kan du spare mange penge årligt.
3. Ældre hvidevarer
Ældre køleskabe og frysere bruger meget strøm. Hvis dit køleskab eller fryser skal skiftes ud, skal du vælge en model med energimærke A. Sæt også temperaturen i dit køleskab til 5°, som er tilstrækkeligt til at holde maden frisk.
Spar på el ved tøjvask
Tøjvask er heller ikke noget, vi kan komme uden om, da det er en del af vores husholdning. Dog er der nogle små ting, du kan gøre for at spare på el.
1. Fyld vaskemaskinen helt op
Ligesom med opvaskemaskinen, kan du spare el ved at undgå at starte vaskemaskinen, medmindre den er fyldt helt op – så mindsker du antallet af vaske og reducere dit strømforbrug.
2. Sænk temperaturen
Du behøver ikke at vaske dit tøj ved 90° for at få det rent (medmindre det fx er viskestykker, håndkæder mm.). Høj temperatur bruger meget strøm, derfor kan normalt tøj vaskes ved 30° eller 40°.
Desuden er det sjældent nødvendigt at bruge forvasken, medmindre dit tøj er meget beskidt – undgå forvasken og reducér elforbruget med op til 20%.
3. Drop tørretumbleren
Hæng dit tøj til tørre i stedet, og du reducerer dit elforbrug fuldstændigt. Det sparer dig for en masse el og er samtidig bedre for dit tøj, da det kan hjælpe med at forlænge dets levetid.
Spar på el i stuen
Underholdningsapparater udgør næsten 40% af en husstands samlede elforbrug – ikke overraskende, er der derfor mange penge at spare.
1. Vælg et energieffektivt TV
Større tv’er bruger mere strøm. Hvis dit nuværende tv er gammelt, kan du også spare flere hundrede kroner om året ved at skifte det ud med et tv med energimærke A++/A+++.
2. Investér i en elspareskinne
En elspareskinne ligner en forlængerledning, men giver dig mulighed for at slukke flere apparater samtidig. Det er en billig løsning på under 100 kr., som kan spare dig et par hundrede kroner om året på elregningen.
3. Sluk og tænd for LED-pærer
Sænk dit elforbrug og spar penge ved at slukke for unødvendigt lys. Undgå at have tændt for lys i rum, som I ikke bruger. Brug også LED- eller sparepærer i alle lamper for at reducere elforbruget.