Dette er en kort guide til at organisere dine konti. Men før jeg blotlægger min privatøkonomi for dig, kommer der lige en disclaimer. Jeg er nemlig ikke en økonomisk rådgiver. Jeg er blot en studentermedhjælper, som har ualmindeligt godt styr på min økonomi. Det samme kan du få.
Før vi begynder med organisering af mine konti, skal vi kort snakke om, hvordan man egentlig regner ud, hvad ens indkomst bliver. Hvis du ikke har mere end én indkomst, så spring direkte til afsnittet ’Hvor skal mine penge hen?’.
Du skal kende til både hovedkort, bikort og frikort. Spoiler-alert – ingen af dem er rent faktisk fysiske kort. Når man har en indkomst, skal man vælge, hvordan den skal beskattes. Det bruger man disse kort til. Som regel kommer man sin ’hovedindkomst’ på hovedkortet og alt andet på bikortet. Jeg kommer min SU på hovedkortet og min løn på bikortet og her er hvorfor:
Når jeg har min SU på hovedkortet, så kan jeg ‘sprede frikort ud over det.’ Et frikort er et årligt skattefrit beløb. Det starter på 46.000 kr. årligt, men bliver større desto mere man arbejder, på grund af det man kalder beskæftigelsesfradraget. Min SU sammen med min boligstøtte udgør således en fast indkomst hver måned, som jeg altid kan regne med. Vi tager et konkret priseksempel senere.
Alt, hvad jeg tjener, kommer på bikortet, hvor der som en tommelfingerregel trækkes 50 %. Hvis man er timelønnet eller har flere forskellige jobs, så kan det være en ide at organisere sin indkomst på denne måde, hvor der er en grundindkomst, og man let kan regne resten ud.
Hvor skal mine penge hen?
Hele min indkomst kommer jeg på min lønkonto. Min lønkonto fungerer som min entré. Man kan gå forskellige veje herfra, men den bliver også brugt til lidt opbevaring. Til min lønkonto tilhører et kreditkort. Altså et kort, der kan hæve over. Det er der som regel ikke brug for.
Den første hver måned sker der to ting på min konti. Først og fremmest overføres 2.000 kr. fra min lønkonto til min madkonto (der kommer et konkret priseksempel). Til min madkonto har jeg et debetkort. Altså et kort, der ikke kan trække over.
Min madkonto er på ingen måde skåret i sten. Nogle måneder spiser jeg simpelthen mere end andre. Nogle måneder er der overskud, så overfører jeg lidt mindre måneden efter, og nogle måneder er der underskud, så overfører jeg lidt ekstra sidst på måneden. Her skal man finde sin egen balance. Min veganer-søster på 160 cm bruger formentlig mindre, mens min far helt sikkert bruger mere.
Den første hver måned overføres desuden et beløb fra min lønkonto til min konto til faste udgifter. Det skal dække husleje, varme og el, abonnementer og forsikringer. Til denne konto har jeg ikke noget kort, da pengene blot skal videre. Nogle regninger trækkes automatisk, nogle skal jeg selv betale. Grunden til, at jeg har en separat konto til faste udgifter, som jo egentlig godt kunne trækkes direkte fra lønkontoen, er simpel. Flere af mine regner betales kvartalsvist. Men denne løsning ligger jeg det samme til side hver måned, så skal jeg ikke spise pasta hver tredje måned.
Alt det som er tilbage på lønkontoen, er til dagligt forbrug. Det kan ske, at der er penge i overskud. Dem overfører jeg i slutningen af måneden til min sidste konto. Min opsparing. Alt, hvad jeg har skrevet ovenover, kan opsættes online til at ske automatisk. Personligt ringede jeg til min bank, og bad dem gøre det for mig.
Et konkret priseksempel
Vi vil tage udgangspunkt i mig og vi starter med min indkomst. Jeg får udeboende SU, som før skat er 6.243 kr. Efter at have fordelt mit frikort udover hele året og betalt skat af den resterende del får jeg udbetalt 5.800 kr. hver måned i SU. Sammenlagt med de 750 kr. jeg får i boligstøtte, udgør det min faste indkomst på 6.550 kr. / måned.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg ifølge min kontrakt ikke kan fortælle jer min løn. Vi tager derfor udgangspunkt i, at jeg som studentermedhjælper arbejder 15 timer om ugen til 140 kr. / timen. Den timeløn, kunne jeg google mig til, var lige i overkanten for studentermedhjælpere i det offentlige, men lige i underkanten for dem i det private. Det vil give omtrent 9.000 kr. før skat og 5.050 kr. efter skat (udregnet med 8 % i arbejdsmarkedsbidrag og en trækprocent på 39 %).
Min samlede indkomst er altså 11.600 kr. Heraf går 2.000 kr. til min madkonto og 6.100 kr. til mine faste udgifter. Mine faste udgifter er: Husleje: 4.700 kr. El: 240 kr. Ungdomskort: 600 kr. Forsikringer: 250 kr. Mobilabonnement: 100 kr. Netflix: 100 kr. Spotify Premium: 50 kr. Disney+: 60 kr. Tilbage har jeg 3.500 kr. til dagligt forbrug og hvis der er overskud i slutningen af måneden, så ryger det bare ind på opsparingen.
Alternativt kan man overføre til sin opsparing i starten af måneden – altså betragte det som en fast udgift på lige fod med de andre udgifter. Så er man nemlig sikker på at det bliver gjort, og man bliver ikke fristet til at bruge dem!
Tak fordi I læste med og held og lykke med det hele. Mangler du at give din bilforsikring, kaskoforsikring, Tesla forsikring eller bilforsikring til unge et eftertjek? Så er Samlino det perfekte sted at gøre netop dette.
